Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hæmaturi

Indledning

Hæmaturi er hyppig med en prævalens på 4 %.

Langt de fleste børn har monosymptomatisk mikroskopisk hæmaturi, som næsten altid er et benignt, selvlimiterende fund, som ikke indicerer yderligere undersøgelser.

Hos en lille subgruppe af børn med hæmaturi er yderligere undersøgelser indiceret. Disse børn karakteriseres ved:

  • • Mikroskopisk hæmaturi og andre symptomer/fund (renale/extrarenale)

  • • Mikroskopisk hæmaturi og proteinuri.

  • • Makroskopisk hæmaturi.

Definition:

Ved mikroskopisk hæmaturi forstås >5 erytrocytter /synsfelt. Cave fejlkilder. I daglig praksis findes hæmaturi oftest ved urinstix, hvor ≥+1-2 er signifikant og indicerer bekræftende mikroskopi.

Ved makroskopisk hæmaturi forstås farvet urin (rød, brun) med signifikant erytrocyturi ved mikroskopi.

Udredning

  1. 1. Monosymptomatisk, mikroskopisk hæmaturi.
    Udelukke kendte benigne årsager (febril sygdom, fysisk aktivitet)
    Undersøgelsen gentages hos egen læge 2 gange indenfor 1 måned.
    Ved persisterende monosymptomatisk, mikroskopisk hæmaturi følges barnet hos egen læge med 3-6 måneders interval med klinisk undersøgelse og urinstix. Ved persisterende monosymptomatisk mikroskopisk hæmaturi efter 1 år gøres

    • • Urin calcium/creatininratio (hypercalciuri ved > 0,7 mmol/mmol eller >0,1 mmol/kg/dag

    • • Blodtryk (Hypertension)

    • • ULS nyrer og urinveje

    • • Na, K, kreatinin, APTT, hæmoglobin, MCV, L+D, CRP, trombocytter, INR, calcium, urat, carbondioxid.

    • • evt. urinstix forældre

Ved normale fund følges barnet årligt hos egen læge (klinisk undersøgelse (vækst, BT) og urinstix) og ved ophørt hæmaturi eller ved uændret beskeden monosymptomatisk, mikroskopisk hæmaturi efter et par år, kan barnet afsluttes.

  1. 2. Børn med mikroskopisk hæmaturi med ledsagesymtomer og/eller proteinuri samt ved makroskopisk hæmaturi, kræves grundigere undersøgelse, da disse børn ikke sjældent har betydende/behandlingskrævende medicinsk eller urologisk nyre-/urinvejslidelse.

    1. 1. Familiære dispositioner (hæmaturi, nedsat hørelse/syn, hypertension, nyresten, koagulopati, hæmoglobinopati, kendt nyresygdom).

    2. 2. Anamnese (specielle fødeemner, medicin, traumer, fysisk aktivitet, menstruation, nylige (indenfor 3 uger) infektioner, udlandsrejse, stenafgang, urinfarve, vandladningssymptomer, extrarenale symptomer (almene, hud, led, muskel).

    3. 3. Objektiv undersøgelse (temperatur, blodtryk, vægt, højde, abdominal undersøgelse (smerter, udfyldning), ødemer, genital og anal inspektion, udslæt, led, andet).

    4. 4. Parakliniske undersøgelser vejledes af a.-c.
      Urin D+R
      Mikroskopi på friskladt urin (cylindre, krystaller, erytrocytmorfologi)
      Blodprøver: Hæmoglobin, MCV, L+D, trombocytter, APTT, INR, CRP, Na, K, kreatinin, carbamid, albumin, carbondioxid, calcium, fosfat, PTH, urat, complement D3
      Urin calcium/kreatininratio (ved hypercalciuri, døgnurin calcium).
      ULS af nyrer og urinveje.
      Urinstix, forældres urin.
      Vejledt af klinikken kan man overveje halspodning, AST, ASDB, ANA, ANCA, anti-ds-DNA, anti-GBM, complement C4, IgG, IgA, IgM, urinvirus (adenovirus
      , Hanta).
      Nyrebiopsi (nedsat nyrefunktion, svær proteinuri), cystoskopi (sjældent indiceret)

    5. 5. 

Referencer:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/KLINISKE_VAERKTOEJER/KLARINGSRAPPORTER/Klaringsrapport%20om%20h%C3%A6maturi%20hos%20b%C3%B8rn

Diven S., et al. A primary care approach to hematuria in children. Pediatr. Nephrol. 2000. 14; 65-72.