Transurethralt kateter (KAD)

Formål

At anvendelse af permanent blærekateter foregår ensartet og lever op til de hygiejniske retningslinjer og nationale standarder.

Definition af begreber

Der skelnes mellem korttids- (almindeligvis ≤ 7 dage, maksimalt 3 uger) og langtidsbehandling (almindeligvis > 7 dage).

Beskrivelse

Permanent kateter (transurethralt eller suprapubisk) anlægges kun, når der er medicinsk indikation for det, og det skal fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er til stede.

Bliver kateterbehandlingen langtids (> 3 uger), kan der lægges et suprapubisk blærekateter (se instruks), da det kan give færre komplikationer.

Når mikroorganismer er trængt ind i blæren, sætter de sig på kateteroverfladen og udvikler kolonier. De danner en biofilm bestående af mikroorganismer, der er omgivet af et organisk stof (polysaccarid). Bakterierne i biofilmen er beskyttet mod antibiotika, og det er en af årsagerne til, at det i realiteten er umuligt at behandle en infektion, når der er KAD.

Permanent kateter lægges ikke af plejemæssige grunde – heller ikke til tunge og plejekrævende patienter – her anvendes SIK - steril intermitterende kateterisation. Kun i absolut undtagelses-tilfælde (f.eks. terminale patienter), kan permanent kateter lægges af etiske grunde.

Indikationer for permanent kateter

• • Akut obstruktion af nedre urinveje, hvor SIK ikke er muligt

• • Kraftig blødning fra urinvejene

• • Neurologisk dysfunktion af blæren eller akut urinretention, som ikke kan behandles med intermitterende kateterisation

• • Kritisk diuresemåling hos intensive patienter

• • Peroperativt og umiddelbart postoperativt ved langvarige indgreb, som kræver blæretomhed

• • Hos patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.

Dokumentation

Ved anlæggelse af blærekateter under indlæggelse, skal det dokumenteres i patientens journal under adgange.

Ved fortsat behov for permanent kateter ved udskrivelsen udfærdiges en kateterjournal (papir), alternativt beskrives anlæggelsen og opfølgningen i e-brev. Ved papir kateterjournal noteres dette i e-brev, at den medfølger patienten.

Se yderligere i instruksen Kateterjournal.

Forholdsregler ved permanent kateter

Procedurebeskrivelse ved anlæggelse af transurethralt kateter

• • Håndhygiejne udføres før og efter kateterisation.

• • Rent halehåndklæde lægges under patienten.

• • Rene éngangshandsker tages på

• • Ved synlig forurening afvaskes genitalia med vand og evt. sæbe, olie, vaskecreme eller vådserviet egnet til nedre toilette.

• • Der tørres med rent håndklæde.

• • Kateterisationssæt pakkes ud og anbringes på sterilt stykke sammen med

• • Sterilt lokalbedøvende gel (2% lidokain gel)

• • Sterilt underlag fra kateterisationssæt anbringes mellem pt´s ben og kateterisationssættet sættes herpå

• • Vattamponer overhældes med sterilt vand eller NaCl

• • Hos kvinder: Labia adskilles og meatus området afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand, der benyttes engangspincet eller steril non-touch teknik

• • Hos mænd: Præputium trækkes tilbage med den ene hånd, og penis holdes lodret. Glans og orificium afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand, der benyttes engangspincet eller steril non-touch teknik

• • Der instilleres lokalbedøvende gel i urethra.
  Mindst 10 ml hos mænd og 3-5 ml hos kvinder. Gelen har maximal smertestillende virkning efter 10 minutter.

• • Patienten dækkes med rent håndklæde eller “blåt stykke” i ventetiden.

• • Sterilt kateter, steril urinpose og præfyldt glycerinsprøjte gøres klar og anbringes på sterilt stykke på bordet. Findes glycerin ikke, anvendes 5 ml. sterilt vand eller sterilt NaCl.

• • Sterile handsker tages på.

• • Sterilt kateter og steril/usteril/ventil urinpose sættes sammen.

• • Kateteret indføres under hensyntagen til anatomiske forhold så læsion og øvrige gener for patienten undgås. Ved mænd holdes penis opad, så den peno-scrotale vinkel er rettet ud og urinrøret er U-formet.

• • Når kateterspidsen er inde i blæren, begynder urinen at løbe ud. Før opfyldning af ballonen skal kateteret føres yderligere 5 cm ind.

• • Ballonen fyldes med 5 ml. glycerin, sterilt vand eller saltvand, og kateteret trækkes let udad, til ballonen ligger ved blærehalsen.

Fiksering af kateter

• • Kateteret fikseres med hudvenlig tape, så knæk, træk og tryk undgås for at forebygge skader i urinrøret. Kateteret må ikke kunne glide frem og tilbage i urinrøret, da dette fremmer bakteriers indtrængen.

• • Hos mænd skal kateteret fikseres, så den peno-skrotale vinkel rettes ud.

• • Kateteret fastholdes med nettrusser eller anden stramtsiddende trusse.

Urinposens placering

• • Urinposen placeres under eller svarende til urinblærens niveau – dog maximalt 50 cm, da der kan opstå en sugevirkning.

• • Urinposen fikseres så træk på kateteret undgås f.eks.: ét-bens-buks.

Pleje af transurethralt kateter

Daglig hygiejne

• • Vask med vand og evt. sæbe, olie, vaskecreme eller vådserviet egnet til nedre toilette, omkring kateteret én gang dagligt og ved forurening.

Urinpose

• • Om natten kan der sættes en pose med lang slange på dagsposen/ventil via ventilen i bunden.

• • Hos sengeliggende patienter, hænges urinposen på et stativ på sengekanten.
  I sideleje placeres posen altid foran patienten.

Sivning ved siden af kateteret

Kan skyldes blærekontraktioner og/eller inkrustationer/tilstopning af kateteret.

• • Kontrollér at væskemængden i ballonen ikke overstiger 5 ml.

• • Tag væske af ballonen og skub kateteret længere ind, fyld ballonen igen. Kateteret trækkes tilbage så blærevæggen tydeligt mærkes for at sikre at kateterballonen er i blæren.

• • Ved tilstopning skiftes kateteret, der kan evt. vælges et kateter med større lumen.

• • Hvis kateteret er af klemt, undlades af klemningen forsøgsvis.

• • Hjælper ovenstående ikke, kan det behandles med antikolinergica.

Kateterfjernelse

• • Ved fjernelse af kateteret skal ballonen tømmes med en sprøjte.

• • Ballonen på kateteret kan tabe sin elasticitet og er ofte belagt med inkrustationer. Derfor kan det være umuligt at tømme ballonen fuldstændigt. Sprøjten efterlades derfor i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet, så det sidste væske kan løbe ud, når ballonen sammenpresses under passagen gennem urethra.

• • Kateteret trækkes langsomt ud, samtidig med at patienten trækker vejret dybt. Der tages hensyn til anatomiske forhold – ved mænd holdes penis opad, så den peno-scrotale vinkel er rettet ud og urinrøret er U-formet.

• • Fjernelse eller skift af kateter skal dokumenteres i patientens journal. Ved indlagte patienter registreres dette under adgange.

Blæreskylning

• • Skylning af blære og kateter bør undgås og må kun forekomme på medicinsk indikation:
  - blærespasmer, sivning, dårlig eller manglende funktion, blødning.

• • Skylning har til formål at modvirke dannelse af bundfald, der disponerer til grumset urin, blæreirritation, kateterstop og symptomatisk infektion.

• • Skylning udføres aseptisk med anvendelse af sterile engangshandsker og sterile utensilier eller non touch teknik.

• • Katetersamlingen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet (med 70-85 % ethanol) før og efter skylning.

• • Der skylles med 50-100 ml. tempereret sterilt saltvand ad gangen, til blæren er ren.

• • Ny ren pose skal tilkobles, når skylningen er afsluttet.

• • Kateterskylningen skal dokumenteres i patientens journal

Urinvejsinfektion

Det er en almindelig komplikation at have bakterier i urinen ved kateter behandling. Der

skal kun medicinsk behandles ved symptomer på urinvejsinfektion.

Når patienten kommer i medicinsk behandling, skiftes kateteret på 2. dagen.

Urinen kontroldyrkes en uge efter endt medicinsk behandling.

Referencer

PRI: Urinvejsdrænage (5.5) KAD

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer – Forebyggelse af urinvejsinfekton i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler, udgave 11, 2015, bilag 1.1, 1.3 og 1.5

KMA: Urinprøvetagning:

Urindyrkning