Blodtransfusion, gældende for Region Nordjylland
1 Beskrivelse
I Region Nordjylland udføres der årligt ca. 33.000 transfusioner med blodkomponenter (erytrocytsuspension, plasma eller trombocytsuspension). Denne retningslinje er udarbejdet til klinisk sundhedpersonale på de blodforbrugende afdelinger i regionen og beskriver de overordnede procedurer for blodtransfusion.
2 Ordination og indikation
Blodkomponenter sidestilles med andre lægemidler, og må kun ordineres af en læge. Ordination og indikation skal journalføres.
Inden behandling med blodkomponenter skal der altid:
• Udføres en klinisk vurdering af patientens symptomer
• Sammenholdes symptomer med relevante laboratoriesvar
• Vurderes om der findes alternativer til transfusion
Indikationskriterier angivet på Transfusionsskemaets bagside kan anvendes. Transfusionsskema eller patientjournal kan anvendes til journalføring.
De anførte indikationskriterier er vejledende, hvor afvigelser fra disse kræver notat i patientjournal.
Sikker Blodtransfusion er en tjekliste til før, under og efter blodtransfusion. Denne lommefolder kan udskrives.
2.1 Behandling med erytrocytsuspension
Formålet med behandling med erytrocytsuspension er at afhjælpe de kliniske symptomer på anæmi, som er angina pectoris, ortostatisk hypotension og takykardi uden effekt af væskebehandling.
Indikation for behandling med erytrocytter (jf. transfusionsskema):
1. Hb < 4,3 mmol/l til de fleste patienter.
2. Hb < 4,7 mmol/l til kronisk hjertesyge patienter i stabil fase
3. Hb < 5,6 mmol/l til patienter med
a) Akut Koronart Syndrom
b) Livstruende blødning
c) Malign lidelse transfunderes med erytrocytter på individuel vurdering og med dokumentation af
anæmi-symptomer, da en fast grænse ikke kan anbefales.
Hæmatologiske patienter transfunderes efter lokale retningslinjer.
Hæmoglobinkoncentration (Hb) stiger ca. 0,5 mmol/l (ved en voksen på 70 kg) efter transfusion af en erytrocytsuspension. Hb kan måles ca. 15 minutter efter endt transfusion.
Patient med livstruende blødning
Ved akut, ukontrollabel blødning skal Balanceret komponentterapi anvendes.
Alternativ til blodtransfusion
Alternativer til transfusion kan være behandling med fx jern, B12-vitaminer eller erytropoietin (EPO), således at blodtransfusion eventuelt kan undgås.
2.2 Behandling med plasma
Formålet med behandling med plasma, er at tilføre patienten koagulationsfaktorer. Plasma indgår som en del af den balancerede komponentterapi ved livstruende blødning.
Indikation for behandling med plasma (jf. transfusionsskema):
10. INR-værdi > 1,5 eller APTT > 1,5 x normalværdi hos ikke-blødende patient før invasivt indgreb.
11. Diffus mikrovaskulær blødning efter massiv transfusion (>1 blodvolumen) ved ROTEM CT EXTEM > 80sog /eller ROTEM CT INTEM > 200s.Hvis ROTEM ikke er tilgængelig: INR-værdi > 1,5 ellerAPTT > 1,5 x normalværdi.
12. Vitamin-K antagonist overdosis med blødning eller førinvasivt indgreb (vitamin-K og protrombin kompleks børovervejes, se PRI dokument).
13. TTP (trombotisk trombocytopenisk purpura) eller HUS(hæmolytisk uræmisk syndrom).
Må ikke anvendes som volumenekspander.
Patient med livstruende blødning
Ved akut, ukontrollabel blødning skal Balanceret komponentterapi anvendes.
2.3 Behandling med trombocytsuspension
Formålet med behandling med trombocytsuspension er at mindske risikoen for en blødning eller standse en blødning, som er forårsaget af trombocytmangel eller trombocytdefekt.
Indikation for behandling med trombocytsuspen er livstruende blødning (jf. transfusionsskema):
20. Trombocyttal < 10 x 109/l hos ikke-blødende patient med insufficient trombocytproduktion.
21. Trombocyttal < 20 x 109/l ved lumbalpunktur.
22. Trombocyttal < 50-70 x 109/l i forbindelse med kirurgisk eller andet invasivt indgreb.
23. Trombocyttal på 80-100 x 109/la)Ved livstruende blødningb)Ved kirurgiske indgreb i CNS
24. Blødning hos patient med kvalitativ trombocytdefekt eller patient i behandling med trombocythæmmende medikamina, uanset trombocyttal.
Trombocyttallet forventes at stige ca. 20-40 x 109/l (ved en voksen på 70 kg) efter transfusion af en trombocytsuspension. Ved operationer med større blødningsrisiko tilstræbes trombocyttal præoperativt 50-100 x 109/l.
2.4 Blodderivater
Blodderivater er industrielt fremstillede lægemidler fra donorplasma.
Blodtypelaboratorie udleverer anti-D, fibrinogenkoncentrat, Antitrombin III, Protrombinkomplekskoncentrat (octaplex) og Praxbind til akut revertering af patienter i behandling med Dabigatran. Dette oftest i samråd med Klinisk Immunologisk Afdelings blødningsvagt.
Blodderivater, der er udleveret fra Blodtypelaboratorie, har en medfølgende blodderivatjournal. Id-kontrol må udføres af en person. Den udfyldte blodderivatjournal returneres til udleveringssted.
Ikke anvendt derivat returneres til udleveringsted.
I InterInfo, i fanen ”historik” er udleverede/infunderede derivater registreret.
Beskrivelse af de enkelte blodderivater kan ses i Karakteristik af blodprodukter
Immunglobulin og human albumin bestilles via apotek. For registrering af lotnummer kan transfusionsskema anvendes.
3 Informeret samtykke til blodtransfusion
Informeret samtykke til blodtransfusion skal journalføres i patientjournal. Anvendes transfusionsskema eller eget tjekskema til registreringen, skal dette arkiveres i patientjournalen.
Det er et lægeligt ansvar, at der indhentes informeret samtykke. Opgaven kan uddelegeres til anden sundhedsperson. Denne skal have tilstrækkelig viden til at informere om de risici, der er ved at modtage blod samt om helbredsmæssige konsekvenser af at undlade blodtransfusion.
Informeret samtykke indhentes én gang i forbindelse med det aktuelle sygdomsforløb. Efterfølgende indlæggelser samt ambulant behandling under samme diagnose er omfattet af dette informerede samtykke.
Forud for blodtransfusion skal patienten informeres og give sit samtykke. Dette kan indhentes mundtligt. Patientpjece – Tag stilling til Blodtransfusion, kan udleveres til patienten. (pdfcenter.rn.dk, ID nummer FFRN01-102) Samtykket kan fx indhentes i forbindelse med bestilling af BAC-test eller BF-test.
Informeret samtykke må undlades, hvis en patient midlertidigt mangler evnen til at give sit informerede samtykke, og der kræves øjeblikkelig behandling for at kunne sikre patientens overlevelse.
3.1 Afvisning af at modtage blodtransfusion
Patienter, der ikke ønsker at modtage blodtransfusion, skal informeres af en læge om, hvilke helbredsmæssige konsekvenser dette kan medføre. Afvisning af blodtransfusion skal journalføres i patientjournal. Strider det mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre behandling uden anvendelse af blodprodukter, skal patienten henvises til anden sundhedsperson, med mindre påtrængende lægehjælp er nødvendig.
4 Blodprøver
Forud for behandling med en erytrocytsuspension skal der være udført en blodtype samt BAC-test eller BF-test.
Ved patienter, hvor det vurderes, at der er mere end 10 % sandsynlighed for blodtransfusion, tages enten BAC eller BF test. Tjek i InterInfo at der findes en blodtype på patienten, ellers bestilles denne ved separat prøvetagning.
Inden behandling med plasma eller trombocytsuspension skal der foreligge en blodtype.
Information om patientens blodtype og BAC-test eller BF-test kan ses i InterInfo.
Praktiske forhold vedr. prøveglas, forsendelse og besvarelse kan ses i Laboratorievejledningen under Blodtype, BAC-test, BF-test og i PRI under Livsvigtige og fremskyndede prøver til diagnostisk undersøgelse på Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA).
Ved blodprøvetagning anvendes proceduren, som er beskrevet i Laboratorievejledningen under Prøvetagning til blodtype og BAC/BF-test. På udvalgte afdelinger er personalet oplært i blodprøvetagning og har derved kompetencen til at udtage blodprøver, dog bortset fra blodtype. Udtagning fra kateter, hvor blodkomponent eller andre væsker samtidig indgives, skal disse frakobles under blodprøvetagningen. Klinisk Biokemisk afdelings procedure for Udtrækning af blodprøver fra kateter eller arm med a-kanyle/venedrop anvendes.
I akutte situationer må Type og/eller BAC-test tages umiddelbart efter at drop er lukket og 4 ml spildblod er udtrukket.
5 InterInfo
Oplysninger om patientens blodtype og BAC-test eller BF-test kan tilgås via bloddråben, ”InterInfo Blodbank” i Clinical Suite. Se yderligere information i dokumentet: InterInfo. | 
|
6 Blodprodukter
I Karakteristik af blodprodukter er blodkomponenter og blodderivater er beskrevet.
6.1 Afhentning af blodprodukter
Umiddelbart før patienten skal transfunderes/infuderes afhentes/sendes blodprodukt.
I nedenstående links beskrives, hvordan produkter afhentes/bestilles på de enkelte sygehuse/hospitaler og ikke anvendte blodprodukter returnes m.m.
Ved overflytning af en patient kan der medfølge blodprodukter. Ikke anvendte produkter returneres til Blodtypelaboratoriet/udleveringsstedet på det sygehus, som patienten er overflyttet til.
Blodprodukter må ikke opbevares i afdelinges eget køleskab.
6.2 Nødblod
I akutte tilfælde, hvor svar på BAC-test eller BF-test ikke kan afventes, kan der på vital indikation hentes nødblod. Se yderligere information i dokumentet Nødblod.
6.3 Utensilier
6.3.1 Transfusionssæt
Alle blodkomponenter skal transfunderes igennem et transfusionssæt med filter (rødt), der har en porestørrelse på 170-200 µm. Det vil tilbageholde små aggregater af leukocytter, trombocytter og fibrin fra blodkomponenten.
| Ved kontinuerlig transfusionsbehandling bør transfusionssættet udskiftes hver 6. time. |
| Der må ikke gives blodkomponenter af forskellig AB0-blodtype gennem samme transfusionssæt. Der skal derfor skiftes til nyt transfusionssæt, hvis der skiftes mellem AB0-blodtyper. Det gælder også ved skift til patientens egen blodtype. |
| Erytrocytsuspension og plasma af samme AB0-blodtype må transfunderes gennem samme transfusionssæt. |
| Trombocytter skal gives gennem nyt transfusionssæt. Efterfølgende må der gerne transfunderes erytrocytsuspension af samme AB0-blodtype i det samme transfusionssæt. |
Efter endt transfusion vil der være en mindre restmængde på ca. 20 ml i slangestykket. Denne kasseres.
Isotonisk NaCl må kortvarigt anvendes til at holde drop åbent mellem to blodtransfusioner. Andre tynde væsker må ikke anvendes, da disse kan medføre at den sidste rest blod hæmolyserer eller påvirker patientens koagulation.
6.3.2 Venflon
Venflon lægges før afhentning af blodkomponent. Se evt. Intravaskulære katetre (venflon), (5.1) fra Infektionshygiejne.
6.3.3 Sidedrop
Glukose, Ringers Lactat (se Promedicin) og andet medicin må IKKE indgives i sidedrop samtidig med en blodtransfusion. Derudover må der aldrig tilsættes medikamenter til blodkomponenter.
6.3.4 Blodvarmer
Normalt behøver blodkomponenten ingen opvarmning forud for transfusion.
En patient, der har dannet betydende kuldeantistoffer, skal ved blodtransfusion have indgivet erytrocytter og plasma gennem blodvarmer, som er termostateret til 37˚C. Dette vil fremgå af transfusionsjournalen.
I tilfælde med hurtig infusion af store volumina, kan blodvarmer anvendes for at undgå fald i legemstemperatur med risiko for koagulapati.
6.3.5 Trykmanchet
Ved behov for et stort antal transfusioner på kort tid fx ved traumer eller under operation, kan det være nødvendigt at forcere blodkomponenternes indløb. Til dette anvendes en trykmanchet, der øger indløbshastigheden betydeligt.
6.3.6 Infusionspumpe
Det vil fremgå af infusionspumpens manual, om pumpen er godkendt til infusion af blodkomponenter. Infusionspumper, der ikke er godkendt til transfusion af erytrocytsuspension, kan medføre hæmolyse.
7 Tidsgrænser for transfusion af blodkomponenter
Transfusion af en blodkomponent skal være afsluttet senest 4 timer efter afhentning. Forlænget transfusionstid medfører forhøjet risiko for bakteriel vækst. Hvis det inden opstat vurderes, at blodkomponenten ikke kan transfunderes inden 4 timer, skal den returneres til udleveringsstedet. |
Tidspunkt for afhentning fremgår af transfusionsjournal. Ved forhåndsreserverede komponenter, fx BF-test og blod reserveret til ubemandet depot, er det reservationstidtidspunktet der fremgår og ikke udleveringstidspunkt. Indløb for en erytrocytsuspension vil normalt være 1½-2 timer. For trombocytsuspension og frisk frosset plasma vil indløbstiden normalt være ½-1 time. Blodkomponenter må IKKE opbevares i afsnits eget medicinkøleskab, da dette kan medføre hæmolyse. | 
|
8 Opsætning af blod inklusiv identitetskontrol
Indikation, ordinerende læge og informeret samtykke skal være journalført i patientjournal eller på transfusionsskema.
8.1.7 Konferering, opsætning, observation og registrering
Før transfusion
Patientens temperatur, blodtryk og puls måles før hver enkelt transfusion af en blodkomponent. Værdier registreres enten i patientjournal eller på transfusionsjournal.
Erytrocytsuspension inspiceres for hæmolyse (blodet må ikke være gennemskinnelig i farven, ligesom saftevand). Hæmolyseret blod må ikke transfunderes, men skal returneres til blodudleveringssted.
Hele proceduren SKAL foregå ved patienten. Sygeplejerske (jordemoder eller læge) og kontrollant sikrer overensstemmelse mellem: • Patient • Transfusionsjournal • Blodkomponent | 
|
Identifikation af patient: Sygeplejerske (jordemoder eller læge) beder patienten om at sige sit navn og cpr-nummer. Sygeplejerske og kontrollant kontrollerer navn og cpr-nummer med oplysningerne på transfusionsjournal. Er patienten ude af stand til at sige navn og cpr-nummer, læses oplysningerne fra ID-armbånd på skift af både sygeplejerske og kontrollant. Navn og cpr-nummer kontrolleres med oplysningerne på transfusionsjournal. | 
|
Første konferering af blodkomponent: Kontrollant læser blodkomponentens blodtype og tappenummer. Sygeplejerske kontrollerer at dette stemmer overens med patientblodtype og tappenummer fra transfusionsjournal. Kun de cifre af tappenummeret som står med fremhævet skrift skal læses og kontrolleres. Ved uoverensstemmelse mellem blodtyperne skal det fremgå af transfusionsjournal, at kombinationen er tilladt. | 
|
Anden konferering af blodkomponent: Sygeplejerske læser blodkomponentens blodtype og tappenummer. Kontrollant kontrollerer, at dette stemmer overens med patientblodtype og tappenummer fra transfusionsjournal. Herefter kontrollerer sygeplejerske, at blodkomponentens udløbsdato ikke er overskredet. Blodkomponenten har en holdbarhed på 4 timer efter udløbstidspunkt. | 
|
Opsætning af blodkomponent Er der fundet overensstemmelse på alle punkter, monteres blodkomponent med transfusionssæt, hvorefter transfusionen kan begynde. Proceduren skal være gennemført uden afbrydelser fra identifikation af patient til montering af blodkomponent er afsluttet. Bliver sygeplejerske eller kontrollant afbrudt under kontrolproceduren, skal der startes forfra på proceduren. |
Registrering Sygeplejersken skriver brugernavn eller underskrift nederst på transfusionsjournal over linjen "Underskrift (ansv. for transfusion)". Samtidig noteres dato og tidspunkt for start af transfusionen.
Kontrollant skriver brugernavn eller underskrift over linjen "Underskrift (kontrollant)". | 
|
De skriver under på, at der er sikret overensstemmelse mellem patient og transfusionsjournal samt mellem blodkomponent og transfusionsjournal. Etikette med tappenummer fra blodkomponent afrives og klæbes i patientens transfusionsskema. Der noteres dato, start tidspunkt og sygeplejerskens brugernavn. Ved endt transfusion noteres slut tidspunkt på transfusionsjournal. Patientens temperatur, blodtryk og puls måles efter hver enkelt transfusion af en blodkomponent. Værdier registreres enten i patientjournal eller på transfusionsjournal. Under ”Opsætning af blod” findes en plakat, der kan udskrives og ophænges. Den kan anvendes til repetition af proceduren. Lommefolderen Sikker Blodtransfusion er en tjekliste til før, under og efter blodtransfusion. |
Observation af patient
Patienten observeres i de første fem minutter efter transfusionens opstart, så behandling af fx anafylaktisk shock eller akut hæmolytisk transfusionsreaktion straks kan iværksættes.
Det anbefales, at under transfusion tilses patienten efter 30 minutter og herefter en gang i timen med fokus på bevidsthedsniveau og kardiopulmonale symptomer og symptomer på allergisk reaktion.
Ved mistanke om transfusionskomplikation skal patienten symptombehandles, patientens temperatur, blodtryk og puls registreres på transfusionsjournal, blodprøver til videre udredning tages og Blodtypelaboratoriet, Aalborg kontaktes på 97665550.
Se yderligere information i dokumentet Transfusionskomplikation.
8.1.8 Ansvar
Opsætning af blodkomponenter er et lægeligt ansvar, som kan uddelegeres.
Reglerne i Lægeloven om anvendelse af medhjælp regulerer dette område.
En sygeplejerske, jordemoder eller læge opsætter og tilkobler blodkomponenten til patienten, og er dermed ansvarlig for selve transfusionen. Som kontrollant ved blodtransfusion kan medvirke andet sundhedspersonale, som er oplært i proceduren.
Den ansvarlige for transfusionen og kontrollanten er ansvarlige for korrekt patientidentifikation samt sikring af overensstemmelse mellem patient, transfusionsjournal og blodkomponent.
Er den ansvarlige for transfusionen eller kontrollanten urutineret i proceduren ved opsætning af blodkomponenter, bør man sige fra eller repetere proceduren, inden man går ind til patienten.
8.1.9 Kassering af blodkomponentpose
Blodkomponentposen opbevares ved stuetemperatur og må kasseres 4 timer efter transfusionens afslutning. Risiko for akut hæmolytisk transfusionskomplikation er herefter udelukket.
Den tomme blodpose må kasseres som almindeligt affald.
8.2 Transfusionsjournal
Transfusionsjournal udleveres sammen med blodkomponent og indeholder transfusionsrelaterede oplysninger om patienten og blodkomponenten |
|
Transfusionsjournalen skal altid anvendes ved opsætning af blodkomponenter.
Ansvarlig sygeplejerske og kontrollant skriver under på, at der er udført kontrol mellem patient, transfusionsjournal og blodkomponent. Dette gøres med brugernavn eller underskrift.
Dato, tidspunkt for transfusionens påbegyndelse og afslutning registreres.
Eventuelle komplikationer registreres både på transfusionsjournalen og i patientjournalen, se yderligere information i Transfusionskomplikation.
Efter endt blodtransfusion opbevares transfusionsjournalen i 24 timer på afdelingen.
Den udfyldte transfusionsjournal returneres senest 48 timer efter transfusion:
• På Aalborg Universitetshospital returneres transfusionsjournalen til Klinisk Immunologisk afdeling.
• På Farsø, Frederikshavn, Hjørring, Hobro og Thisted Sygehus returneres transfusionsjournalen til pågældende Klinisk Biokemisk afdeling.
Disse afdelinger er ansvarlige for registrering af transfusion i blodbankens IT-system samt sende transfusionsjournal til arkivering i OnBase.
Inden arkivering tjekkes underskrifter/brugernavn, dato, start og afslutningstidspunkt. Ved nødblod tjekkes, at der er påført patientoplysninger. Ikke udfyldte transfusionsjournaler returneres til afdeling med henblik på korrekt udfyldelse.
8.3 Transfusionsskema
Transfusionsskema udfyldes med patientens navn og cpr-nummer.
Informeret samtykke, indikation og ordinerende læge udfyldes, hvis dette ikke er journalført i patientjournal eller på afdelingens eget tjekskema. Informeret samtykke må videreføres på hvert transfusionsskema ved samme sygdomsforløb.
Ved transfusion påsættes blodkomponentens etikette på transfusionsskemaet. Brugernavn på den ansvarlige for transfusion samt dato og start tidspunkt for transfusion noteres.
Transfusionsskemaet skal følge patienten under indlæggelsen fx postoperativt, når patient er i opvågningen. Transfusionsskema arkiveres i Onbase, når patienten er udskrevet.
Ved operationspatient, traumepatient eller intensivpatient med massiv blødning kan det gule felt på transfusionsskemaets forside afkrydses. Indikation og ordinerende læge udfyldes for første blodkomponent. Ved de efterfølgende blodkomponenter afkrydses gult felt.
Se yderligere information om behandlingsterapi for massivt blødende patienter i dokumentet Balanceret komponentterapi
8.4 Transfusionskomplikationer
I dokumentet Transfusionskomplikation er forskellige typer af transfusionskomplikationer samt behandling og forholdsregler beskrevet.
9 Rådgivning
Vagtbioanalytiker kan kontaktes døgnet rundt på 976 65550 kan ved akutte spørgsmål og rådgivning. Vagtbioanalytiker kan henvise til Blødningsvagt.
Der kan fx indhentes rådgivning på følgende områder:
| Monitorering af patienter med komplekse blødnings- og hæmostaseproblematikker mht. behandling med blodkomponenter, blodderivater og hæmostatika. Dette gældende for sygehuse i Region Nordjylland. |
| Opstart af terapeutisk plasmaferese |
| Trombocytopeni |
| Transfusionskomplikation |
Der kan ydes rådgivning og undervisning af læger, sygeplejersker og andet klinisk personale ved henvendelse til Klinisk Immunologisk Afdelings læger eller Transfusionskonsulenter. Ønske om undervisning af Transfusionskonsulenterne sendes til transfusion@rn.dk
Skriftlige vejledninger vedrørende transfusionsterapi og anvendelse af analyser findes i PRI og i Laboratorievejledningen. Kommentar og forbedringsforslag til disse må ligeledes gerne sendes til transfusion@rn.dk.
10 Monitorering
Transfusionsrådet udfører statistik over blodforbruget i Region Nordjylland, Tjek blodforbrug
Din afdeling kan kontakte transfusion@rn.dk for hjælp til monitorering og forbedringsindsatser.
11 Definition af begreber
BAC-test: | Blodtypekontrol, Antistof-screentest og Computerforlig. En elektronisk forligelighedstest for patienter, der ikke har påvist irregulære erytrocytantistoffer. |
BF-test: | Blodtypekontrol og Forligelighedsundersøgelse. Forligelighedsundersøgelse for patienter med påvist irregulære erytrocytantistoffer. |
Blodderivater: | Industrielt fremstillede lægemidler fra frisk frosset plasma fx faktorpræparater, anti-D, antitrombin, octaplex og fibrinogen. |
Blodkomponent: | Betegnelse for erytrocytsuspension, frisk frosset plasma (FFP) og/eller trombocytsuspension. |
Blodprodukter: | Samlet betegnelse for både blodkomponenter og blodderivater. |
Blodtype: | Bestemmelse af patientens AB0- og RhD-type samt screening for irregulære erytrocytantistoffer. |
SAG-M: | Saltvand, Adenin, Glucose og Mannitol. Opbevaringsvæske til erytrocytter. |
Transfusionsforløb: | Patients behandling med blodkomponenter under et sygdomsforløb. |
Transfusionsjournal: | Følgeseddel mærket "Transfusionsjournal", som udleveres med blodkomponenten. Anvendes til konferering ved opsætning af blod. |
Transfusionskomplikation: | Reaktion eller komplikation som følge af at patienten har fået en blodtransfusion. |
Transfusionsskema: | Skema til registrering af transfunderede blodkomponenter ved at indklæbe etikette med tappenummer fra blodkomponent. Ordinerende læge, indikation og indhentet informeret samtykke kan registreres på transfusionsskema eller registreres i patientjournal. |
12 Målgruppe – modtagelse
Retningslinjen skal anvendes af personale, der ordinerer, afhenter og opsætter blodprodukter, samt af personale, der ordinerer BAC-/BF-test.
13 Formål
Formålet med denne regionale Retningslinje er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved anvendelse af blodkomponenter i patientbehandlingen.
Sundhedfagligt personale skal anvende denne retningslinje, så blodtransfusion pågår ved rette indikation samt opsætning af blodkomponenter sker ved sikker procedure.
14 Problemstilling
En blodtransfusion bør foregå ifølge de bekendtgørelser og vejledninger, der er udstedt fra Styrelsen for Patientsikkerhed, vejledninger fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi samt lokale tiltag besluttet af Transfusionsrådet i Region Nordjylland. PRI retningslinjen ”Blodtransfusion, gældende for Region Nordjylland” beskriver overordnede retningslinjer vedrørende blodtransfusion ud fra ovenstående bekendtgørelser og vejledninger. Retningslinjen bliver løbende revideret. Ved specielle forhold kan en afdeling udarbejde supplerende instrukser. Henvis i de supplerende instrukser til denne retningslinje ved hjælp af links.
15 Metode
Denne retningslinje tager udgangspunkt i gældende lovgivning inden for området transfusionsmedicin inkl. Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion. Vejledninger fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og Council of Europe er ligeledes anvendt.
Denne retningslinje er udarbejdet af Transfusionsrådet i Region Nordjylland. Klik på link for yderligere information om rådets arbejde, undervisning, medlemmer og referater.
16 Referencer
LBK nr 903 af 26/08/2019 Bekendtgørelse af sundhedsloven, Kapitel 5 §19 og Kapitel 6 § 24 stk 1-3
BEK nr 1016 af 09/10/2006 Bekendtgørelse om indberetning og overvågning af bivirkninger og utilsigtede hændelser ved anvendelse af humant blod
VEJ nr 9038 15/01/2015 Vejledning om blodtransfusion
VEJ nr 115 af 11/12/2009 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)
NKR: Indikation for transfusion med blodkomponenter, Se Quickguide Sundhedsstyrelsen, juni 2018
(for uddybende information kan hele NKR downloades)
Transfusionsmedicinske Standarder (TMS), Dansk Selskab for Klinisk Immunologi,
Version 5.1, 2020
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi DSKI, Vejledninger og Retningslinjer, version 3, januar 2019.
Guide to the preparation, use and quality assurance of blood components, Council of Europe, European Directorate for the Quality of Medicines & Heathcare, 20th edition 2020.
Intravaskulære katetre (5.1), Infektionshygiejnen RN
