Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Abstinensbehandling (alkoholmisbrug) – Klinik Medicin, RHN

 

Indtagelse af alkohol, uafhængigt af dosis størrelse, forårsager akut en forgiftningstilstand og fortsat brug medfører toleransudvikling (induktion af leverens enzymsystemer) samt fysisk og psykisk afhængighed. Alkohol påvirker dannelsen af endogene opioider (opstemthed og eufori), samt påvirker forskellige neurotransmitter systemer (GABA, glutamat og dopamin). Pludseligt ophør med et kronisk alkoholforbrug medfører, pga. adaptation i nervesystemet, en tilstand med neurogen hyperexitabilitet (risiko for abstinenskramper).

Graduering af abstinens symptomer

Grad I:

Profus svedtendens og takykardi (autonom hyperreaktivitet), tremor, søvnløshed, kvalme, opkastning, motorisk uro (indre uro), angst-anfald og tendens til at udvikle universelle kramper.

Grad II:

Truende delirium. Ovenstående + forbigående taktile syns- eller hørelses-hallucinationer, patienterne er suggestible, men orienterede.

Grad III:

Delirium tremens. Ovenstående + bevidsthedsplumring, desorientering og rodende adfærd.

Forhøjet BT og temperatur forhøjelse kan ses i alle 3 grader af abstinens syndromet. Abstinens symptomerne opstår ved hurtigt fald i blodets alkoholkoncentration. Dette medfører, at de som er i højrisiko er patienter med: Høj promille ved ankomst til sygehuset, kronisk stort alkohol forbrug og relativ ung alder.

På baggrund af dette måles s-ethanol koncentration på alle patienter, som indlægges til afrusning (promille = s-ethanol / 22). Der tages endvidere som standardblodprøver: Na, K, albumin, kreatinin, carbamid, hæmoglobin, b-glucose (vigtig!!), leukocytter, leukocyt differential tælling, ASAT, GGT, bilirubin og INR.

Behandling

Behandlingsmål

Behandlingens mål er at bringe patienten til ro indenfor få timer. Der er en stor forskel i behov for medicinering, hvorfor behandlingen af alkohol abstinens symptomer altid er individuel. I behandlingen af de egentlige abstinenssymptomer vælges benzodiazepin frem for de gamle barbiturater. Behandling med benzodiazepiner er klinisk veldokumenteret, behandlingen er billig og sikker. Således kan mange patienter udskrives den følgende dag til fortsat hjemmebehandling/kontrol ved egen, alment praktiserende læge. Der er typisk behov for 400-600 mg Klopoxid i det første behandlingsdøgn, af og til endnu højere dosering.

Forud for evt. glukose indgift gives altid inj. Thiamin 400 mg i.v. (Wernicke-Korsakoff), hvorefter peroral behandling altid påbegyndes med tbl. Thiamin 300 mg x 1 dgl. samt B-combin-stærk 1 tbl. x 3 dgl.

Hvornår indledes behandling

  1. 1. Behandling indledes umiddelbart hos patienter med tidligere indlæggelser til afrusning, samt hos patienter med tidligere tilfælde/mistanke om abstinenskramper

  2. 2. Hos alle andre kan man tillade sig at observere. Har patient ikke tegn på abstinens efter 36 timer er der kun en lille risiko for udvikling af disse.

Den egentlige behandling af abstinenssymptomer

  1. 1. Tbl. Klopoxid®/Risolid® 50 -100 x 4 dgl. (+ p.n.) med aftrapning med 50 mg. dgl (husk at behandlingen altid er individuel!!). Behandlingen kan f.eks. indledes med 50 mg, gentaget pr. time til patienten er rolig, men fortsat vågen (patienter med grad I abstinens). Det kan være nødvendigt at behandle med f.eks. 50 – 100 mg indgivet 1 gang/time indtil pt. er rolig og sovende. Et behandlings alternativ er tbl. Lorabenz®/Temesta® 1 – 2,5 mg 1 – 3 gange dagligt (kun ældre patienter!).

  2. 2. Hos patienter med grad II + III registreres BT, puls, tp. og bevidsthedsniveau hver 2. time.

  3. 3. Ved manglende effekt af behandlingen konfereres med intensiv afdeling mhp. intensiv observation.

  4. 4. Evt. behandling med β-blokker f.eks. propranolol (Inderal®) 40 mg x 3 dgl. Denne behandling må aldrig være den eneste behandling, idet propranolol er associeret med en højere incidens af delirium tremens.

  5. 5. Eftersøg evt. komplicerende lidelse (intrakraniel blødning, infektion) Tp > 38.5 tyder på infektion.

  6. 6. Ved manifeste symptomer på/blot mistanke om Wernicke´s encefalopati gives umiddelbart:

    1. 1. Inj. Thiamin 400 mg i.v. 3 gange dagligt i første døgn, herefter 400 mg 2 gange dagligt i de efterfølgende 2 døgn, efterfulgt af 200 mg i.m. dagligt under indlæggelse.

    2. 2. Inj. B-combin stærk 2 ml i.m. dagligt i 10 dage – alternativt, hvis pt. kan indtage peroral medicin, 1 tbl. 3 gange dagligt.

Delirium tremens

Dette er en potentielt livstruende tilstand hvor det er nødvendig at bringe patient til ro hurtigst muligt. Der indledes derfor behandling med: Inj. diazepam 10-20 mg i.v. gentaget med 5 mg i.v. hvert 5. minut til pt. er rolig, men fortsat vågen.

Supplerende behandling

Der indledes altid behandling med B-vitaminer, og forud for evt. indgift af glukose altid i.v. Thiamin 400 mg jf. ovenstående.

Fortsat medicinsk støttebehandling

Når patient er helt ædru indledes behandling med Antabus® (hvis patient ønsker det!!) 800 mg dagligt i to dage efterfulgt af 400 - 800 mg to gange ugentligt (f.eks. mandag - torsdag). I videnskabelige undersøgelser er det vist, at behandling med Naltrexon (Revia®) i doseringen 50 mg dgl. i 12 uger kan nedsætte risikoen for tilbagefald. Et alternativ er behandling med acamprosat (Campral®) i doseringen 666 mg 3 gange dagligt. Til begge præparater kan søges om individuelt tilskud. Det er ligeledes vist at behandling med Fluoxetin (Fontex®) (muligvis også andre SSRI præparater) kan være effektiv hos patienter med depression og alkoholisme.

Referencer

Medicinsk Kompendium 16. Udg. 2004

Richard Saitz and S. S. O´Malley, Pharmacotherapies for alkohol abuse, Medical Clinics of North America, 1997; (vol.81, no. 4): 881-907

Richard Saitz, ”Unhealthy alcohol use”; NEJM 2005; 352:596-607