Kapselendoskopi
Formål
Beskrivelse
Metode
Indikationer
Ordination af undersøgelse
Praktisk gennemførelse
Besvarelse
Formål
Billedundersøgelse af tyndtarmen med henblik på blødningskilde, polypper eller anden patologi
Beskrivelse
Metode
Undersøgelsen foretages ved hjælp af et digitalt kamera indbygget i en lille kapsel (1 x 3 cm). Kapslen sender trådløst billederne til en modtager, som patienten bærer på kroppen. Kapslens levetid er ca. 8 timer.
Indikationer
1. Recidiverende blødning fra tarmen, hvor gastroskopi og koloskopi ikke har afsløret blødningskilden.
2. Mistanke om tyndtarms Crohn, hvor der ikke er mistanke om stenose, hvor mistanken om mb Crohn ikke har kunnet konstateres på anden vis (ultralyd, tyndtarmspassage) og hvor der er biokemiske tegn på slimhindesygdom (helst jernmangelanæmi).
3. Andre undersøgelser har givet mistanke om tyndtarmspatologi (ex. polypose eller tumor).
Ordination af undersøgelse
Der sendes en henvisning med henvisningsårsag: ”Kapselendoskopi” til Mave-Tarm Medicinsk Afdeling. I henvisningen skal indikation og begrundelse for undersøgelsen fremgå, og koloskopi og gastroskopi skal være udført.
Praktisk gennemførelse
Patienten møder fastende (6 timer) i Mave-Tarm Medicinsk Ambulatorium, hvor udstyret monteres, og patienten indtager kapslen. Må tage hjem efter udstyret er monteret, og må indtage flydende kost efter 2 timer.
Patienten må gerne selv tage udstyret af efter 10 timer.
Udstyret afleveres i Mave-Tarm Medicinsk Ambulatorium dagen efter, hvor data lægges ind på PC.
Besvarelse
Kapselundersøgelsen beskrives af afdelingens læger, og denne besvarelse sendes til rekvirerende læge. Denne læge har herefter ansvaret med at informere patienten om undersøgelse samt eventuelt videre forløb.