Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Kronisk Nyresvigt – Uro i Ben/Benkramper

 

En del uræmikere klager over ”ubehag” i benene. Ofte vil du initialt blive præsenteret for lidt upræcise symptomer. Find ud af, hvad det drejer sig om:

 

  • • Egentlige muskelkramper, natlige eller udløst af væsketræk i dialyse eller kraftig diuretisk behandling.

  • • Typiske ”restless legs”, hvor pt. pga. indre uro i benene har svært ved at være i ro. Det hjælper at gå lidt omkring på gulvet, og uroen forstyrrer nattesøvnen.

  • • Kløe, iskæmiske smerter eller andet lokaliseret til benene.

 

Muskelkramper

Ved muskulære kramper, behandles med T. Kinin 100-200 mg nocte eller i forbindelse med dialyse. En sjælden gang kan der ordineres benzodiazepin.

 

”Restless Legs”

Uro i benene behandles med Caps. Gabapentin 300 mg x 2-3 nocte/uge, altså kraftigt reduceret dosis pga. uræmien. Behandlingen har i de fleste tilfælde markant effekt, og patienterne er taknemmelige. Enkelte ptt. bliver dog meget stærkt sederet af denne dosis. Derfor anbefaler vi, at pt. første gang tager medicene aftenen før en dag, hvor der ikke skal foregå noget vigtigt.

 

Hvis sedation er væsentlig problem, kan der ordineres gabapentin i doser på 100 mg, som så evt. kan tages hver aften. Problemet er blot, at gabapentin ikke er registreret i Danmark i lavere doser end 300 mg, så kapsler med lavere dosis kræver særlig tilladelse. Afdelingen har derfor fået en generel tilladelse til at udskrive gabapentin i form af Caps. Neurontin a 100 mg. Det påføres bare recepten: ”Nyremed. Afd. har tilladelse til dette præp.”. Samtidigt er det nødvendigt at ansøge om enkelttilskud, fordi Neurontin er meget dyr pga. separat import etc.