Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Personalets arbejdsbeklædning på Skagen Gigt- og Rygcenter

 

Formål

  • • Forebygge smitte og infektioner gennem korrekt arbejdstøjshygiejne.

  • • At sikre korrekt arbejdsbeklædning blandt det sundhedsfaglige personale på Skagen Gigt- og Rygcenter, således der signaleres professionalisme og troværdighed.

 

Definition af begreber

Arbejdstøj er den uniform/arbejdsbeklædning som centeret stiller til rådighed for personalet.

 

Beskrivelse

I henhold til infektionshygiejnen i Region Nordjylland er Skagen Gigt- og Rygcenter at betragte som ”Øvrige arbejdssteder” i henhold til sundhedsstyrelsens ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren” stk. 6.3. Personalet behøver derfor ikke at anvende arbejdsdragt, så længe følgende punkter er opfyldt:

  • • Let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne.

  • • Personalet bærer tøj med korte ærmer – dvs. til albueniveau.

  • • Let adgang til relevante personlige værnemidler (Forklæde, masker og handsker).

I henhold til ovenstående formål skal alle sundhedsfaglige personaler dog anvende det arbejdstøj som centeret stiller til rådighed.

Hvem bærer arbejdstøj?

Al sundhedsfagligt personale samt socialrådgiver på Skagen Gigt- og Rygcenter.

Hvornår bæres arbejdstøj?

Arbejdstøjet påtages ved arbejdsdagens påbegyndelse og tages af umiddelbart efter endt arbejdsdag.

Hvorledes bæres arbejdstøjet?

  • • Arbejdstøjet består af bukser, t-shirt og vest som stilles til rådighed af centeret.

  • • Hvis man fryser stiller centeret ligeledes en langærmet trøje til rådighed. Brug af denne skal dog indskrænkes til det nødvendige, og må ikke benyttes ved patientkontakt, ved håndtering af særligt rent (rent vasketøj og mad) samt ved urene procedurer.

  • • Under arbejdet skiftes arbejdstøjet ved synlig forurening.

  • • Alle ansatte bærer synligt navneskilt.

Øvrige forholdsregler

  • • Smykker bæres ikke sammen med arbejdstøjet. Der må således ikke bæres ringe, ure, armbånd eller lange ørenringe og halskæder. Bær ikke emblemer/mærkater, som er faget og centeret uvedkommende.

  • • Negle skal være kortklippede og uden neglelak.

  • • Langt hår skal samles og sættes op så det er fri af arbejdstøjet, og ikke kommer i kontakt med patient eller særligt rent/urent.

  • • Skæg skal være veltrimmet.

  • • Engangsværnemidler kasseres straks efter brug.

 

Hvorledes håndteres rent og urent arbejdstøj?

  • • Rent og snavset tøj holdes så vidt muligt adskilt. Rent arbejdstøj opbevares derfor ikke i omklædningsskabe men i skabe til rent arbejdstøj.

  • • Efter arbejdstid skiftes til eget tøj i omklædningsrummet. Uren t-shirt lægges i snavsetøjskurv og vaskes af regionsvaskeriet. Bukser og vest skal vaskes minimum hver 3. dag af personalet selv samt ved synlig forurening.

 

Hvorledes får man arbejdstøj som nyansat?

Centeret stiller arbejstøj til rådighed. Denne rekvireres hos lokal forhandler efter mål. Der stilles 3 sæt bukser og veste til rådighed, samt en langærmet trøje.

Adgang til værnemidler

Personalet har altid adgang til værnemidler som engangsforklæder, handsker og masker. Disse benyttes ved urene procedurer og ved øget smitterisiko.

Adgang til håndhygiejne

Der er på alle relevante områder adgang til korrekt håndhygiejne.

 

Referencer

”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”: http://www.sst.dk/publ/publ2011/bos/arbejdsdragt/vejlarbejdsdragt.pdf