Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Omsorg for den afdøde

 

Formål

At sikre, at:

 

• lovgivningen om konstatering af dødsfald er overholdt

• den afdøde er korrekt identificeret

• afdødes pårørende informeres og ydes omsorg på en værdig og respektfuld måde.

 

Målgruppe

Læger ansat ved akutlægebilerne i Region Nordjylland.

 

Definition af begreber

ISBAR: Metode til sikker kommunikation. I kommunikationen oplyses om følgende:

  • • I – identifikation

  • • S – situation

  • • B – baggrund

  • • A – analyse

  • • R – råd

 

Beskrivelse

Kun læger må erklære personer for døde, medmindre personen har lægmands sikre dødstegn (forkullet, forrådnelse eller skader uforenelig med liv).

Lægen kan telefonisk stoppe en udsigtsløs behandling f.eks. ikke påbegynde genoplivning af en person med dødsstivhed og ligpletter. Stopper en læge telefonisk en udsigtsløs behandling, skal en anden læge konstaterer dødens indtræden. Det kan være egen læge, vagtlægen eller patienten indbringes til nærmeste sygehus, hvor en læge så konstaterer dødens indtræden.

Har patienten ikke sikre dødstegn (ligpletter og/eller dødsstivhed), skal afdøde i sygehusets ”6-timersstue” indtil en læge konstaterer sikre dødstegn. Har en læge allerede præhospitalt konstateret sikre dødstegn kan afdøde køres til et sygehuskapel.

Dødsattesten udfærdiges af egen læge, sygehuslæge eller embedslæge afhængig af situationen.

Køres afdøde til sygehus eller sygehuskapel overdrages afdøde til personalet ved at afleverer den orange ligblanket og ved hjælp af sikker kommunikation (ISBAR) informeres personalet om dødsfaldet og om eventuelle pårørende. Ambulancejournalen afleveres til personalet.

Akutlægebilen kaldes ikke ud til sikre dødsfald, men ofte ringer lægmand 112 og beretter om en livløs person, hvorfor AMK-vagtcentralen sender akutlægebilen på mistanke om hjertestop.

Lægen kan da erklære personen for død og udfylde den orange ligblanket (se bilag).

Der skal laves en sikker identifikation af afdøde (se retningslinje ”Patientidentifikation”.)

 

 

 

Politiet skal altid kontaktes ved:

 

• Pludselig uventet død

• Selvmord eller mistanke herom

• Dødsfald som følge af ulykke (forgiftning, fald, drukning m.m.)

• Mistanke om vold eller anden kriminel handling

 

I ovennævnte situationer lades afdøde liggende i findestillingen indtil politiet har undersøgt stedet og frigivet liget medminder der er indikation for genoplivning, hvor dette påbegyndes.

Ligger afdøde på et offentligt sted afskærmes denne og om nødvendigt kan afdøde flyttes – dette kræver dog politiets accept, medmindre afdøde ligger til fare for andre.

Ofte ønsker pårørende at afdøde skal forblive i hjemmet. Dette forudsætter, at politiet har frigivet liget, hvis de har været involveret og at en læge inden for en rimelig tidshorisont, kan komme og konstaterer sikre dødstegn.

Hvis der er pårørende tilstede informeres de på en skånsom måde om dødsfaldet og om de muligheder, der er i den videre håndtering af afdøde. Er der kun en pårørende, kan det være nødvendigt at involverer andre myndigheder til at tage vare på den efterladte f.eks. hjemmeplejen.

 

Kvalitetsovervågning

Præhospitalt Beredskab monitorerer mønstre og tendenser i klagesager, herunder også pårørendeklager omhandlende afdøde og/eller behandlingen af dennes pårørende. Dette sker i regi af Kvalitetsudvalget.

 

Referencer

Standard nr. 2.9.2, Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område, 1. version.

 

Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005

 

SST vejledning nr. 161 af 16.09.10 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysning.

 

SST vejledning nr. 9494 Sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende.