Denne side bruger cookies. Læs om lovgivningen her.
Er oftest anvendelse af vena saphena magna, som arterie på femur (efter fjernelse af veneklapper og ligering af sidegrenene) med proksimal anastomose til arteria femoralis superficialis og distale anastomose til arteria tibialis posterior (se OP-beskrivelse i journalen).
Indikation
Farvedoppler- og dopplerundersøgelse af graften mhp.:
• Trombose.
• Stenoser.
• Fistler (= åbentstående sidegrene).
Forberedelse
Ingen
Udførelse
Patienten ligger med pude under knæene, og aktuelle ben let abduceret.
Tjek benet: Ødem af crus kan indikere fistler, koldt crus giver mistanke om okkluderet graft.
Anvend transducer: 9L
Vælg korrekt program: VAS LEA (lower extremity artery)
I lysken opsøges graften ved proksimale anastomose. Graften er beliggende 1-2 cm under hudniveau og farvedopples på tværs (brug retvinklet farvebox, giver bedste signal) til distale anastomose mhp. åbentstående kar/fistler og bemærkelse af evt. ”aliasing” (dvs. multiple farver på afgrænset område, som indikerer turbolens i karret pga. stenose).
Herefter udmåles dopplerhastigheder:
A) Standardiserede steder:
1. Proksimale anastomose
2. Midtfemur
3. Ud for knæled
4. Distale anastomose
B) Steder med aliasing
Sammenlign med tidligere undersøgelse.
Der skal som minimum foreligge billeddokumentation i PACS for alle patologiske fund.
Normalværdier/
patologi
Flowhastigheden er afhængig af karrets kaliber, BT m.m.
Flowhastigheden er oftest og bedst mellem 30-90 cm/sec.
Ved hastigheder på omkring og mindre end 20 cm/sec. er der risiko for trombosering af karret.
En hastighed > 100 cm/sec. indikerer stenose, men er afhængig af de øvrige hastigheder målt i karret.
Hastigheden er ofte relativ høj 3 måneder postoperativt, og falder herefter.
NB: Hyppigste fejlkilde ved høje flowhastigheder er et for hårdt transducertryk!
Beskrivelse
Karskema anvendes.
Gældende for : Radiologi
Udgivet af : Region Nordjylland:Aalborg Universitetshospital:Klinik Diagnostik:Radiologi
Eksterne links
Godkendt af : Karin Lanng
Faglig ansvarlige :
Udarbejdet af : Olga Tcacenco
Sidst publiceret : 22-03-2023
Ikrafttrædelse : 22-03-2023
Ændringskommentar : Tilføjet: Der skal som minimum foreligge billeddokumentation i PACS for alle patologiske fund.
Revisionsansvarlig : Klinisk Vejledningssystem Radiologisk-FP
Dokumentniveau : Instruks - Klinisk
Speciale : Billeddiagnostik
Faggruppe : Klinisk personale
Erstatter :
Doc ID : 6525