Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Transurethralt kateter (KAD)

Formål

At anvendelse af permanent blærekateter foregår ensartet og lever op til de hygiejniske retningslinjer og nationale standarder.

Definition af begreber

Der skelnes mellem korttids- (almindeligvis ≤ 7 dage, maksimalt 3 uger) og langtidsbehandling (almindeligvis > 7 dage).

Beskrivelse

Permanent kateter (transurethralt eller suprapubisk) anlægges kun, når der er medicinsk indikation for det, og det skal fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er til stede.

Bliver kateterbehandlingen langtids (> 3 uger), bør der lægges et suprapubisk blærekateter (se instruks), da det giver færre komplikationer.

 

Når mikroorganismer er trængt ind i blæren, sætter de sig på kateteroverfladen og udvikler kolonier. De danner en biofilm bestående af mikroorganismer, der er omgivet af et organisk stof (polysaccarid). Bakterierne i biofilmen er beskyttet mod antibiotika, og det er en af årsagerne til, at det i realiteten er umuligt at behandle en infektion, når der er KAD.

Permanent kateter lægges ikke af plejemæssige grunde – heller ikke til tunge og plejekrævende patienter – her anvendes SIK - steril intermitterende kateterisation. Kun i absolut undtagelses-tilfælde (f.eks. terminale patienter), kan permanent kateter lægges af etiske grunde.

Indikationer for permanent kateter

  • • Akut obstruktion af nedre urinveje, hvor SIK ikke er muligt

  • • Kraftig blødning fra urinvejene

  • • Neurologisk dysfunktion af blæren eller akut urinretention, som ikke kan behandles med intermitterende kateterisation

  • • Kritisk diuresemåling hos intensive patienter

  • • Peroperativt og umiddelbart postoperativt ved langvarige indgreb, som kræver blæretomhed

  • • Hos patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.

Dokumentation

Ved anlæggelse af blærekateter skal det dokumenteres i patientens journal i Clinical Suite under: Observationer > Anlæggelse/seponering - Invasive og noninvasive adgange > Adgang i urinveje > KAD.

Ved fortsat behov for permanent kateter ved udskrivelsen udfærdiges en kateterjournal (papir), alternativt beskrives anlæggelsen og opfølgningen i TSM. Ved papir kateterjournal noteres dette i TSM, at den medfølger patienten.

Se yderligere i instruksen Kateterjournal.

 

Forholdsregler ved permanent kateter

 

 

Kortids-behandling

 

Langtids-behandling

Valg af kateter

Sterilt ballonkateter af 100% silikone foretrækkes, hvis kateter skal ligge mere end 1-2 dage.

Sterilt ballonkateter af 100% silikone

Mindst mulig kateterstørrelse, som sikrer sufficient drænage

Drænagesystem

Sterilt, lukket system med bund-

aftapning, som kun må brydes ved kateterdysfunktion.

Kateterventil og/eller usterilt lukket system. Der kan anvendes afklemnings-regime ved de fleste patienter.

Tømning af urinpose

Posen tømmes i ren beholder, når den er ¾ fyldt. Bundventilen tørres af med rent, sugende papir.

Posen tømmes i ren beholder, når den er ¾ fyldt. Bundventilen tørres af med rent, sugende papir. Bruges der ikke pose, udtømmes urinen direkte i toilettet.

Skift af ventil/urinpose

Skiftes KUN, hvis skift af kateter eller blæreskylning er nødvendig.

Skiftes efter behov - mindst én gang/uge.

Natpose skiftes dagligt.

Urinprøvetagning

Aseptisk teknik skal anvendes: Membran på slangen desinficeres med spritswab. Urin udtages med steril sprøjte og overføres til prøveglas.

Til D/R sendes 10 ml urin i borsyreglas.

Hvis der ikke er prøvetagningsmembran tages urinprøven ved at:

- enten skille systemet, desinficere kateterstudsen og tage prøven direkte i prøveglas

- eller sætte ny urinpose/ventil på, hvorfra urinen udtømmes

Til D/R sendes 10 ml urin i borsyreglas.

Kateterballon

Der skal være 5 ml væske i ballonen. Til silikonekatetre bør anvendes steril glycerin. Til latex-kateter kan benyttes sterilt vand eller NaCl.

Såfremt det er glycerin, er kontrol ikke nødvendig! Såfremt det er sterilt vand eller NaCl, skal der kontrolleres x 1 ugentligt, da kateterballonen er semipermeabel. Den manglende væske erstattes.

Som korttids-behandling.

Såfremt der er glycerin i ballonen, kontrolleres mængden hver 6. uge.

Skift af kateter

Skal IKKE skiftes.

Kun på medicinsk indikation f.eks. behandlingskrævende urinvejsinfektion, displacering eller obstruktion.

Første skift efter senest 6 uger herefter individuelt fra 6-12 uger.

Skiftes også på medicinsk indikation f.eks. displacering, obstruktion eller behandlingskrævende urinvejs-infektion (kateteret skiftes på 2. dagen efter iværksat antibiotisk behandling).

 

Procedurebeskrivelse ved anlæggelse af transurethralt kateter

  • • Håndhygiejne udføres før og efter kateterisation.

  • • Rent halehåndklæde lægges under patienten.

  • • Rene éngangshandsker tages på

  • • Ved synlig forurening afvaskes genitalia med vand og evt. sæbe, olie, vaskecreme eller vådserviet egnet til nedre toilette.

  • • Der tørres med rent håndklæde.

  • • Kateterisationssæt pakkes ud og anbringes på sterilt stykke

  • • Installagel (klorhexidin 0,05%/lidokain 2%) gøres klar

  • • Sterilt underlag fra kateterisationssæt anbringes mellem pt´s ben og kateterisationssættet sættes herpå

  • • Vattamponer overhældes med sterilt vand eller NaCl

  • • Hos kvinder: Labia adskilles og meatus området afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand, der benyttes engangspincet.

  • • Hos mænd: Præputium trækkes tilbage med den ene hånd, og penis holdes lodret. Glans og orificium afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand, der benyttes engangspincet.

  • • Der instilleres instillagel i urethra.
    Mindst 10 ml hos mænd og 3-5 ml hos kvinder. Gelen har maximal smertestillende virkning efter 10 minutter. Desinficerende virkning efter få minutter.

  • • Patienten dækkes med rent håndklæde eller “blåt stykke” i ventetiden.

  • • Sterilt kateter, steril urinpose og præfyldt glycerinsprøjte gøres klar og anbringes på sterilt stykke på bordet. Findes glycerin ikke, anvendes 5 ml. sterilt vand eller sterilt NaCl.

  • • Sterile handsker tages på.

  • • Sterilt kateter og steril urinpose sættes sammen.

  • • Kateteret indføres under hensyntagen til anatomiske forhold så læsion og øvrige gener for patienten undgås. Ved mænd holdes penis opad, så den peno-scrotale vinkel er rettet ud og urinrøret er U-formet.

  • • Når kateterspidsen er inde i blæren, begynder urinen at løbe ud. Før opfyldning af ballonen skal kateteret føres yderligere 5 cm ind.

  • • Ballonen fyldes med 5 ml. glycerin, sterilt vand eller saltvand, og kateteret trækkes let udad, til ballonen ligger ved blærehalsen.

Fiksering af kateter

  • • Kateteret fikseres, så knæk, træk og tryk undgås for at forebygge skader i urinrøret. Kateteret må ikke kunne glide frem og tilbage i urinrøret, da dette fremmer bakteriers indtrængen.

  • • Hos mænd skal kateteret fikseres, så den peno-skrotale vinkel rettes ud.

  • • Kateteret fastholdes med nettrusser eller anden stramtsiddende trusse.

Urinposens placering

  • • Urinposen placeres under eller svarende til urinblærens niveau – dog maximalt 50 cm, da der kan opstå en sugevirkning.

  • • Urinposen fikseres så træk på kateteret undgås f.eks.: ét-bens-buks.

 

Pleje af transurethralt kateter

Daglig hygiejne

  • • Vask med vand og evt. sæbe, olie, vaskecreme eller vådserviet egnet til nedre toilette, omkring kateteret én gang dagligt og ved forurening.

Urinpose

  • • Om natten sættes en pose med lang slange på “dagsposen” via ventilen i bunden.

  • • Hos sengeliggende patienter, hænges urinposen på et stativ på sengekanten.
    I sideleje placeres posen altid foran patienten.

Sivning ved siden af kateteret

Kan skyldes blærekontraktioner og/eller inkrustationer/tilstopning af kateteret.

  • • Kontrollér at væskemængden i ballonen ikke overstiger 5 ml.

  • • Skift kateter til et nummer mindre ved blærekontraktioner.

  • • Ved tilstopning skiftes kateteret, der kan evt. vælges et kateter med større lumen.

  • • Hvis kateteret er afklemt, undlades afklemningen forsøgsvis.

  • • Hjælper ovenstående ikke, kan det behandles med antikolinergica.

Kateterfjernelse

  • • Ved fjernelse af kateteret skal ballonen tømmes med en sprøjte.

  • • Ballonen på kateteret kan tabe sin elasticitet og er ofte belagt med inkrustationer. Derfor kan det være umuligt at tømme ballonen fuldstændigt. Sprøjten efterlades derfor i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet, så det sidste væske kan løbe ud, når ballonen sammenpresses under passagen gennem urethra.

  • • Kateteret trækkes langsomt ud, samtidig med at patienten trækker vejret dybt. Der tages hensyn til anatomiske forhold – ved mænd holdes penis opad, så den peno-scrotale vinkel er rettet ud og urinrøret er U-formet.

  • • Fjernelse eller skift af kateter skal dokumenteres i patientens journal.

Blæreskylning

  • • Skylning af blære og kateter bør undgås og må kun forekomme på medicinsk indikation:
    - blærespasmer, sivning, dårlig eller manglende funktion, blødning.

  • • Skylning har til formål at modvirke dannelse af bundfald, der disponerer til grumset urin, blæreirritation, kateterstop og symptomatisk infektion.

  • • Skylning udføres aseptisk med anvendelse af sterile engangshandsker og sterile utensilier eller non touch teknik.

  • • Katetersamlingen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet (med 70-85 % ethanol) før og efter skylning.

  • • Der skylles med 50-100 ml. tempereret sterilt saltvand ad gangen, til blæren er ren.

  • • Ny steril pose skal tilkobles, når skylningen er afsluttet.
    Ved langtidsbehandling tilkobles nyt drænagesystem.

  • • Kateterskylningen skal dokumenteres i patientens journal

 

Urinvejsinfektion

Det er en almindelig komplikation, at have bakterier i urinen ved kateter behandling. Der

skal kun medicinsk behandles ved symptomer på urinvejsinfektion.

Når patienten kommer i medicinsk behandling, skiftes kateteret på 2. dagen.

Urinen kontroldyrkes en uge efter endt medicinsk behandling.

 

Referencer

PRI: Urinvejsdrænage (5.5) https://pri.rn.dk/Sider/22760.aspx

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer – Forebyggelse af urinvejsinfekton i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler, udgave 11, 2015, bilag 1.1, 1.3 og 1.5

https://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Urinvejsinfektion.ashx

KMA: Urinprøvetagning:

http://www.aalborguh.rn.dk/~/media/A4D6FD4E44B941A6BD01F8BC3B6A765E.ashx