Amning efter brystoperation
Definition af begreber
Typer af brystoperationer
Brystforstørrende operation
Formål
Sygeplejeinstruks i forhold til at vejlede kvinder der har fået foretaget en brystforstørrende operation således:
• At kvinden får etableret amningen og at hun forstår og er afklaret med eventuelle problemer med ammeetableringen, samt opretholdelse af mælkeproduktionen.
• At det bliver en positiv oplevelse for kvinden/parret – uanset om det bliver med fuld, delvis eller ingen amning.
• At barnet kommer i trivsel.
Ved brystforstørrende operation forstås brystkirurgi med indsættelse af implantat (silikone/saltvand) enten over eller under brystmusklen. Operationssnittet kan have betydning for amningen især det peri-areolære snit er hyppigt forbundet med nedsat mælkeproduktion, idet risikoen for at der er læderet nervetråde og mælkegange er betydelig større her. Desuden kan trykket fra implantatet også påvirke mælkeproduktionen i negativ retning. Endelig kan brystimplantater bevirke, at lagerkapaciteten mindskes, hvilket betyder at kvinden må amme hyppigere for at få en tilstrækkelig mælkeproduktion. Implantater, som er placeret over brystmusklen, nedsætter lagerkapaciteten mere end implantater, der ligger under.
Handlinger
• Jordemoderen kan i graviditeten, i forbindelse med optagelse af amme-journal, opspore kvinder, der har fået foretaget brystforstørrende operation og støtte kvinden i at få afklaret spørgsmål omkring dette, samt forberede kvinden på, hvilke problemer der eventuel vil kunne forekomme i forhold til lagerkapaciteten, arvæv med mere. Hvis kvinden ønsker det, kan hun henvises til ammesamtale med en ammekonsulent i graviditeten.
• Opmærksomhed på om kvinden har ændringer i sensibiliteten i brystvorten/areola, da dette har betydning for impulsoverførsel fra brystvorte til hypofysen og dermed for mælkedannelsen (obs. 8-10% har fortsat nedsat føleforstyrrelser 3 år efter operationen).
• Vejlede kvinden i at påbegynde amningen hurtigst muligt efter fødslen.
• Hud-mod-hud og vejlede i ammestillinger som passer til mor og barn – evt laidback eller liggende til start.
• Hyppig amning. Opmærksom på at FIL/PIF mekanismen hurtigt vil forekomme da brystet hurtigt vil blive fyldt/spændt (på grund af manglende lagerkapacitet) og kvinden er derfor ofte er nødt til at amme hyppigt for at vedligeholde mælkeproduktionen.
• Kvinder, der har fået foretaget denne type operation må gerne stimulere/udmalke med maskine.
• Obs barnets trivsel. Besked til sundhedsplejersken om tidligt besøg efter udskrivelsen.
Brystreducerende operation
Formål
Sygeplejeinstruks i forhold til at kunne hjælpe og vejlede kvinder, der har fået foretaget en brystreducerende operation, således:
• At det bliver en positiv oplevelse for kvinden/parret – uanset om det bliver med fuld, delvis eller ingen amning.
• At barnet kommer i trivsel.
Definition af begreber
Ved brystreducerende operation forstås brystkirurgi, hvor større dele af brystvævet er fjernet på grund af enten fysiske eller kosmetiske gener. Muligheden for at amme efter brystreduktion afhænger af, hvor beskadiget mælkegange, nerveforsyning og blodtilførsel er, samt hvor meget kirtelvæv der er fjernet. Beskadigelse af nervebanerne har betydning for både prolaktinniveauet og dermed mælkeproduktionen, og for oxytocinniveauet og dermed nedløbsrefleksen. Over 90 % af brystreducerede kvinder oplever at have problemer med mælkeproduktionen. Risikoen afhænger i høj grad af operationsteknikken.
Beskrivelse
Handlinger
• Jordemoderen skal i graviditeten, i forbindelse med optagelse af ammejournal, støtte kvinden i at udvikle realistiske forventninger og eventuel lægge plan for starten af amningen. Kvinden skal være forberedt på, at hun kan få en særlig krævende start. Hun skal forstå, hvorfor hun måske må supplere med modermælkserstatning, samt være forberedt på, at der er en risiko for, at amningen kun kan etableres delvis eller måske slet ikke kommer i gang. Kvinden tilbydes tid til ammesamtale ved ammekonsulent i graviditeten.
• Spørge ind til kvindens forventninger til amningen, motivation og erfaringer.
• Spørge om hvornår kvinden er opereret samt kendskab til operationsteknikken.
• Opmærksomheden på at ændringer i sensibiliteten i brystvorten/areola kan have betydning for impulsoverførsel fra brystvorte til hypofyse og dermed for mælkedannelsen og nedløbsrefleks.
• Som ved normal ammeetablering lægges barnet til brystet så ofte og så længe, som det har lyst.
• Vær særlig opmærksom på barnets trivsel, samt behov for tilskud af modermælkserstatning.
• Lact-aid systemet er meget oplagt hos disse kvinder. Lad eventuel stemplet forblive i sprøjten, så barnet sutter så ihærdigt som muligt for at stimulere moderen bedst muligt.
• Vær opmærksom på, at kvinden kan have behov for særlig støtte og omsorg under ammeetablering, og at sundhedspersonalets opbakning har stor betydning for om det lykkes kvinden at etablere en amning.
• Brug af suttebrik hos brystopererede er særlig problematisk på grund af den manglende stimulation.
• Hvis moderen har brystspænding og barnet er uroligt og utilfreds ved brystet, kan det skyldes forstyrrelser i nedløbsrefleks på grund af manglende impulsoverførsel. Forsøg med Syntocinonspray eventuel flere gange per amning.
• Opfordre til at stimulere med malkemaskine, med henblik på at kvinden danner flere prolaktinreceptorer og dermed øger chancen for at danne mere mælk.
• Obs når mælkeproduktionen er gået helt over til autokrin regulation, kan mælkeproduktionen blive utilstrækkelig.
• Kommer der mælk opmuntres kvinden til at fortsætte amningen og eventuel supplere med udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Hvis der fortsat er behov for tilskud ved udskrivelsen overvej metode.
• Obs barnets trivsel. Besked til sundhedsplejersken om tidligt besøg efter udskrivelsen.
Referencer
Sundhedsstyrelsen (2021) Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 5. Udgave 1. oplag.
Wambach, K. et al. (2021) Breastfeeding and human lactation. 6th Edition
