Graviditetspolitik for Radiologisk Afdeling
Formål med en aktiv politik for gravide og ammende
Med-udvalget i Radiologisk Afdeling har i efteråret 2008 iværksat en revision af afdelingens graviditetspolitik.
Formålet med en politik på dette område er et ønske om at den enkelte medarbejder har lige vilkår i forbindelse med graviditeten. Yderligere vil en politik synliggøre rammerne i forbindelse med graviditet for såvel medarbejdere som ledelse.
Formålet med politikken er også at arbejdspladsen forhindrer/nedsætter en stor del af fraværsmeldingerne fra de gravide til gavn for både de ansatte og afdelingen. Politikken vil medvirke til at skabe trygge rammer for den gravide i radiologisk afdeling ved at sikre, at den gravide ikke udsættes for påvirkninger, der indebærer en risiko for graviditeten.
En graviditetspolitik i radiologisk afdeling vil være underlagt gældende love på området, overenskomster, samt sygehusets generelle politik på området.
Procedure ved meddelelse om graviditet
Den gravides arbejdsplads og forholdene omkring denne vurderes for påvirkninger der kan indebære en risiko for graviditeten og senere amning.
Vurderingen foregår som en APV mellem medarbejder og leder, og skal sammenholdes med den lovpligtige som foreligger hos sikkerhedsrepræsentanten.
Det er vedtaget:
1. at den gravide fritages for arbejdsopgaver, hvor det er nødvendigt at opholde sig i røntgenrum samtidig med røntgenoptagelse.
2. at det er acceptabelt, at den gravide får de fornødne pauser i løbet af en arbejdsdag.
3. at natarbejde og lange arbejdsdage reduceres og om nødvendigt kan medarbejderen helt fritages
4. anvendelse af målefilm med tilbagemelding fra Statens Institut for Strålehygiejne hver måned
Rammer for gravide og ammendes arbejdsmiljø
Rådet for de Europæiske Fællesskaber har i direktivet 92/85 EØF fra den 19. oktober 1992 udstedt minimums forskrifter mhp. at forbedre arbejdsmiljøet for at beskytte sundheden og sikkerheden af arbejdstagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer.
Denne gruppe arbejdstagere betragtes som en særlig risikogruppe.
For den gravide og ammende skal der indenfor flere områder foretages en vurdering af risici. Det drejer sig om de fysiske og ergonomiske påvirkninger, psykiske påvirkninger, anvendelse af ioniserende stråler, MR- og ultralydsundersøgelser samt anvendelse af kemiske stoffer.
Arbejdsopgaverne vurderes mhp. agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold, der kan medføre en sikkerheds- eller sundhedsrisiko. Resultatet meddeles arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter. Der iværksættes foranstaltninger til beskyttelse af den gravides sikkerhed og sundhed under hensyntagen til, at det ikke må føre til en forringelse af kvindens stilling på arbejdsmarkedet. Udover et direktiv findes diverse nationale, amtslige og lokale bestemmelser og bekendtgørelser, der udfører og supplerer EU direktivet bl.a. Sundhedsstyrelse: Svangreomsorg. Version 1.0 1. maj 2001
• At-anvisning nr. 4.0.0.2 marts 1998
• Dosisgrænser for personale i medicinsk røntgendiagnostik, Statens Institut for Strålehygiejne, Sundhedsstyrelsen
• Retningslinier for gravides arbejde, Arbejdsmedicinsk klinik, Aalborg Sygehus, 16.12.96
• bemærkninger fra HSU om arbejdspladsvurderinger under hensyntagen til At-anvisning nr. 4.0.0.2 og amtets strategi for udarbejdelse af APV
Forholdsregler ved ioniserende stråling
Ioniserende stråling kan medføre stokastiske (tilfældige) skader, som omfatter f.eks. genetiske skader, kræft og deterministiske (dosisafhængige) skader, som f.eks. huderythem eller øjenskader. Der tilstræbes så lave doser som muligt og ingen der arbejder med røntgenstråling må modtage doser, der overstiger de fastsatte dosisgrænser.
Graviditeten meddeles til arbejdsgiveren så hurtigt som muligt og derefter vurderes størrelsen af dosis til det ufødte barn resten af graviditeten.
Fosterdosis må ikke overskride 1mSv i hele svangerskabet. Der vurderes ud fra den gravides hidtidige persondosismåling, hvis arbejdsopgaven ikke har ændret sig.
Antages fosterdosis at være større end 1mSV, flyttes den gravide til andre arbejdsopgaver med mindre eller uden stråleeksposition.
Forholdsregler ved MR og ultralyd
MR
I de sidste år er der blevet gennemført en række studier med henblik på sikkerheden af diagnostisk MR under graviditeten.
De fleste studier retter sig mod gravide patienter, mens der kun eksisterer få studier, der undersøger effekter på den gravide arbejdstager. Resultaterne er modstridende, der kan hverken med sikkerhed påvises skadelige effekter på fosteret, ej heller kan disse afvises. Det menes, at patienterne under undersøgelsen eksponeres for tre forskellige former af elektromagnetiske felter:
• Det statiske elektromagnetiske felt (fra skanneren)
• Varierende magnetiske felter (fra gradienterne)
• Radiofrekvens felter (RF senderne)
Radiografer, læger og andre medarbejdere udsættes sædvanligvis kun for det statiske magnetiske felt og opholder sig kun sjældent i patientrummet under selve undersøgelsen. Studier har ikke kunnet påvise negative effekter på gravide medarbejdere efter eksponering for statiske magnetiske felter.
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (Magnetfelter omkring MR-skanning (arbejdsmiljoweb.dk)), angiver følgende:
Det kraftige magnetfelt, som findes omkring en MR-scanner, og radiobølgerne, som der udsendes, har ingen kendt sundhedsfarlig virkning. Der mangler dog fortsat viden angående sene bivirkninger. Derfor bør medarbejdere på billeddiagnostiske afdelinger ikke opholde sig i selve skannerrummet uden grund og gravide bør ikke opholde sig i MR-skannerrummet.
Samt
Da der er mangel på viden om sene bivirkninger ved MR-skanning, skal gravide så vidt muligt ikke opholde sig i MR-skannerrummet, så de undgår at blive udsat for magnetfeltet og radiofrekvenser. Ifølge retningslinjerne fra ”ICNIRP – Guidelines on limits of exposure to static fields”, må gravide ikke udsættes for mere end 400 mT (ICNIRP Guidelines 504-514;2009). Det er en sikkerhedsgrænse gældende for alle, som ikke er patienter eller som betjener MR-skannerne.
Opholdet i kontrolrummet er ikke forbundet med nogen risiko.
På Aalborg Universitets Hospital har vi den politik, at personalet ved graviditet ikke opholder sig i skanrummet, men alene i kontrolrummet.
Ultralyd
I ultralyd benyttes almindeligvis 3,5, 5 og 7.5 MHz transducere, som holdes i større afstand fra undersøgelsens bugvæg /krop. Lydens forplantning sker gennem væsker og væv, men ikke gennem luften, derfor må arbejdet med ultralydsskanneren anses for at være ufarlig for den gravide.
Frekvenser større end 18.000 MHz anses for en påvirkning, der kan udgøre en fare for graviditeten.
Forholdsregler ved omgang med patienter der har fået radioaktivt sporstof
Patienter fra Nuklearmedicinsk Afdeling, der har fået radioaktivt sporstof samme dag som undersøgelse i Radiologisk afdeling, vil afgive stråling. Gravide skal derfor holde afstand til disse patienter (>1 m), og så vidt muligt undgå patientkontakt. Ophold i kontrolrum ved fx CT skanning er sikkert. Procedure for aflæsning af stråledosis på målefilm og strålegrænser er som ved røntgenstråling iflg. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.
Forholdsregler ved kemiske stoffer
Stoffer der klassificeres med R40, R45, R46m R61m R63 og R64 er farlige for den gravide og fosterets sygdom.
Også materialer med flygtige stoffer som f.eks. organiske opløsningsmidler kan udgøre en fare for graviditeten. Udover dette, er der talrige andre stoffer og materialer med potentiel risiko.