MR – Hvad er MR?
MR opstår ved hjælp af et kraftigt magnetfelt som man undervejs ændrer på samt pulserende radiobølger der sendes gennem patienten og opfanges via en antenne. Billeddannelsen opstår på baggrund af vævets forskellige koncentration af protoner som får forskellige nuancer alt afhængig af hvordan man tilrettelægger skanningen.
En MR skanner larmer en del i form af metalliske bankelyde. Der tilbydes at høre musik under undersøgelsen i de hovedtelefoner som patienten har på mens der skannes.
MR er en uskadelig undersøgelse, selvom det dog frarådes gravide i 1. trimester da man ikke har erfaring nok på området.
Før undersøgelsen: Patienten må i omklædningsrummet afmontere alle former for metal, spænder i tøj, bøjle-BH, smykker, piercinger og ur. Især er hårnåle og øreringe vigtige da de kan blive suget ind i skanneren og for evigt ødelægge magnetfeltet og dermed forringe billedkvaliteten.
Udtagelige tandproteser og broer e.l. i tænderne tages også ud.
Endvidere følges proceduren omkring metalskema.