Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Flerlingers benævnelse i forbindelse med ultralydsskanning

 

Tvilling A og B (og C, D, E mm ved højere ordens flerlinger) angiver i hvilken rækkefølge børnene bliver FØDT.

 

Naturligt nok har denne nomenklatur været anvendt ved antenatal ul-skanning af gravide, hvor man så har anvendt A for den man FORVENTEDE ville blive den førstefødte, B den næstfødte etc.

 

Alle gravide bliver i dag tilbudt ul-skanning omkring uge 12 – 13. Så allerede på dette tidlige tidspunkt er der behov for at kunne benævne fostrene, b. la for at man kan følge væksten af det enkelte foster.

Det er derfor også meget vigtigt at denne benævnelse er konsistent, dvs at man ikke bytter rundt på fostrene fra gang til gang

 

Da det i 1. trimester kan være endog meget svært at forudsige hvilket foster der ender med at fødes som A og B, og der tilsvarende er stor ”risiko” for at fostrene under graviditeten kan ”bytte plads”, er der et oplagt behov for i ul-sammenhæng at anvende en anden (udvidet) terminologi end A og B.

 

Internationalt er der stort set uenighed om følgende benævnelse:

 

Tvilling 1 er det Venstre foster

Tvilling 2 er det Højre foster

 

Nogle gange ligger fostrene således at det ikke er helt oplagt hvilken der er mest til venstre, og i sådanne tilfælde må man udvide beskrivelsen, som f. eks ”Tvilling 1 er nedad til venstre”

 

Ved flere end 2 benævner man først de distale fostre, således at trilling/firling 3 og 4 bliver de mest kranielle.

 

Det vigtigste er at man ved hver eneste ul-skanning beskriver hvilket foster der tvilling 1 og hvilket der er tvilling 2

Og (især vigtigt i 3. trimester) OGSÅ beskriver hvilken der er A og B

 

Det kan f. eks se således ud:

Tvilling 1 er venstre og er i dag B

Tvilling 2 er højre og er i dag A

 

For at undgå forveksling skal vi fremover angive dette både i Astraia Kommentar-felt og i Message –feltet (kommer frem ved at taste Ctrl + M.

 

Man kan så hver gang lave Copy-Paste af benævnelsen i message feltet- og sætte den ind i Kommentar-feltet (dette er nødvendigt da Message-feltet ikke printes ud.