Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Blodtransfusion, gældende for Region Nordjylland

Problemstilling

En blodtransfusion bør foregå ifølge de bekendtgørelser og vejledninger, der er udstedt fra Styrelsen for Patientsikkerhed, vejledninger fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi samt lokale tiltag besluttet af Transfusionsrådet i Region Nordjylland. PRI retningslinjen ”Blodtransfusion, gældende for Region Nordjylland” beskriver overordnede retningslinjer vedrørende blodtransfusion ud fra ovenstående bekendtgørelser og vejledninger. Retningslinjen bliver løbende revideret. Ved specielle forhold kan afdeling udarbejde supplerende instrukser. Henvis gerne i supplerende instrukser til denne retningslinje ved hjælp af links.

Målgruppe – modtagelse

Retningslinjen skal anvendes af personale, der ordinerer, afhenter og opsætter blodprodukter, samt af personale, der ordinerer BAC-/BF-test.

Definition af begreber

BAC-test:

(Blodtypekontrol, Antistof-screentest og Computerforlig).

En elektronisk forligelighedstest for patienter, der ikke har irregulære erytrocytantistoffer.

 

BF-test:

(Blodtypekontrol og Forligelighedsundersøgelse).

Forligelighedsundersøgelse for patienter med irregulære erytrocytantistoffer.

 

Blodderivater:

Industrielt fremstillede lægemidler fra frisk frosset plasma fx faktorpræparater, anti-D, antitrombin, octaplex og fibrinogen.

 

Blodkomponent:

Betegnelse for erytrocytsuspension, frisk frosset plasma (FFP) og/eller trombocytsuspension.

 

Blodprodukter:

Samlet betegnelse for både blodkomponenter og blodderivater.

 

Blodtype:

Bestemmelse af patientens AB0- og RhD-type samt screening for irregulære erytrocytantistoffer.

 

SAG-M:

Saltvand, Adenin, Glucose og Mannitol. Opbevaringsvæske til erytrocytter.

 

Transfusionsforløb:

 

Patients behandling med blodkomponenter under et sygdomsforløb.

Transfusionsjournal:

Følgeseddel mærket "Transfusionsjournal", som udleveres med blodkomponenten. Anvendes til konferering ved opsætning af blod.

 

Transfusionskomplikation:

Reaktion eller komplikation som følge af at patienten har fået en blodtransfusion.

 

Transfusionsskema:

Skema til registrering af ordinerende læge, indikation, indhentet informeret samtykke samt ind klæbning af etikette fra blodkomponent.

Formål

Formålet med denne regionale Retningslinje er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved anvendelse af blodprodukter i patientbehandlingen.

Sundhedfagligt personale skal anvende denne retningslinje, så blodtransfusion pågår ved rette indikation samt opsætning af blodprodukter sker ved sikker procedure.

 

Metode

Denne retningslinje tager udgangspunkt i gældende lovgivning inden for området transfusionsmedicin inkl. Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion. Vejledninger fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi samt fra Europarådet er ligeledes anvendt.

 

Denne retningslinje er udarbejdet af Transfusionsrådet i Region Nordjylland. Se yderligere information vedr. rådets arbejde, undervisning, medlemmer og referater.

Beskrivelse

Ordination og indikation

Blodkomponenter kan sidestilles med andre lægemidler, og må kun ordineres af en læge. Ordination og indikation skal journalføres.

Indikationskriterier angivet på Transfusionsskemaets bagside kan anvendes. Transfusionsskema eller patientjournal kan anvendes til journalføring.

De anførte indikationskriterier er vejledende, hvor afvigelser fra disse kræver notat i patientjournal.

 

Inden behandling med blodkomponenter skal der altid:

  • • Udføres en klinisk vurdering af patientens symptomer

  • • Sammenholdes symptomer med relevante laboratoriesvar

  • • Vurderes om der findes alternativer er til blodtransfusion

Behandling med erytrocytsuspension

Hæmoglobinkoncentration (Hb) stiger ca. 0,5 mmol/l ved en voksen på 70 kg efter transfusion af en erytrocytsuspension. Hb kan måles ca. 15 minutter efter endt transfusion.

Transfusionsgrænser

Formålet med behandling med erytrocytsuspension er at afhjælpe de kliniske symptomer på anæmi: Angina pectoris, ortostatisk hypotension og takykardi uden effekt af væskebehandling.

Generelt anbefales, at man som minimum følger "National klinisk retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter", Sundhedsstyrelsen, juni 2014

Indikation til blodtransfusion:

  1. 1. Hb < 4,3 mmol/l til de fleste patienter.

 

  1. 2. Hb < 4,7 mmol/l til kronisk hjertesyge patienter i stabil fase

 

  1. 3. Hb < 5,6 mmol/l til patienter med
    a) Akut Koronart Syndrom
    b) Livstruende blødning
    c) Malign lidelse transfunderes med erytrocytter på individuel vurdering og med dokumentation af
    anæmi-symptomer, da en fast grænse ikke kan anbefales.
    Hæmatologiske patienter transfunderes efter lokale retningslinjer.

 

Se Transfusionsskemaets bagside

 

Lommefolderen Sikker Blodtransfusion er en tjekliste til før, under og efter blodtransfusion.

Patient med livstruende blødning

Ved akut, ukontrollabel blødning skal Balanceret komponentterapi anvendes.

 

Alternativ til blodtransfusion

Alternativer til transfusion kan være behandling med fx jern, B12-vitaminer eller erytropoietin (EPO), således at blodtransfusion eventuelt kan undgås.

Behandling med frisk frosset plasma

Frisk frosset plasma indgår som en del af den balancerede komponentterapi. Herudover er den eneste indikation for behandling med frisk frosset plasma, at tilføre patienten koagulationsfaktorer.

Ved blødning og INR > 1,5, APTT > 1,5 x Normalværdien eller Rotemanalyse med CT extem > 80s og /eller CT INTEM > 200s.

Må ikke anvendes som volumenekspander.

Se også Transfusionsskemaets bagside indikation 10-13

Behandling med trombocytsuspension

Formålet med behandling med trombocytsuspension er at mindske risikoen for eller standse blødning forårsaget af trombocytmangel eller trombocytdefekt.

Trombocyttallet forventes at stige ca. 20-40 x 109/l (ved en voksen på 70 kg) efter transfusion af en trombocytsuspension.

Ved operationer med blødningsrisiko tilstræbes trombocyttal præoperativt 50-100 x 109/l.

Se Transfusionsskemaets bagside indikation 20-24

Informeret samtykke til blodtransfusion

Forud for blodtransfusion skal patienten informeres og give sit samtykke. Dette kan indhentes mundtligt. Samtykket kan fx indhentes i forbindelse med bestilling af BAC-test eller BF-test. Informeret samtykke til blodtransfusion skal journalføres enten i patientjournal, på transfusionsskemaet eller på afsnits eget tjekskema, som opbevares i patientjournalen.

Det er et lægeligt ansvar, at der indhentes informeret samtykke. Opgaven kan uddelegeres til anden sundhedsperson. Denne skal have tilstrækkelig viden til at informere om de risici, der er ved at modtage blod samt om helbredsmæssige konsekvenser af at undlade blodtransfusion.

Informeret samtykke indhentes én gang i forbindelse med det aktuelle sygdomsforløb. Efterfølgende indlæggelser samt ambulant behandling under samme diagnose er omfattet af dette informerede samtykke.

Vurderes det, at patient har mere end 10 % sandsynlighed for blodtransfusion, tages Blodtype og enten BAC eller BF test.

Informeret samtykke må undlades, hvis en patient midlertidigt mangler evnen til at give sit informerede samtykke, og der kræves øjeblikkelig behandling, for at kunne sikre patientens overlevelse.

Patientpjece – Tag stilling til Blodtransfusion, kan udleveres til patienten. (pdfcenter.rn.dk, ID nummer FFRN01-102)

Afvisning af at modtage blodtransfusion

Nogle patienter ønsker ikke at modtage blodtransfusion. Når patienten oplyser dette, skal behandlende læge informeres.

I Sundhedsloven, kapitel 6, § 24 står:

Stk. 1. En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.
Stk. 2. Patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen.

Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 42 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

 

Blodprøver

Forud for behandling med en erytrocytsuspension skal der foreligge en blodtype samt gyldig BAC-test eller BF-test.

Ved behandling med frisk frosset plasma eller trombocytsuspension skal der foreligge en blodtype.

 

Vedrørende praktiske forhold (prøveglas, forsendelse og besvarelse) se Laboratorievejledningen: Blodtype, BAC-test, BF-test og Livsvigtige og fremskyndede prøver til diagnostisk undersøgelse på Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA)

 

Følg procedure for blodprøvetagning, som er beskrevet i Laboratorievejledningen under Prøvetagning til blodtype og BAC/BF-test. På enkelte intensive afsnit har personalet kompetence til at udtage blodprøver, undtaget er blodtyper.

 

Ved blodprøvetagning fra kateter, hvor blodkomponent eller andre væsker samtidig indgives, frakobles disse under blodprøvetagningen. Følg Klinisk Biokemis procedure for Udtrækning af blodprøver fra kateter eller arm med a-kanyle/venedrop følges.

InterInfo

Status på patientens blodtype samt BAC-test eller

BF-test kan ses via bloddråben, ”InterInfo Blodbank” i Clinical Suite. Se yderligere information i dokumentet: InterInfo

 

Billede 4

Blodprodukter

I Karakteristik af blodprodukter er blodkomponenter og blodderivater er beskrevet.

Afhentning af blodprodukter til afsnit

Blodprodukter hentes umiddelbart før transfusion/infusion.

Blodprodukter må ikke opbevares i afsnittets eget køleskab.

I nedenstående links beskrives hvordan blod hentes/udleveres på det enkelte sygehus/udleveringssted, bestilling af andre blodprodukter, telefonnumre osv.

 

Aalborg Universitetshospital:

Sygehus Vendsyssel:

Aalborg, Nord

Hjørring

Aalborg, Syd

Frederikshavn

Farsø

 

Hobro

 

 

 

Sygehus Thy-Mors:

Privathospitaler

Thisted

 

 

 

Nødblod

I akutte tilfælde, hvor svar på BAC-test eller BF-test ikke kan afventes, kan der på vital indikation hentes nødblod af typen 0 RhD negativ. Se yderligere information i dokumentet Nødblod.

Utensilier

Transfusionssæt

Alle blodkomponenter skal transfunderes igennem et transfusionssæt med filter (rødt), der har en porestørrelse på 170-200 µm. Det vil tilbageholde små aggregater af leukocytter, trombocytter og fibrin fra blodkomponenten.

Ved kontinuerlig transfusionsbehandling bør transfusionssættet udskiftes hver 6. time.

Der må ikke gives blodkomponenter af forskellig AB0-blodtype gennem samme transfusionssæt. Der skal derfor skiftes til nyt transfusionssæt, hvis der skiftes mellem AB0-blodtyper. Det gælder også ved skift tilbage til patientens egen blodtype.

Erytrocytsuspension, frisk frosset plasma og trombocytsuspension må transfunderes gennem samme transfusionssæt, så længe det er samme AB0-blodtype.

Det kan ikke svare sig at skylle transfusionssættet igennem med isotonisk NaCl, da der er en meget lille restmængde i slangen (ca. 20 ml). Isotonisk NaCl må dog kortvarigt anvendes til at holde drop åbent mellem to blodtransfusioner. Der må ikke anvendes andre væsker end NaCl, da disse kan få den sidste rest af blod til at hæmolysere eller påvirke patientens koagulation.

Venflon

Venflon lægges før afhentning af blodkomponent. Se evt. Intravaskulære katetre (venflon), (5.1) fra Infektionshygiejne.

Sidedrop

Glukose, Ringers Lactat (se Promedicin) eller medicin må IKKE gives i sidedrop samtidig med en blodtransfusion. Ligeledes må der aldrig tilsættes medikamenter til blodkomponenter.

Blodvarmer

Ved påvisning af betydende kuldeantistoffer skal der ved transfusion indgives erytrocytter og plasma gennem blodvarmer termostateret til 37˚C. Dette vil fremgå af transfusionsjournalen.
Normalt behøver blodkomponenten ingen opvarmning forud for transfusion. I tilfælde med hurtig infusion af store volumina, kan blodvarmer anvendes, for at undgå fald i legemstemperaturen med risiko for koagulapati.

Trykmanchet

Ved behov for et stort antal transfusioner på kort tid, fx ved traumer eller under operation, kan det være nødvendigt at forcere blodkomponenternes indløb. Til dette anvendes en trykmanchet, der øger indløbshastigheden betydeligt.

Infusionspumpe

Det vil stå i infusionspumpens manual, hvis denne er godkendt til infusion af blodkomponenter. Infusionspumper der ikke er godkendt til transfusion af erytrocytsuspension kan medføre hæmolyse.

 

Tidsgrænser for transfusion af blodkomponenter

Tidspunkt for afhentning fremgår af transfusionsjournal.

Transfusionstiden for erytrocytsuspension vil normalt være 1½-2 timer. For trombocytsuspension og frisk frosset plasma vil transfusionstiden normalt være ½-1 time.

Transfusion af en enkelt blodkomponent skal være afsluttet senest 4 timer efter afhentning. Forlænget transfusionstid medfører forhøjet risiko for bakteriel vækst.

Vurderes det, at blodkomponenten ikke kan transfunderes inden 4 timer, skal den returneres til udleveringsstedet.

Blodkomponenter må IKKE opbevares i afsnits eget køleskab, da det kan medføre hæmolyse.

 

Billede 15

Opsætning af blod inklusiv identitetskontrol

Indikation, ordinerende læge og informeret samtykke skal være noteret på transfusionsskema eller i patientjournal.

Konferering, opsætning, observation og registrering

Før transfusion

Før hver enkelt transfusion registreres patientens temperatur, blodtryk og puls i enten patientjournal eller på transfusionsjournal.

 

Erytrocytsuspension inspiceres for hæmolyse (blodet må ikke være gennemskinnelig i farven, ligesom saftevand). Hæmolyseret blod må ikke transfunderes, men skal returneres til blodudleveringssted.

 

Hele proceduren SKAL foregå ved patienten.

Sygeplejerske (jordemoder eller læge) og kontrollant sikrer overensstemmelse mellem:

Patient

Transfusionsjournal

Blodkomponent

 

C:\Users\f7rc\Desktop\Unavngivet.png

Identifikation af patient:

Sygeplejerske (jordemoder eller læge) beder patienten om at sige sit navn og cpr-nummer.

Sygeplejerske og kontrollant kontrollerer navn og cpr-nummer med oplysningerne på transfusionsjournal.

 

Er patienten ude af stand til at sige navn og cpr-nummer, læses oplysningerne fra ID-armbånd på skift af både sygeplejerske og kontrollant. Navn og cpr-nummer kontrolleres med oplysningerne på transfusionsjournal.

 

Billede 1

Første konferering af blodkomponent:

Kontrollant læser blodkomponentens blodtype og tappenummer.

Sygeplejerske kontrollerer at dette stemmer overens med patientblodtype og tappenummer fra transfusionsjournal.

 

Kun de cifre af tappenummeret som står med fremhævet skrift skal læses og kontrolleres.

Ved uoverensstemmelse mellem blodtyperne skal det fremgå af transfusionsjournal, at kombinationen er tilladt.

 

C:\Users\f7rc\Desktop\Unavngivet.png

Anden konferering af blodkomponent:

Sygeplejerske læser blodkomponentens blodtype og tappenummer.

Kontrollant kontrollerer, at dette stemmer overens med patientblodtype og tappenummer fra transfusionsjournal.

 

Herefter kontrollerer sygeplejerske, at blodkomponentens udløbsdato ikke er overskredet. Blodkomponenten har en holdbarhed på 4 timer efter udløbstidspunkt.

 

Billede 3

Opsætning af blodkomponent

Er der fundet overensstemmelse på alle punkter, monteres blodkomponent med transfusionssæt, hvorefter transfusionen kan begynde.

 

Proceduren skal være gennemført uden afbrydelser fra identifikation af patient til montering af blodkomponent er afsluttet.

Bliver sygeplejerske eller kontrollant afbrudt under kontrolproceduren, skal der startes forfra på proceduren.

 

Registrering

Sygeplejerske og kontrollant skriver under på, at der er sikret overensstemmelse mellem patient og transfusionsjournal samt mellem blodkomponent og transfusionsjournal.

 

Sygeplejersken skriver brugernavn eller underskrift nederst på transfusionsjournal over linjen "Underskrift (ansv. for transfusion)". Samtidig noteres dato og tidspunkt for start af transfusionen.

 

Billede 9

Kontrollant skriver brugernavn eller underskrift over linjen "Underskrift (kontrollant)".

 

Etikette med tappenummer fra blodkomponent afrives og klæbes i patientens transfusionsskema. Der noteres dato, start tidspunkt og sygeplejerskens brugernavn.

 

Ved endt transfusion noteres slut tidspunkt på transfusionsjournal.

 

Plakaten ”Opsætning af blod” kan anvendes til repetition af proceduren.

 

Observation af patient

Patienten observeres kontinuerligt i de første fem minutter efter transfusionens opstart, så behandling af fx anafylaktisk shock eller akut hæmolytisk transfusionsreaktion straks kan iværksættes. Under og efter transfusionen observeres patienten med jævne mellemrum for tegn på transfusionsreaktion.

Ved mistanke om transfusionskomplikation skal patientens temperatur, blodtryk og puls måles efter transfusionen. Se yderligere information i dokumentet Transfusionskomplikation.

Ansvar

Opsætning af blodkomponenter er et lægeligt ansvar, som kan uddelegeres.

Reglerne i Lægeloven om anvendelse af medhjælp regulerer dette område.

 

En sygeplejerske, jordemoder eller læge opsætter og tilkobler blodkomponenten til patienten, og er dermed ansvarlig for selve transfusionen. Som kontrollant ved blodtransfusion kan medvirke andet sundhedspersonale, som er oplært i proceduren.

 

Den ansvarlige for transfusionen og kontrollanten er ansvarlige for korrekt patientidentifikation samt sikring af overensstemmelse mellem patient, transfusionsjournal og blodkomponent.

 

Er den ansvarlige for transfusionen eller kontrollanten urutineret i proceduren ved opsætning af blodkomponenter, bør man sige fra eller repetere proceduren, inden man går ind til patienten.

 

Kassering af blodkomponentpose

Blodkomponentposen opbevares ved stuetemperatur må kasseres 4 timer efter transfusionens afslutning, da risiko for akut hæmolytisk transfusionskomplikation herefter er udelukket. Den tomme blodpose må kasseres som almindeligt affald.

 

Transfusionsjournal

Transfusionsjournal udleveres sammen med blodkomponent og indeholder alle nødvendige transfusionsrelaterede oplysninger om patienten og blodkomponenten

Billede 11

 

Transfusionsjournalen skal altid anvendes ved opsætning af blodkomponenter. Ansvarlig sygeplejerske og kontrollant skriver under på, at der er udført kontrol mellem patient, transfusionsjournal og blodkomponent. Dette gøres med brugernavn eller underskrift.

Eventuelle komplikationer registreres både på transfusionsjournalen og i patientjournalen, se yderligere information i Transfusionskomplikation.

Efter endt blodtransfusion opbevares transfusionsjournalen i 24 timer på afsnittet. Transfusionsjournalen må ikke gemmes i patientjournalen. Den udfyldte transfusionsjournal returneres senest 48 timer efter transfusion.

Ved Aalborg Universitetshospital returneres transfusionsjournalen til Klinisk Immunologi.

Vedrørende Farsø, Frederikshavn, Hjørring, Hobro og Thisted Sygehuse returneres transfusionsjournalen til pågældende Klinisk Biokemi. Disse afsnit er ansvarlige for registrering af transfusion samt arkivering.

Transfusionsskema

Transfusionsskema udfyldes med patientens navn og cpr-nummer samt transfusionsskema nummer. Ved brug af flere transfusionsskemaer påføres fortløbende nummer.

Informeret samtykke, indikation og ordinerende læge udfyldes, hvis dette ikke er indført i patientjournal eller på afsnittets eget tjekskema. Informeret samtykke må føres videre på hvert transfusionsskema ved samme sygdomsforløb.

Ved transfusion påsættes blodkomponentens etikette på transfusionsskemaet. Brugernavn på den ansvarlige for transfusion samt dato og start tidspunkt for transfusion noteres.

 

Transfusionsskemaet skal altid følge patienten, fx postoperativt når patient er i opvågningen og patientjournal ved sekretæren.

C:\Users\f7rc\Desktop\Unavngivet.png

 

Transfusionsskema gemmes i patientjournalen.

Se Transfusionsskema (Bestilles i ILS online, varenummer 020010)

 

Ved operationspatient, traumepatient eller intensivpatient med massiv blødning kan det gule felt på transfusionsskemaets forside afkrydses. Indikation og ordinerende læge skal udfyldes for første blodkomponent. Ved de efterfølgende blodkomponenter afkrydses gult felt.

Se yderligere information om behandlingsterapi for massivt blødende patienter i dokumentet Balanceret komponentterapi

Transfusionskomplikationer

I Transfusionskomplikation er de forskellige typer af transfusionskomplikationer samt behandling og forholdsregler nærmere beskrevet.

Rådgivning

Klinisk Immunologi råder over fagligt kompetente medarbejdere, der kan rådgive om specialets ydelser. Klinisk Immunologis vagtordning sikrer, at der til enhver tid ydes relevant rådgivning på telefon 97665550.

Desuden kan der ydes rådgivning og undervisning af læger, sygeplejersker og andet klinisk personale ved henvendelse til Klinisk Immunologis læger eller Transfusionskonsulenter. Ønske om undervisning af Transfusionskonsulenterne sendes til transfusion@rn.dk.

Skriftlige vejledninger vedrørende transfusionsterapi og anvendelse af analyser findes i PRI og i Laboratorievejledningen. Kommentar og forbedringsforslag til disse må meget gerne sendes til transfusion@rn.dk.

Monitorering

Klinisk Immunologi indberetter transfusionsrelaterede data til DTDB.

Transfusionsrådet udfører statistik over blodforbruget i Region Nordjylland, Tjek blodforbrug

Dit afsnit kan finde hjælp til monitorering og forbedringsindsatser på Monitorering af blodforbrug

Referencer

LBK nr 1286 af 02/11/2018 Bekendtgørelse af sundhedsloven

BEK nr 1016 af 09/10/2006 Bekendtgørelse om indberetning og overvågning af bivirkninger og utilsigtede hændelser ved anvendelse af humant blod

VEJ nr 9038 15/01/2015 Vejledning om blodtransfusion

NKR: Indikation for transfusion med blodkomponenter, Se Quickguide Sundhedsstyrelsen, juni 2018
(for uddybende information kan hele NKR downloades)

Transfusionsmedicinske Standarder (TMS), Dansk Selskab for Klinisk Immunologi,

Version 5.0, 2019

Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi DSKI, Vejledninger og Retningslinjer, version 3, januar 2019.

Guide to the preparation, use and quality assurance of blood components,

Council of Europe Publishing, 19th edition 2017.

Intravaskulære katetre (5.1), Infektionshygiejnen RN