Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Røde bade

Formål

Vejledning til anvendelse af røde bade

 

Hvordan virker rødt bad?

Rødt bad er vand tilsat Kaliumpermanganat. Det virker kløestillende, desinficerende og udtørrende på væskende sår.

Rødt bad udføres én gang dagligt i en kortere periode.

Advarsel: Koncentreret Kaliumpermanganat er stærkt farvende og ætsende, og der skal derfor udvises forsigtighed ved tilberedning af badet. Det anbefalede blandingsforhold er derfor afstemt med Badeafsnittet på Marselisborg Hospital, og er ikke den koncentrerede blanding som anvist på flasken. Kaliumpermanganat skal opbevares adskilt fra andre medicinske præparater.

 

Tilberedning af rødt bad til lokal anvendelse

Der bruges 1 ml Kaliumpermanganat opløsning 3% pr. 1 liter lunkent vand (ca. 37°) blandes i en balje. Gazeklude, stofklude eller håndklæder gennemvædes og pålægges på lokalområdet. Behandlingens varighed er ca. 10-15 minutter.

 

Tilberedning til kar

Der bruges 30 ml Kaliumpermanganat opløsning 3% og 30 liter lunkent vand (ca. 37°). Benet overøses med blandingen. Behandlingens varighed er ca. 10-15 minutter.

 

Gode råd

Til beskyttelse mod brunfarvning kan anvendes neglelak eller vaseline. Brunfarvningen kan delvis fjernes med citron.

På grund af den udtørrende effekt, badet har, bør der efter at have duppet huden tør, smøres med evt. ordinerede behandlingsmiddel. Hvis der ikke er aftalt andet, smøres der med en fugtighedscreme.

Rengøring af balje eller badekar foretages umiddelbart efter badet med universalt rengøringsmiddel og desinficeres efterfølgende.

Kaliumpermanganat opløsning 3% bestilles på apoteket.

 

 

Patientvejledning

Kaliumpermanganat bade - røde bade