Den vigtige samtale i Hæmatologisk afdeling
Formål
• At beskrive rammerne og strukturen for den vigtige samtale i Hæmatologisk Afdeling, så den afvikles ens, selvom forskellige sundhedsprofessionelle varetager samtalen, og selvom den afvikles både i ambulatoriet og på sengeafsnittet.
• At sikre kvaliteten i den vigtige samtale, så den tilgodeser patientens behov for og ret til information og inddragelse i planlægning og beslutninger vedr. behandlingsforløbet (1)(2)(3).
• At den vigtige samtale afvikles, så den oplevers respektfuld og meningsfuld for patient og pårørende (4).
Definition af begreber
I Hæmatologisk Afdeling afholdes hver dag mange samtaler mellem patient/pårørende og læger/sygeplejersker.
De vigtige samtaler, som instruksen omhandler, er:
Svar på forundersøgelsen
Patienten kommer til samtale efter et ambulant udredningsforløb til information og planlægning af behandlingsforløb.
Diagnosesamtale
Hæmatologiske patienter udredes også under indlæggelse, hvis den kliniske tilstand kræver dette. Når svarene foreligger planlægges der en samtale til information og planlægning af behandlingsforløb.
Andre vigtige samtaler
Patienten kommer til samtale om behandlingseffekt og planlægning af det videre forløb. Der afvikles som standard en samtale efter et bestemt antal behandlinger, alt efter patientens diagnose og behandling, eller ekstraordinært, hvis prøveresultater eller patientens kliniske tilstand gør det nødvendigt at ændre den allerede påbegyndte behandling. I den forbindelse kan spørgsmål om fx behandlingsintensitet, ønske om genoplivning og overflytning til respiratorbehandling på Intensiv Afd. drøftes.
En vigtig samtale er også i de tilfælde, hvor samtalen drejer sig om ophør af behandling og overgang til lindrende behandling og symptomkontrol.
Beskrivelse
Den vigtige samtale finder sted såvel i Ambulatoriet som i Sengeafsnittet, alt efter om patienten er indlagt eller udskrevet til hjemmet.
Deltagere i den vigtige samtale er: Læge, sygeplejerske og patienten, samt den/de pårørende, som patienten vælger at tage med.
Lægen, der varetager samtalen, kan være patientens kontaktlæge eller en anden, som kender patientens sygdomsforløb og aktuelle situation. Sygeplejersken, som deltager, er den sygeplejerske, som er tilknyttet patienten eller kontaktsygeplejersken.
Det tilstræbes, at der er ro om samtalen. Bl.a. er det vigtigt, at samtalen ikke forstyrres af telefonopkald. Telefonen skal fx sættes på lydløs eller slukkes, mens samtalen finder sted.
Før samtalen
Lægen skal på forhånd have sat sig grundigt ind i patientens situation (sygdom, behandling, undersøgelsesresultater, hidtidige forløb) og den information, der skal gives i forbindelse med samtalen. Det kan være forskellige behandlingsregimer og konsekvenser af disse.
Sygeplejersken, som deltager i samtalen, kan ligeledes have kendskab til patienten, idet der i samarbejdet på forhånd kan være talt om ønsker, tanker og spørgsmål. Sygeplejersken kan dermed støtte patienten til at bringe disse på banen i samtalen. Sygeplejerskens opgave er desuden at gentage og følge op på informationen efter samtalen.
Lægen og sygeplejersken taler inden samtalen om hvilken information, der skal gives, samt hvilke hensyn der eventuelt skal tages i forbindelse med formidlingen, for på den måde at sikre et fælles mål med samtalen.
Da patienten i forbindelse med den vigtige samtale ofte er i krise, som følge af den alvorlige information, kan det være svært at forstå og huske den givne information. Det er derfor vigtigt, at patienten opfordres til at tage en pårørende eller anden person med til samtalen, som kan hjælpe med at huske og spørge uddybende til den information, der gives.
I tilfælde hvor patienten er mindreårig (< 18 år) eller har særlige behov i forbindelse med samtaler, er det vigtigt at værge eller anden sundhedsfaglig kontaktperson er til stede ved samtalen(4).
I tilfælde hvor patienten ikke taler eller forstår tilstrækkeligt dansk, er det vigtigt, at der bestilles tolkebistand efter gældende regler, til at deltage i samtalen(1). Kun i særlige tilfælde kan pårørende fungere som tolk, da der kan være usikkerhed i forhold til om de forstår og tolker det faglige indhold i samtalen korrekt.
Den mundtlige samtale suppleres med relevant skriftligt patientinformation, som findes i afdelingen, så patienten har mulighed for både at høre og læse informationen. Det skriftlige materiale kan medbringes til samtalen eller findes efterfølgende ud fra patientens behov(5).
Samtalen
I samtalen tilstræbes det at kommunikationen er patientcenteret. Denne form for kommunikation er kendetegnet ved, at læger og sygeplejersker:
• Udforsker patientens oplevelser, bekymringer, ideer, forventninger, behov og følelser
• Viser forståelse for patientens unikke situation og kontekst
• Opnår fælles forståelse af patientens problemer og behandlingsplanen
• Involverer patienten i beslutningerne i den grad han ønsker det(6)
Samtalen afvikles i en atmosfære som er præget af respekt og ligeværdighed på det mellemmenneskelige plan, hvor læge og sygeplejerske interesserer sig for patientens forhold, interesser og meninger, da dette vedligeholder patientens tillid til at blive hørt i samtalen(7). Dette kan bidrage til, at patienten føler sig tryg i samtalen og fremkommer åbent med sine tanker, bekymringer og ønsker.
Efter samtalen
Alle samtaler afsluttes med tilbud til patienten og eventuelle pårørende om at vende tilbage ved tvivlsspørgsmål. Der kan desuden tilbydes kontakt til afdelingens tværfaglige samarbejdspartnere, fx socialrådgiver eller præst.
Samtalen dokumenteres i journal og CSC. Der refereres kort, hvad der er talt om fx med citater, så det er de konkrete ord og vendinger, som nævnes. Det er væsentligt for de læger og sygeplejersker, der skal følge op på samtalen senere. De har dermed mulighed for at sætte sig ind i det sagte og bruge de samme ord og vendinger, hvilket vil lette forståelsen for patienten, idet det sagte genkendes. Derudover refereres de indgåede aftaler, samt hvem der har deltaget i samtalen.
Planlægning i ambulatoriet
Svar på forundersøgelse
Forløbskoordinatoren informerer patienten om, hvornår der kan forventes svar på de forskellige undersøgelser, udleverer tider til undersøgelser og booker tid til svar i Seniormodtagelsen. Der afsættes en time til samtalen. Patienten opfordres til at tage pårørende med til samtalen.
Andre vigtige samtaler
Patienten informeres om planlagt midtvejskontrol og svar på disse i forbindelse med en ambulant kontrol. I forbindelse med midtvejskontroller eller svar på ”statusundersøgelser” opfordres patienten til at tage en pårørende med til samtalen. Der kan bookes ekstra tid til denne samtale, hvis det skønnes nødvendigt.
I tilfælde hvor ambulante blodprøvesvar, uden ambulant samtale, giver mistanke om ændring i patientens situation, som nødvendiggør fornyet vurdering og ændring i behandlingsplan, indkaldes patienten telefonisk af fx kontaktlægen eller dennes sekretær. Patienten indkaldes enten til samtale eller til undersøgelse og efterfølgende samtale.
Planlægning i Sengeafsnittet:
Det tilstræbes at samtaler afholdes primært mellem 13.30 og 15, da stuegangen og lægeambulatoriet er afsluttet, og dermed er det muligt at anvende teamlokalerne. På den måde kan der skabes ro omkring samtalerne.
I tilfælde hvor patienten er sengeliggende kan samtalen varetages på sengestuen, hvis medpatienten kan tage plads i opholdsstuen, mens samtalen finder sted, eller samtalen kan finde sted i konferencerummet på 7. sal, hvor sengen kan køres ud, hvis det er ledigt.
Diagnosesamtale
Patienten informeres i forbindelse med indlæggelsen/udredningsplanlægningen om, hvornår der kan forventes svar. Der planlægges en samtale på et tidspunkt, der passer den behandlingsansvarlige læge, patienten samt dennes pårørende.
Andre vigtige samtaler
Under indlæggelsesforløb kan der ske ændringer i patientens kliniske tilstand, som kræver, at behandlingsplanen tages op til revision. Der kan ske progression af sygdommen, eller der kan tilstøde uforudsete komplikationer. I disse situationer kan patient og pårørende ytre ønske om en samtale eller læge og sygeplejerske kan foreslå en samtale, med henblik på information om situationen og de konsekvenser, den kan have, samt planlægning af det videre forløb.
Samtalen planlægges på et tidspunkt, der passer alle parter.
Referencer
1. Bekendtgørelse af Sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008
2. Patientinddragelse. 2.1.2 Patientens inddragelse i beslutninger vedrørende behandlingen. DDKM
3. Kommunikation og informationspligt i det danske sundhedsvæsen; Bæk-Jensen J et al., Ugeskrift for læger 2002; 164 (01):29
4. Patientinformation og -kommunikation. 2.2.1. Vigtige samtaler med patienten. DDKM
5. Patientinformation og –kommunikation. 2.2.2 Skriftlig information i behandlingsforløbet. DDKM
6. Kommunikation i sundhedsvæsenet – med fokus på den patientoplevede kvalitet hos voksne og børn/unge. Ammentorp J et al. Ugeskrift for læger 2006; 168 (40): 3437
7. Kontakt og forståelse i den lægelige samtale. Lønberg Madsen P, Ugeskrift for læger 2004; 166 (22): 2145
Data markeret med * er obligatoriske at udfylde.
