Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Punktur af led

Beskrivelse

Patienter med hævet led (knæ, skulder, ankel) kan efter lægens ordination få foretaget punktur i lokal anæstesi i Skadestuen.

Sygeplejehandlinger inden punktur

  • • Patienten informeres om, hvad der skal ske og hvorfor. Patienten lejres behageligt.

  • • Der foretages håndvask og hånddesinfektion.

Fremstilling

Et rullebord dækkes op med grønt sterilt stykke. Derpå foretages steril udpakning af følgende:

  • • Plastikkop med krøller som overhældes med farvet klorhexidinsprit 0,5%.

  • • Punkturkanyle.

  • • Hulstykke.

  • • 50 ml sprøjte med skruestuds.

  • • Pincet.

  • • Fad til opsamling af led væske.

 

Sygeplejersken assisterer lægen ved optrækning af lokalanæstesi:

  • • Lidokain 10 mg/ml, sprøjter og kanyler efter eget valg, som alle findes på punkturbakken.

 

Derefter findes følgende frem ved siden af:

  • • Sterile handsker, operationshue og mundbind til lægen

  • • Prøveglas til opsamling af led væske, afhængig af ordination fra lægen. Se afsnittet: Prøveglas til undersøgelse.

  • • Sedler til afsendelse af ordinerede prøver. Se afsnittet Forsendelse af prøver.

  • • Affaldsspand

  • • Evt. bestille ordinerede blodprøver

  • • Efter endt punktur påsættes plaster og støttebind.

  • • Patienten informeres om infektionstegn.

  • • Sygeplejersken fylder knæpunkturbakken op efter brug.

 

Prøveglas til undersøgelse

 

A

D/R mikroskopi

2 stk. rødt WR-glas (min. 3-6 ml i hvert glas)

Mikrobiologisk afdeling

B

Leukocyttælling

1 stk. EDTA-glas 4 ml (min. 1 ml)

Klinisk Kemisk afdeling

C

Krystaller

1 stk. WR-glas (min. 1 ml)

D

Cytologisk undersøgelse

1 stk. WR-glas (gerne fyldes)

Patologisk afdeling

E

Glucose

WR-glas (min. 1 ml)

Klinisk Kemisk afdeling

 

 

Forsendelse af prøver

A Dyrkning, resistens og mikroskopi

Begge glas skal have hver sin rekvisition til Klinisk Mikrobiologisk afd.

Findes under Mikrobiologi, Under Materiale skrives: Ledvæske, herefter vælges dyrkning og resistens.

Husk at mærke begge glas med label fra rekvisitionen.

Sygeplejersken sætter prøverne over i køleskabet i skyllerummet. Prøverne laves kun i dag tid, men kan tåle at stå til næste dag.

B Leukocyt tælling

Opbevares ved stuetemperatur.

Rekvisition udskrives fra Biokemi. Vælg Materialetype: Diverse sekreter. Findes under analyse: Ledv-leukocytter. Prøvetagnings-tidspunkt og alias på den læge der har udtaget prøven noteres på rekvisitionen.

Sygeplejersken bestiller en fremskyndet portør opgave til at bringe prøven med til Klinisk Kemisk Afd da den skal laves indenfor 2 timer efter punktur.

C Krystaller

Opbevares ved stuetemperatur.

Rekvisition udskrives fra Biokemi. Findes under analyse Ledv-Krystaller.

Sendes sammen med prøven for leukocytter med portør til Klinisk Kemisk Afd. Laves kun i dagtid, men kan sagtens holde sig.

D Cytologisk undersøgelse

Grøn rekvisitionsseddel til patologisk afdeling printes fra laboratorievejledning.rn.dk. Søg i: ”Patologisk Anatomi”. Vælg herefter. ”Rekvisition af histologisk/cytologisk undersøgelse” brug evt. linket: https://laboratorievejledning.rn.dk/prog/view.aspx?AfsnitID=107&KapitelID=61&UKapitelID=896

Prøven sættes over i skabet ved siden af køleskabet, på gangen overfor skaderøntgen, da den skal opbevares ved stuetemperatur.

E Glucose

Bestilles i Biokemi. Vælg Materialetype: Diverse sekreter. Findes under analyse: Syst-Glukose. Angiv materiale som: ledvæske.

Sendes med den bestilte portør til Klinisk Kemisk Afd. Kan laves hele døgnet.

Formål

At mindske patientens smerter og symptomer.

At sygeplejersken kan assistere lægen.

At der sikres korrekt håndtering og forsendelse af led væske.

Referencer

Akut bakteriel artrit