Debriefing i kirurgisk speciale, Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn
Formål
At beskrive hvordan og hvornår debriefing anvendes.
Definition af begreber
Debriefing:
En psykologisk debriefing er et gruppemøde, som er arrangeret for at give mennesker, der har oplevet en dramatisk eller traumatisk situation - eller som på anden vis er blevet stærkt berørt af en uventet hændelse - lejlighed til i fællesskab og på en struktureret måde at gennemgå fakta, tanker, indtryk og reaktioner efter hændelsen. (Atle Dyregrov, dr. Philos psykolog)
I kirurgisk speciale er det et gruppemøde for alle personer, der har været involveret i en ekstraordinær og voldsom hændelse.
En ekstraordinær eller voldsom hændelse kan være:
At have været udsat for vold eller trusler om vold med f.eks. våben.
At finde en suicideret eller lemlæstet person
At være vidne til eller finde en patient pludselig dårlig eller død – på en voldsom og uventet måde.
En debriefing skal altid forestås af 2 personer en mødeleder og en medleder:
Mødeleder af debriefing: Mødelederen af debriefingen er den person som leder mødet varetager den strukturerede gennemgang af debriefingens faser.
Medleder: Er den person som sammen med mødelederen deltager i debriefingen og hjælper med at observere processer og reaktioner, og kan bistå enkeltpersoner som reagerer voldsomt og skal have særlig opmærksomhed.
Beskrivelse
Hvornår skal der afholdes debriefing?
Debriefing foregår mest hensigtsmæssigt 24 – 72 timer efter hændelsen.
Hvad kan udløse en debriefing?
Medarbejdere som har været involveret i en ekstraordinær og voldsom hændelse.
Hvem beslutter, om der skal afholdes kollektiv debriefing?
Det kan være både leder eller medarbejder der anmoder om en debriefing.
Det er nærmeste leder, eller dennes souschef som indkalder til mødet, og ansvarlig for at alle relevante deltager.
Hvem deltager?
Alle personalemedlemmer der har været berørt af den voldsomme hændelse. Husk tværfaglige samarbejdspartnere såsom portører, husassistenter, bioanalytikere osv.
Hvordan foregår en debriefing?
En debriefing varetages altid af 2 personer. En leder og en medleder.
Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske Liselotte Pedersen, har fået uddelegeret kompetencen til at varetage rollen som leder eller medleder i debriefing mødet.
Det er hensigtsmæssigt at hverken mødeleder eller medleder har været direkte berørt af hændelsen.
Det er lederen af det pågældende afsnits ansvar hurtigst muligt efter hændelsen at kontakte Liselotte Pedersen, som herefter kan medvirke ved planlægningen af mødet. Herunder aftale rollefordeling mellem at lede og være medleder mødet.
Mødelederen forestår den strukturerede gennemgang af faserne i mødet.
Medlederen observerer processer og reaktioner i gruppen, og kan tage over, hvis enkeltpersoner reagerer voldsomt og skal have særlig opmærksomhed. Samtidig skal medlederen hjælpe med at holde tiden og samle op afslutningsvis.
Debriefingen foregår efter følgende procedure:
Introduktion:
• Introduktion af leder og medleders roller i mødet
• Formålet med mødet
• Spilleregler
• Oversigt over mødet (evt. pause holdes her, resten af mødet afholdes i et stræk)
Fakta: Hvad skete der?
Tanker: Hvad tænkte du?
• Mens det skete, hvad var din første tanke? I tiden efter? Nu vi sidder her?
• Vigtige beslutninger der blev truffet.
• Mental mobilisering eller konstruktive tanker
Sanseindtryk
Reaktioner
Normalisering
• Kommentering af ligheder i erfaring og reaktioner
• Information om forventede reaktioner
• Information om eftervirkninger
• Formidling af skriftlig information
Fremtidsplanlægning og afslutning
• Hvad kan blive vanskeligt fremover
• Klarlæg ressourcer/netværk – på arbejdsplads og derhjemme
• Råd om håndteringsstrategier
• Planlægge opfølgende møde, hvis det er nødvendigt.
Efter mødet evaluerer mødeleder og medleder mødet, og aftaler eventuelle yderligere tiltag.
Referencer
