Arteriel blødning – Observation og opfølgning på kritiske observationsfund.

Formål

At patienterne observeres i forhold til arteriel blødning, så forværring af tilstanden identificeres tidligt i forløbet. Samt hurtig indgriben, så udvikling af alvorlige komplikationer forebygges.

Definition af begreber

Arteriel blødning

Kan i forhold til karkirurgi opstå efter arteriografi (A-grafi), i forbindelse med trombolysebehandling, perifer karkirurgi, central operation inkl. aorta aneurisme, pseudoaneurisme eller i forbindelse med infektion.

Da arteria femoralis bliver punkteret i forbindelse med A-grafi er der risiko for blødning og hæmatomdannelse.

I forbindelse med trombolysebehandling er der risiko for blødning fra indstikstedet samt livstruende skjulte blødninger f.eks. hjerneblødning.

Ved både A-grafi og trombolysebehandling er observationerne særlig vigtige hos patienter med markant forhøjet blodtryk, blødningstendens eller ved urolige patienter.

Postoperative blødninger efter karkirurgi er en sjælden komplikation, men er blødningen kraftig kan det være nødvendigt at reoperere for at opnå hæmostase.

Postoperative infektioner kan mørne arterien så meget, at der pludselig opstår ruptur med voldsom blødning.

Beskrivelse

Parametre, der skal observeres og dokumenteres af afdelingens sygeplejersker i forbindelse med blødning:

• • Blodig sivning fra cikatrice eller indstikssted

• • Udvikling af hæmatom

• • Symptomer på hypovolæmisk shock. Stigende puls, faldende blodtryk, stigende respirationsfrekvens, kølige ekstremiteter, klamtsvedende og påvirket bevidsthedsniveau.

• • Evt. smerter – som følge af ”skjult blødning”

• • Evt. kvalme, opkastning og hovedpine ved intracerebrale blødninger

Er tilstanden vedvarende, sker der en forværring, eller opfylder patienten flere af ovenstående parametre skal forvagten kontaktes. Evt. kontaktes bagvagt af forvagt eller sygeplejerske.

Lægen tager stilling til evt. reoperation, hvorefter lægen selv kontakter operationsgangen og rekvirerer anæstesitilsyn.

Umiddelbare sygeplejehandlinger:

• • Kompression på blødningskilden, hvis muligt, indtil blødningen ophører (ved A-grafi og trombolysebehandling skal der komprimeres proksimalt for indstiksstedet)

• • Observation af blodtryk, puls, saturation, respirationsfrekvens, bevidsthedsniveau, perifert kredsløb

• • I.v. adgang

• • I.v.væske

• • Ilt på næsekateter

• • Lejre patienten fladt med en pude under benene, alternativt Trendelenburg

• • Fysisk og psykisk omsorg, eksempelvis at holde i hånd og informere om hvad der foregår for at mindske patientens eventuelle angst

• • Evt. at kontakte pårørende

Ved kritisk forværring ordineres:

• • Akutte væsketal, hgb, INR, BAC-test

• • EKG

• • Arteriepunktur

• • Evt. blodtransfusion

• • Evt. anlæggelse af kateter a´demeure

Referencer

Mouritzen, Christian: Karkirurgi – En introduktion. Villadsen og Christensens forlag, 1. udgave 1984 side 23-27.

Bydam, Jens: Kirurgisk sygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave 1997, side 74-76.

Christoffersen, Jens Krogh og Scharff-Smith, Bente: Kirurgi – sygdomslære og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2. udgave 2005, side 119-189.

Almås, Hallbjørn: Klinisk sykepleie, bind 1, 3.oplag 2005, side 45-46, 462-465.

Hatfield, Anthea og Tronson, Michael: Opvågningssygepleje – i teori og praksis. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave 2003, side 97-108.