Creutzfeldt-Jakobs Sygdom (CJD) - lægeinstruks
Introduktion
CJD hører til gruppen af prionsygdomme, det vil sige en sygdomsgruppe hvor man antager at den fejlfoldede form af det cellulære prionprotein er det skadevoldende agens. Der skelnes mellem sporadiske (sporadisk CJD = sCJD, ca. 85%, ca 6 tilfælde om året i Danmark), erhvervede og arvelige former (familiær CJD, ca 15%). Nogle erhvervede tilfælde antager man kan skyldes overførsel af prionsygdommen bovin spongiform encefalopati (BSE) til mennesker (variant CJD = vCJD, meget sjældent), mens andre kan overføres med humant væv (iatrogen CJD = iCJD) (hypofyse-udvundne produkter etc.).
Klinik, Forløb og Diagnose
Kliniske symptomer er hastigt progredierende demens, ataksi, myoklonier og sent i forløbet en akinetisk mutisme. Personlighedsforandringer og adfærdsforstyrrelser kan også være initialsymptomer. Sygdomsdiagnosen sandsynliggøres ved det kliniske forløb, resultaterne af MR-scanning, EEG og biokemi af blod og spinalvæske (se WHO-diagnosekriterier for vCJD og sCJD). Den endelige diagnose stilles ved (biopsi)/autopsi. Mulige differentialdiagnoser er blandt andet: infektiøse-, metaboliske- paraneoplastiske-, toxiske eller immunologiske ecephalit/ence-phalopati, andre demenssygdomme, parkinson(plus)sygdomme, tumor cerebri, normaltrykshydrocephalus, vaskulitis, psykiatriske lidelser.
CJD er en progressivt forløbende, fatal lidelse. Der findes ingen kausal terapi for CJD.
Diagnostik 1. EEG (evt. gentagne undersøgelser) periodiske bi-og trifasiske sharp wave komplekser ? (uspecifik) 2. MR-scanning af cerebrum (med mindst T1, T2, DWI og FLAIR vægtede sekvenser ) hyperintense signalforændrinerg i basalganglier, i den bagerste del af thalamus (”pulvinar sign”), eller cortex ? 3. Cerebrospinalvæske (CSV) rutine-prøver, NSE og 14-3-3-protein (uspecifik) 4. Blod (til Priongen mutationsundersøgelse) 5. Øvrige undersøgelser for at udelukke differentialdiagnoser |
Ad 3 og 4
Cerebrospinalvæske:
Der foretages en almindelig lumbalpunktur (se lumbalpunkturinstruks) hvorved der udtages mindst 4 glas - afhængig af, om der ønskes supplerende prøver:
a) 4 ml til IgG-index, oligoklonale bånd
b) 1 ml til rutine (celler, glucose, protein)
c) 2 ml til undersøgelse for CJD (14-3-3 protein og NSE (neuronspecifik enolase))
d) 5-6 ml (mindst) til køleskab
e) evt. andre: mikr./D+R, specifikke infektiøse agens (Borrelia, HSV etc), tau*, Fosfo-tau*, S 100 b*, maligne celler, TAP-test, trykmåling etc.
Blod: 2-10 ml EDTA fuldblod til DNA sekventering (ved klinisk mistanke om vCJD eller familiær form) OBS: må kun sendes efter konference med en overlæge
* : Undersøgelsen af CSF for NSE, tau, Fosfo-tau og S 100 b er ikke anbefalet af WHO til udredning for CJD og indgår ikke i diagnosekriterierne. De har ikke en højere specificitet end 14-3-3-protein men kan evt. sammen med 14-3-3-protein støtte diagnosen. Undersøgelses- pakken fra Statens Serum Institut indeholder kun 14-3-3-protein og NSE.
Hvilke sedler skal udfyldes? Seddel til Klinisk Kemisk Afdeling (LABKA), Seddel til Statens Serum Institut (grøn: Klinisk biokemi)
Tidspunkt for prøvetagning: i forhold til CJD er der ingen særlige krav. OBS: andre prøver (maligne celler, demensmarkør kan kræver nogle særlige tidspunkter)
Prøverne sendes med almindelig post til Statens Serum Institut
Svar-tid: Ca: 10-12 dage efter prøvernes modtagelse for 14-3-3-protein og NSE
Ca: 21-28 dage efter prøvernes modtagelse for PRRN
Sikkerheden ved LBP: CSF af en patient med CJD klassificeres efter WHO som ”lav infektiøs”. Kontakt af intakt hud eller slimhinder (bortset fra øjnene) indebærer en ”ubetydelig” risiko for sygdomstransmission, men skal undgås med kompromisløs omhu. Idet kontakt af CSF med ikke-intakt hud, slimhinder, øjnene eller stikkontakt indebærer en højere potentiel risiko for transmission er det tilrådeligt at bruge maske med visir under lumbalpunkturen.
Ved stikkontakt lader man såret bløde, vasker såret med varmt sæbevand. Indrapportering af stikkontakten som sædvanligt.
HUSK:
Personalet på egen og andre afdelinger som patienten kommer i kontakt med, skal altid informeres om patientens mulige eller sandsynlige CJD-diagnose, således at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan træffes. En normal social omgang og klinisk behandling, inklusive ikke-invasive undersøgelser (røntgen) og invasive undersøgelser med kontakt til ikke-infektiøst væv/materiale (urin, fæces, tåre, sved) medfører ikke en øget risiko for personalet og pårørende. Blod er indtil videre også klassificeret som ikke-infektiøst materiale, men enkelte transmissioner af vCJD via bloddonation er beskrevet. Således kan en mulig smitterisiko ved invasiv kontakt (direkte stikuheld) med blod ikke afvises og skal derfor undgås. Vær opmærksom på at invasiv kontakt med høj infektiøst væv (CNS, øje) som for eksempel ved et neurokirurgisk indgreb kræver særlige procedurer i forhold til instrument- og affaldshåndtering.
Påmindelse om at tilfældet skal anmeldes! Ved ønske om sektion tilrådes det at tale med Overlæge Anni Grove, Patologisk Institut vedrørende autopsi.
Referencer
Flere informationer, bl.a. diagnosekriterier og yderligere sikkerhedsforanstaltninger samt post-expositions prophylaxe findes ved SSI og WHO under:
http://www.who.int/bloodproduct/tablestissueinfectivity.pdf
http://whqlibdoc.who.int/publications/2003/9241545887.pdf
http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/C/Creutzfeldt-Jakobs%20sygdom.aspx
http://www.ssi.dk/Diagnostik/DiagnostiskHaandbog/500-599/578.aspx