Hæmaturi

Indledning

Hæmaturi er hyppig med en prævalens på 4 %. 

Langt de fleste børn har monosymptomatisk mikroskopisk hæmaturi, som oftest er et benignt, selvlimiterende fund, som ikke indicerer yderligere undersøgelser; op til 2% af børn har persisterende mikroskopisk hæmaturi. 

Hos en lille subgruppe af børn med hæmaturi er yderligere undersøgelser indiceret. Disse børn karakteriseres ved: 

• • Persisterende mikroskopisk hæmaturi. 

• • Mikroskopisk hæmaturi og andre symptomer/fund (renale/extrarenale). 

• • Mikroskopisk hæmaturi og proteinuri. 

• • Makroskopisk hæmaturi. 

Definition

Ved mikroskopisk hæmaturi forstås >5 erytrocytter /synsfelt. I daglig praksis påvises hæmaturi oftest ved urin stix, hvor ≥2 er signifikant. 

Ved makroskopisk hæmaturi forstås farvet urin (rød, brun (cola, porterfarvet)) med positiv urin stix. 

Udredning

1. 1. Monosymptomatisk, mikroskopisk hæmaturi. 
   Udelukke kendte benigne årsager (febril sygdom, fysisk aktivitet). 
   Urin stix undersøgelsen gentages hos egen læge 2 gange indenfor 1-2 måneder. Ved monosymptomatisk intermitterende stix hæmaturi afsluttes barnet. 
   Ved persisterende monosymptomatisk mikroskopisk hæmaturi gøres (I biokemi i EPJ bestilles ”Hæmaturi 1”). 

• • Urin calcium/creatininratio (se reference nedenfor). 

• • Blodtryk (Hypertension) 

• • ULS nyrer og urinveje 

• • Na, K, kreatinin, APTT, hæmoglobin, MCV, L+D, CRP, trombocytter, INR, calcium, urat, carbondioxid. 

• • evt. urinstix forældre 

Ved normale fund følges barnet årligt hos egen læge (klinisk undersøgelse (vækst, BT) og urinstix) og ved ophørt hæmaturi eller ved uændret beskeden monosymptomatisk, mikroskopisk hæmaturi efter et par år, kan barnet afsluttes.

1. 2. Børn med mikroskopisk hæmaturi med ledsagesymtomer og/eller proteinuri samt ved makroskopisk hæmaturi, kræves grundigere undersøgelse, da disse børn ikke sjældent har betydende/behandlingskrævende medicinsk eller urologisk nyre-/urinvejslidelse. 

   1. 2.1. Familiære dispositioner (hæmaturi, nedsat hørelse/syn, hypertension, nyresten, koagulopati, hæmoglobinopati, kendt nyresygdom). 

   2. 2.2. Anamnese (specielle fødeemner, medicin, traumer, fysisk aktivitet, menstruation, nylige (indenfor 3 uger) infektioner, udlandsrejse, stenafgang, urinfarve, vandladningssymptomer, extrarenale symptomer (almene, hud, led, muskel). 

   3. 2.3. Objektiv undersøgelse (temperatur, blodtryk, vægt, højde, abdominal undersøgelse (smerter, udfyldning), ødemer, genital og anal inspektion, udslæt, led, andet). 

   4. 2.4. Parakliniske undersøgelser vejledes af 2.1-2.3. (I biokemi i EPJ bestilles ”Hæmaturi 2”). 
      Urin D+R 
      Mikroskopi på friskladt urin (cylindre, krystaller, erytrocytmorfologi) 
      Blodprøver: Hæmoglobin, MCV, L+D, trombocytter, APTT, INR, CRP, Na, K, kreatinin, carbamid, albumin, carbondioxid, calcium, fosfat, PTH, urat, complement C3c. 
      Urin calcium/kreatininratio (ved hypercalciuri, døgnurin calcium). 
      ULS af nyrer og urinveje. 
      Urinstix, forældres urin. 
      Vejledt af klinikken kan man overveje halspodning, AST, ASDB, ANA, ANCA, anti-ds-DNA, anti-GBM, complement C4, IgG, IgA, IgM, urinvirus (adenovirus, Hanta). 
      Nyrebiopsi (nedsat nyrefunktion, svær proteinuri), cystoskopi (sjældent indiceret) 

Referencer:

1. 1. Diven S., et al. A primary care approach to hematuria in children. Pediatr. Nephrol. 2000. 14; 65-72. 

2. 2. Brown DD et al. Approach to the Child with Hematuria. Pediatr Clin N Am. 15-30, 2019. 

3. 3. Kallash M et al. Approach to Persistent Microscopic Hematuria in Children. Kidney 1014-20, 2020 

4. 4. Hæmaturi hos børn og unge, DPS. 2022. Landsdækkende kliniske retningslinjer (paediatri.dk) 

5. 5. Wason MP, Cortes D, Schmidt IM, Olsen LH, Rittig S. Klaringsrapport om hæmaturi hos børn. 2009: Available from: http://www.paediatri.dk/images/pdf_filer/dps_vejl/001nef.pdf