Generelt
Smittemåder relateret til fødsler omfatter først og fremmest kontaktsmitte og blodbåren smitte. Ved kontaktsmitte er det fødekvinderne, der især er udsatte for smitterisiko. Ved blodbåren smitte er det i lige så høj grad personalet, som kan være udsat for smitte. Eksempler på kontaktsmitte er barselfeber forårsaget af hæmolytiske streptokokker gruppe A. Eksempler på blodoverført smitte er Hepatitis B og HIV.
Princippet i smitteforebyggelsen er at opretholde bakterietætte barrierer mellem smittekilder og potentielle smittemodtagere.
Afhængigt af infektionsrisikoen er procedurerne i forbindelse med fødsler enten rene eller aseptiske.
I princippet gælder det, at ved primær vandafgang skal alle procedurer være aseptiske. Ved sekundær vandafgang kan alle ikke-invasive procedurer være rene.
Ud over Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2), Uniformshygiejne (2.3.1), Præ-, per- og postoperative infektionsforebyggelse (6.1), skal følgende overholdes.
Brug af éngangshandsker ved vaginal eksploration
Suturering
• Synlig forurening fjernes før suturering
• Et rent stykke lægges under fødekvinden
• Instrumenter og sutur åbnes sterilt umiddelbart før suturerne anlægges
• Sutureringen skal udføres aseptisk.
Jordemoderens forholdsregler i forbindelse med sectio
• Hånddesinfektion (2.1)
• Steril kittel (2.2)
• Sterile éngangshandsker (2.1)
• Kirurgisk mundbind bør bæres, hvis man er tættere end én meter på det sterile område (6.1)
Lægens forholdsregler i forbindelse med manuel placentaløsning
• Kirurgisk hånddesinfektion (2.1)
• Steril kittel (2.2)
• Sterile éngangshandsker (2.1)
• Kirurgisk maske og øjenbeskyttelse (2.2) ved risiko for stænk og sprøjt.
Forholdsregler for føde-/barselkvinden i forbindelse med fødsel
• Nedre toilette udføres med rent vand
• Sæbe bruges efter fødekvindens behov
• Rent hygiejnebind og rene trusser.
Forholdsregler i forbindelse med brug af fødebassin
• Vandet skal løbe i ét minut fra vandhanen, inden bassinet fyldes med vand
• Fødende med abscesser, sår med pus-sekretion, herpes i udbrud eller smitsom diarrésygdom må ikke benytte bassin. Assisterende personale må ikke have inficerede sår eller eksem på hænder og arme
• Generelle forholdsregler mod smitte (3.2) af blodbårne sygdomme bør altid følges, da der i badevandet kan forekomme tilblanding af blod og vævsvæsker
• For at beskytte uniformen anvendes éngangs overtrækskittel (2.2)
• Assisterende personale skal anvende lange éngangshandsker (2.1) ved risiko for kontakt med blod og vævsvæsker på hænder og underarme
• Er der risiko for stænk og sprøjt, anvendes kirurgisk maske og visir (2.2)
• Badevandet bør skiftes helt hver fjerde time, hvis kvinden opholder sig langvarigt i bassinet.
Rengøring og desinfektion af fødebassin
Fødebassinet
• Tømmes umiddelbart efter brug og skylles med vand
• Rengøres, skylles med vand og tørres
• Desinficeres med et klorholdigt produkt med 1.000 ppm klor, uanset at der anvendes plastpose som indsats
• Evt. redskaber/utensilier/slanger vaskes og desinficeres i opvaskedekontaminator.
Referencer
Strøbæk S, Zimakoff J, Kristensen KF, el al. Barselsfeber. Udredning af epidemi ved hjælp af case-kontrol-undersøgelse. Ugeskrift for Læger. 1997;159:4117-22.
Ejlertsen T, Prag J, Petterson E, et al. A 7-Month Outbreak of Relapsing Postpartum Group A Streptococcal Infections Linked to a Nurse with Atopic Dermatitis. Scand J Infect Dis 33: 734-737, 2001.
Sundhedsstyrelsen. Vejledning om HIV (Human Immundefekt Virus) og Hepatitis B og C virus. Sundhedsstyrelsen 2013.
Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. Statens Serum Institut 2011.
Den centrale afdeling for sygehushygiejne. Hygiejne ved obstetrisk brug af varmtvandsbassin. Jr. Nr. 2838.21. Statens Serum Institut 1997.
Retningslinjen er udarbejdet af
Overlæge Morten Ring, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring
Souschef Anne Mette Jensen, Obstetrisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring
Overjordemoder Connie Hermansen, Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus
Ledende overlæge Birgitte Korsager, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus
Hygiejnesygeplejerske William Smith, Infektionshygiejnisk Afsnit, Nordjyllands Amt
Hygiejnesygeplejerske Dorthe Aaen, Infektionshygiejnisk Afsnit, Nordjyllands Amt
Revideret juli 2016
Hygiejnesygeplejerske Jan Koldbro, Infektionshygiejnen, Region Nordjylland
Hygiejnesygeplejerske Dorte Fromberg, Infektionshygiejnen, Region Nordjylland.
