Børn i opvågningen

Beskrivelse

Modtagelse af barnet

Hos det indlagte barn ringes der, som det første, efter forældrene på børneafdelingen, så de kan være hos barnet når det vågner.

Barnet installeres på en plads i opvågningsafsnittet. Der påsættes monitorering. Monitor ændres til børneindstillinger.

Som udgangspunkt påsættes kun pulsoximeter for at forstyrre barnet mindst muligt. Evt. yderligere monitorering ordineres af anæstesilægen.

Afhængig af SpO2 (værdi bør være > 94%) gives der ilt:

Mindre børn (< 7 år):	Ufugtet O₂ 3-5 l/minut via tragt placeret foran barnets ansigt (obs! Så højt ilt-flow føles køligt).
Større børn (>7 år):	2-3 l/minut på næsebrille.

Se Ilt- og respirationsstøttende behandling

Herefter overlevering af informationer fra anæstesilæge/anæstesisygeplejerske. Se Postoperativ observation og behandling, Anæstesien Nord.

Observation

Omsorg for barnet

• Barnet forstyrres så lidt som muligt indtil det er vågen for at give den mest rolige og behagelige opvågning.
• Det tilstræbes altid at forældrene er hos barnet under opvågningen, så barnet føler sig mere tryg i de fremmede omgivelser. Informér forældrene om hvad der sker, hvad vi observerer og afdramatisér situationen, så de ikke overfører angst til barnet.
• Vær opmærksom på barnets blufærdighed fx, i forhold til at tilse forbinding og lignende.
• Undgå tillidsbrud som: ”Det gør ikke ondt at blive stukket”
• Beløn barnet for ”det veloverståede arbejde”

Basisobservationer

Se Postoperativ observation og behandling, Anæstesien Nord og Regneark til børneanæstesi

Bevidsthedsniveau

Sedationsniveauet vurderes ud fra barnets reaktioner på tale, let fysisk berøring samt reaktion i øvrigt.

Væk ikke barnet, da det giver den mest behagelige opvågning for barnet, især hvis barnet har fået sevofluran som anæstesi.

• Karakteristisk for børn der har fået sevofluran:

• Motorisk urolige
• Grædende, utrøstelige
• Vildt udtryk i øjnene
• Vil alt og ingenting

Ses også ved TIVA anæstesi og når børn vågner for tidligt.

Respiration

Barnet observeres for frie luftveje. Vær opmærksom på, at børn har øget risiko for obstruerede luftveje pga anatomiske forhold i øvre luftveje.

Respirationen observeres og følgende kan dokumenteres på opvågningsjournalen hvert 15. minut:

• Frekvens
• Dybde
• Egalitet
• Inspiratorisk besvær
• Ekspiratorisk besvær
• Regelmæssighed
• Spil af alae nasi hos små børn/spædbørn

Normalværdier for respiration – se Regneark til børneanæstesi

SpO₂ monitoreres kontinuerligt og dokumenteres hvert 15. minut

Kredsløb

Børn monitoreres generelt kun med pulsoximeter for at give en så rolig og uforstyrret opvågning som muligt. Puls observeres via pulsoximeteret og dokumenteres hver 15. minut.

Ekg og BT monitoreres kun efter anæstesilægens ordination.

Normalværdier for puls og BT – se Regneark til børneanæstesi.

Indikationer for Ekg monitorering:

• Kendte hjerte- eller karsygdomme
• Peroperativt ustabilt kredsløb

Indikationer for BT-måling:

• Store volumenforskydninger med blodtransfusion
• Blodtab > 10 % af barnets blodvolumen
• Efter biopsitagning (lever, nyrer)
• Risiko for postoperativ blødning
• Forlænget sedation
• Præ- eller peroperative blodtryksproblemer
• Takykardi eller bradykardi
• Kendte hjerte- eller karsygdomme

Diurese

Børn med KAD:

• Normal timediurese er 1 ml/kg/time eller mere

Børn uden KAD

• Tidspunkt for sidste vandladning dokumenteres. Opmærksomhed på postoperativ urinretention

Rammeordinationer

Smertebehandling

Der er ikke rammeordinationer til børn. Alle ordinationer foretages individuelt af anæstesilæge.

Se i øvrigt Sedation og konventionel smerte- og abstinensbehandling af børn og Epidural smertebehandling af børn (under udarbejdelse 2021)

Smerter

Se Sedation og konventionel smerte- og abstinensbehandling af børn

Barnets udtryk for smerter vurderes i forhold til barnets alder og udvikling. Vi anvender forskellige skalaer alt efter barnets alder

• Nyfødte: NIPS
• Spædbørn og børn < 3 år: FLACC
• Større børn: OUCHER eller evt. analog VAS-score

Barnet har oftest fået smertestillende under anæstesien.

Rammeordinationer gælder ikke for børn, og smertebehandling sker altid efter ordination af anæstesilæge.

Børn med epiduralkateter – se børneafdelingens instruks Epidural smertebehandling af børn (under udarbejdelse 2021)

Kvalme

De udløsende faktorer identificeres og elimineres i det omfang det er muligt (f.eks. sult, indgift af morfin)

Ved opkastning dokumenteres den skønnede mængde på opvågningsjournalen.

Større børn kan beskrive kvalmen

• Anvend evt. VAS-score

Hos små børn eller hos børn uden sprog, kan kvalme observeres ved:

• Høj eller lav puls
• Højt eller lavt BT
• Gylp
• ”Ondt i maven”/”ondt” i munden
• Kold og klamtsvedende
• Almen utilpashed
• Øget spytsekretion og synkebevægelser

Temperatur

Vær opmærksom på barnets temperatur – små børn bliver hurtig kolde.

Indikationer for temperaturmåling:

• Barnet føles perifer koldt eller varmt
• Der har været hypo- eller hypertermi peroperativt
• Store volumenskift peroperativt

I.V. væske

I. V. væske er ikke nødvendig ved helt korte indgreb med kortvarig faste. Heller ikke ved operationer, hvor væskedeficit er erstattet peroperativt, og hvor man forventer at barnet hurtigt kan genoptage peroralt væskeindtag er i.v.-væske nødvendig. Regnearket giver forslag til postoperativ væskebehandling samt basis energi- og væskebehov.

Ernæring

Frit – spædbørn må gerne ammes og større børn tilbydes sød saft eller en is.

Dokumentation

Observationerne dokumenteres på opvågningsjournalen.

Opvågningsjournalens udskrivningsscore anvendes ikke til børn. Alle børn udskrives af anæstesilæge.

Kontakt til anæstesilæge

Anæstesilæge kontaktes:

• Kl. 8.00 – 15.00 på hverdage tlf. 62952, eller kode 510
• Aften/nat, weekend og helligdage tlf. 62950, eller kode 500
• Ved akut behov altid tlf. 62950

Ved mundtlig ordination (f.eks. givet over telefonen) skal lægemidlets præparatnavn, styrke og administrationsmåde noteres på opvågningsjournalen. Desuden noteres den ordinerende anæstesilæges initialer, og klokkeslæt for ordinationen.

Forældre – information og samtykke

Forældrene informeres løbende om forløbet i opvågningsafsnittet og om barnets reaktioner på anæstesien. Giv ikke information om operationen i detaljer, det sker på stamafdelingen. Det vurderes om forældrene har brug for samtale med læge under opholdet i opvågningsafsnittet.

Hvis der opstartes ny eller væsentlig ændret behandling i opvågningsafsnittet, skal der indhentes og dokumenteres informeret samtykke på ny. Informeret samtykke til behandling, Politik for inddragelse af patient og pårørende,

Udskrivelse til stamafdeling

Det er altid anæstesilægen der tager stilling til overflytning til stamafdelingen.

Børn ledsages altid tilbage til stamafdelingen.

Formål

• At kvaliteten i det postoperative forløb for børn sikres gennem en fast postoperativ plan
• At fastlægge ansvarsfordelingen i det postoperative forløb
• At barnet og dets forældre får en så god oplevelse af forløbet som muligt

Definition af begreber

Børn: < 15 år

Denne instruks omfatter observationer, behandling og pleje der adskiller sig fra voksne patienter i opvågningsafsnittet. For generel observation og behandling henvises til Postoperativ observation og behandling, Anæstesien Nord

Forkortelser:

NIPS:	Neonatal Infant Pain Scale (smertescoringsredskab for neonatale)
FLACC:	Face, Legs, Activity, Cry, and Consolability (smertescoringsredskab for spædbørn og børn < 3 år)
VAS:	Visuel Analog Skala
Oucher-scale:	VAS-skala med billeder
TIVA anæstesi:	Total IntraVenøs Anæstesi