Highflow iltbehandling
Problemstilling
Børn med luftvejsinfektion har ofte behov for noninvasiv respiratorisk støtte, herunder ilttilskud.
Ilttilskud kan administreres noninvasivt via forskellige devices, fugtet eller ikke fugtet, med variabel iltprocent samt med variabelt flow og tryk.
Definition af begreber
SOT: Standard Oxygen Therapy.
HFNC: High Flow Nasal Cannulae Therapy.
CPAP: Continous Positive Airway Pressure
Beskrivelse
Ved SOT administreres fugtet ilt, 2 l/minut, via binasalt kateter.
Ved HFNC administreres fugtet ilt med variabel iltprocent og højt flow via binasalt kateter.
Flowhastigheder ved HFNC behandling er 1-2 l/kg/minut.
Der er få, heterogene randomiserede undersøgelser af HFNC mod SOT og CPAP og med vekslende resultater. Imidlertid synes HFNC at medføre færre behandlingssvigt end SOT mens CPAP formentlig er bedre end HFNC. Sidstnævnte synes mere skånsom end CPAP.
Rationalet bag HFNC er usikkert, men det menes at være: Reduktion af vejrtrækningsarbejde, bedre mucociliær clearance, CPAP-effekt med øget tryk i luftveje og nedsat luftvejsmodstand og udvaskning af nasopharyngealt iltfattigt deadspace.
For praktiske formål appliceres den mest skånsomme noninvasive respiratoriske støtte som muligt tilpasset det kliniske billede. Det betyder som første valg SOT og eskalering hos de sygere børn til HFNC med flowhastighed og iltfraktion titreret efter en tilstræbt iltmætning på 92-96%. CPAP er som udgangspunkt den foretrukne støttemodalitet hos de mindste spædbørn. Ved behandlingssvigt med HFNC kan anvendes CPAP.
Effekten af behandlingen vurderes efter almindelige almene, systemiske og respiratoriske parametre og dokumenteres som vanligt i den elektroniske patientjournal, individualiseret efter barnets tilstand.
Klargøring af udstyr
• De faste oxymixere på stuerne kan max. levere 14 l. flow. Hvis barnet skal have et højere flow end 14 l., anvendes en oxymixer som kan levere 30 l.(vi har 2 high flow oxymixere, som findes på stue 10).
Referencer
1. Journal of Paediatrics and Child Health 55( 2019) 746-52.
2. N Engl J Med 2018; 378: 1121-31
3. Arch Dis Child 2019;0: 1-13.
4. J Pediatr (Rio J). 2017;93: 36-45.