Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Elektricitetsulykker

Observation/behandling efter strømstød

Indlæggelse til ekg-monitorering er normalt kun indiceret, når et eller flere af følgende punkter er opfyldt:

  1. 1. den el-udsatte har været bevidstløs, eller der er klinisk mistanke om arytmi i tilslutning til ulykken.

  2. 2. der foreligger abnormt ekg ved ankomsten til skadestuen

  3. 3. oplysning om spænding over 1000 volt (højspændingsulykker og personer ramt af lyn)

I disse tilfælde monitoreres i 24 timer, men ved arytmier bør denne udstrækkes yderligere. Hvorvidt måling af TNT kan graduere myiokardiepåvirkningen og prognosen er uafklaret.
En del elstøds-udsatte kan hjemsendes efter optagelse af anamnese og ekg.

Ud over monitorering skal man lige huske at vurdere, om et evt. brandsår er behandlingskrævende. Hvilket i givet fald sker i skadestuen.

Skadefaktorer ved el-stod

Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer:

  • • Strømstyrke

  • • Spænding

  • • Kontaktfladens størrelse

  • • Strømmens art

  • • Kontakttidens varighed

  • • Strømmens gennemløb (hånd til hånd farligst)

Skadevirkning af el-stød

I letale tilfælde har strømstød udløst ventrikelflimmer, asystoli eller respirationsstop. Bevidsthedstab og kramper i tilslutning til stødet er naturligvis alvorlige symptomer.

Ved ankomst til sygehus kan ekg være patologisk med

  • • SA blok

  • • AV blok

  • • Sinustakykardi

  • • Atrieflimren/flagren

  • • Hyppige ventrikulære ekstrasystoler, VT eller VF

  • • ST ændringer og/eller grenblok

  • • Svag R-taks progression

  • • Low voltage

El-nettets spænding på 220 volt kan være livsfarlig og højvoltsspænding (>1000 volt) med mulighed for strømgennemgang er altid livsfarlig.

Retningslinierne stammer fra Dansk Cardiologisk Selskabs ”Nationale kardiologiske Behandlingsvejledninger – udgave 2008”

Revideret af DCS’s arbejdsgruppe for Arytmi, PM og ICD, april 2008