Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sterilitas - ufrivillig barnløshed

 

 

Definition
Gennem 12 måneder uhonoreret graviditetsønske.
15% af alle par vil på et tidspunkt have denne diagnose.



Ætiologi

Ovulationsforstyrrelser:

20%

Defekt tubafunktion:

15%

Sædfaktor:

25%

Diverse (fx endometriose):

20%

Uforklaret:

20%




Undersøgelse
Før henvisning til specialafdeling skal parret gennemgå basal udredning i almen praksis:

1.

Gynækologisk undersøgelse m. klamydiapodning og relevant anamnese

2.

S-progesteron x 2 i midtlutealfasen. (8 og 4 dage før forventet næste menstruation

3.

Rubellastatus

4.

Klamydia-antistof titer (chlamydia-komplementbindingstest)

5.

Sædundersøgelse

 

 



Behandlingsmuligheder
Behandlingsmulighederne afhænger af årsagen til barnløshed. Årsagen kan ofte ikke behandles, således at graviditet kan indtræde naturligt. Derfor kommer kunstig befrugtning på tale som behandling for barnløshed.

Nedsat sædkvalitet
Hvis 2 sædundersøgelser har vist nedsat sædkvalitet, vil manden blive undersøgt for mulige årsager hertil. Eventuelt vil det blive tilbudt at få undersøgt, om årsagen er arvelig og skyldes en forandring i generne. Dette gøres ved en blodprøve.
Nedsat sædkvalitet kan sjældent forbedres. Behandlingen drejer sig derfor om at bruge teknikker, som søger at afhjælpe, at der er nedsat sædkvalitet. Metoden, der anvendes, afhænger af hvor mange sædceller, der er til rådighed. Man skelner her mellem let/moderat nedsat sædkvalitet, stærk nedsat sædkvalitet og fuldstændig mangel på sædceller.
 

1.

Let/moderat nedsat sædkvalitet:
Der tilbydes 3 behandlinger med insemination af mandens sæd (IUI). Hvis graviditet ikke opnås, og man opfylder kriterierne for ægtransplantation (IVF), kan denne behandling tilbydes.
 

 

 

2.

Stærk nedsat sædkvalitet:
Der tilbydes 3 behandlinger med ægtransplantation, hvis man opfylder kriterierne herfor. Er der meget få sædceller, benyttes en mikroinjektionsteknik, hvor en enkelt sædcelle insemineres i ægget. Der kan alternativt gives inseminationsbehandling i livmoderen (IUI) med donorsæd. Dette gælder også, hvis graviditet ikke opnås ved 3 IVF-behandlinger.

3.

Ingen sædceller i sæden:
Manden tilbydes undersøgelse af gener på kromosomerne, der har betydning for sædproduktion og sygdommen cystisk fibrose, der kan resultere i arvelig mangel på sædstrenge.
Endvidere foreslås udtagning af en vævsprøve fra testiklerne. Hvis der heri findes sædcelleproducerende væv, tilbydes 3 IVF-behandlinger med samtidig udhentning af sædceller fra testiklerne med punkturteknik. Alternativt, eller hvis graviditet ikke opnås ved ovennævnte behandling, kan der tilbydes insemination med donorsæd.
 



Dårlig ægløsningsfunktion
Manglende eller usikker ægløsning kan behandles medicinsk med stimulation af kvindens egen produktion af overordnet kønshormon. Dette stof hedder Clomifen og findes på apotekerne under handelsnavnet Pergotime som tabletter. Disse indtages på 2. til 7. dag efter at menstruationen er begyndt.
Herefter kan der suppleres med hormonbehandling. Dette gøres med indsprøjtninger af det overordnede kønshormon, som hedder follikelstimulerende hormon eller forkortet FSH. På apotekerne forhandles det som Puregon eller Gonal-F.
Hvordan behandlingen skal gives og hvor meget medicin, der skal til, er ikke på forhånd givet hos alle kvinder. Der skal derfor ofte gøres justeringer under behandlingen, som kan resultere i flere konsultationer end forventet.
Når det er lykkedes at få ægløsningen i gang, er resultaterne gode. Kvinder, som kun har problemer med ægløsningen, og hvor mandens sædkvalitet er god, har næsten normal chance for graviditet, når ægløsning har fundet sted.

Problemer med passagen i æggelederne
Hvis kvinden tidligere har haft underlivsbetændelse, blindtarmsbetændelse eller er blevet opereret i underlivet, kan der efterfølgende opstå sammenvoksninger mellem organerne i underlivet og aflukning af æggelederne. I disse tilfælde tilbydes en kikkertundersøgelse (laparoskopi) af underlivet med samtidig gennemskylning af æggelederne med farvekontrast. Kikkerten indføres gennem et lille snit ved navlen. Hjælpeinstrumenter indføres gennem små snit over lyskerne Denne undersøgelse foregår i fuld bedøvelse under en kortvarig indlæggelse.
Finder man forandringer eller følger efter tidligere infektioner vil man søge at korrigere disse kirurgisk med kikkertteknik i samme bedøvelse.
En gang imellem er det dog nødvendigt at åbne maveskindet for at kunne udføre indgrebet med lup/mikroskop.

Alle undersøgelser er normale
Finder man en normal sædundersøgelse, normal ægløsning og ingen antistoffer mod klamydier eller oplysninger om forhold, der kan give forandringer i underlivet, er man i den tilstand, som kaldes uforklaret ufrivillig barnløshed.
Her vil man blive tilbudt insemination med mandens sæd i 3 behandlingsforsøg.
Opnås der ikke graviditet, tilbydes man ægtransplantionsbehandling i 3 forsøg. Hvis man ikke opfylder de offentlige kriterier for ægtransplantation, kan behandlingen kun foregå på privatklinik.



Behandlingsmetoder
Insemination med mandens sæd
Når kvinden har modtaget ægstimulerende behandling af æggestokkene, foretages ultralydsskanning gennem skeden for at fastlægge det optimale tidspunkt for ægløsning. Når dette tidspunkt er fundet gives et ægløsningshormon, som hedder humant choriongonadotropin forkortet hCG. På apotekerne forhandles det som Ovitrelle eller Pregnyl.
På dagen for insemination afleverer manden frisk sæd, som behandles med en speciel centrifugering, hvorved de levende og mest normale sædceller isoleres, koncentreres og aktiveres. Sæden føres derefter op i kvindens livmoder gennem et tyndt rør. Behandlingen tilstræber at optimere forholdene omkring ægløsning, befrugtning og muligheder for at ægget kan sætte sig fast i livmoderslimhinden. Der opnås en forbedring af sædcellefunktionen, en større mængde sædceller omkring ægget, gennemsnitlig flere æg end normalt samt at sædcellerne er tilstede på det optimale tidspunkt (efter ægløsningen).
Der gives 3 gennemførte behandlinger. En behandling er ikke gennemført, hvis der ikke foretages insemination. Hvis en behandling resulterer i en graviditet, som ender med en spontan abort, tilbydes en behandling som kompensation herfor. Omkring 50% vil få et barn inden for dette behandlingstilbud. Opnår man ikke gennemført graviditet, tilbydes efterfølgende ægtransplantationsbehandling inden for offentlige kriterier.

Insemination med donorsæd
I tilfælde af, at der ikke er produktion af sædceller hos manden eller det ikke er muligt at frembringe sædceller ved indgreb på testiklerne, vil den eneste mulighed for graviditet være ved anvendelse af donorsæd.
Man kan også være i den situation, at man fravælger ægtransplantation af religiøse, etiske, personlige eller rent medicinske årsager. Hertil kommer arvelige sygdomme hos manden eller stor risiko for at videregive sygdom. Det opfylder naturligvis ikke ønsket om at blive biologiske forældre, men det løser et barnløshedsproblem, som er et alternativ til adoption, idet kvinden dog er barnets biologiske mor.
Sæden kommer fra donorer, der er meget grundigt undersøgt ifølge et særligt fastlagt undersøgelsesprogram, der er specificeret. Der tilbydes 6 gennemførte behandlinger. Disse foregår på samme vis, som var det insemination med partners sæd.

Kikkertoperation
Hvis der i kvindens tidligere liv har været sygdomme, som kan betyde, at en passageundersøgelse af æggelederne anbefales, vil man foretage en kikkertundersøgelse af bughulens bækkenområde. De typiske forandringer, man finder, er aflukninger af den ene eller begge æggeledere, sammenvoksninger eller misdannelser.
Aflukning af æggelederen kan være af forskellig karakter. Ofte er det den yderste del af æggelederen, hvor fangefingrene (fimbrier) sidder, der er vokset sammen. Æggelederens slimhinde producerer en smule væske, som herved langsomt ophobes i æggelederens kanal. Væsken tømmes med mellemrum i skvæt ned i livmoderen. I mange tilfælde kan man åbne æggelederen igen og finde fangefingrene. Der er 40-50% chance for at blive gravid på normal vis inden for et år. Hvis aflukningen har været til stede i lang tid (år) kan muskellaget i æggelederens væg være ødelagt. Æggelederen vil da være voldsomt udspilet af væske, som langsomt løber ned i livmoderen. Disse æggeledere anbefaler man at fjerne. Det vil give bedre chance for graviditet ved efterfølgende inseminationsbehandling eller ægtransplantation, idet man derved fjerner væskenedstrømningen i livmoderen. Det giver ægget bedre mulighed for at sætte sig fast. Aflukning af æggelederen kan også bestå i svære forsnævringer tæt på livmoderen. Afhængig af forsnævringens længde kan man fjerne dette stykke og sætte æggelederen sammen igen. Dette kræver oftest en åben operation gennem et bikinisnit i maveskindet og chancen for graviditet er den samme som ovenfor.
Ved sammenvoksninger, som ofte består af slørdannelser mellem æggeleder og æggestok, kan disse fjernes og man kan genskabe næste normale forhold. Chancen for graviditet efter disse operationer er gode, omkring 60%. Består sammenvoksningerne derimod af hård arvævsdannelse mellem organerne, er graviditetschancen betydeligt dårligere og man vil da afstå fra operation og i stedet tilbyde ægtransplantation.
Ved misdannelser, som er forholdsvis sjældne, og som kan være af meget varieret karakter, vil man som hovedregel fjerne det organ, som ikke kan bringes til at fungere.

Ægtransplantation
Denne behandling er dyr og omfattende. Derfor er der særlige regler for, hvem der kan tilbydes behandlingen. Hvis der er mulighed for inseminationsbehandling eller blot hormonstimulation, vil man først blive tilbudt disse behandlinger inden man når frem til tilbudet om ægtransplantation.
Metoden går i korthed ud på, at der gives en hormonbehandling, som skal stimulere æggestokkene til at udvikle en del æg på en gang. Når æggene er modne, tages de ud af æggestokkene. Dette gøres ved at man under ultralydvejledning punkterer gennem skedevæggen ind i æggeblærerne og suger disse tomme. Indgrebet foregår under lokalbedøvelse og smertestillende samt beroligende medicin.
Efter oprensning af mandens sæd befrugtes æggene derefter i laboratoriet og 2-3 dage efter kan befrugtede æg lægges op i livmoderen ved hjælp af et tyndt rør, som føres gennem livmoderhalsen.
Der tilbydes 3 gennemførte behandlinger og i gennemsnit vil 70% få et barn.
Mikroinsemination (mikroinjektion), hvor man sprøjter en enkelt sædcelle direkte ind i ægget, anvendes ved stærkt nedsat sædkvalitet eller hvor der tidligere er fundet meget dårlig befrugtning. Teknikken anvendes ved ægtransplantation.



Regler for behandling
Der skal foreligge informeret samtykke til behandlingen.
Selve behandlingen er gratis, men patienterne betaler selv den medicin, som anvendes i forbindelse med behandlingen.
Der ydes dog tilskud fra Sygesikringen efter de gældende regler om medicintilskud.
Der tilbydes behandling efter reglerne beskrevet i Lov om Kunstig befrugtning.
Fertilitetsbehandling kan tilbydes par, som ikke i forvejen har fælles børn.
Hvis der ikke er nogen umiddelbar kendt årsag til fertilitetsproblemet, kan par henvises efter 1 års forgæves forsøg på at opnå graviditet.
Er der derimod kendt årsag til problemet, kan behandlingen påbegyndes straks.
Lov om kunstig befrugtning er ændret med virkning pr. 1. januar 2007, efter hvilken dato også barnløse enlige og lesbiske kan modtage behandling på offentlig fertilitetsklinik.
For enlige gælder, at med mindre kvindens alder taler imod at udsætte behandlingen, kan denne påbegyndes et år efter at anmodning om behandling er fremsat.
Der kan ikke på offentlig fertilitetsklinik ydes fertilitetsbehandling efter udgangen af kvindens 40. år.
Par med misbrugsproblemer eller hvor de sociale myndigheder i kommunen vurderer, at parret ikke er i stand til at kunne tage vare på et barns opvækst, tages ikke i behandling.
Det er endvidere en forudsætninng, at man har forstået behandlingens indhold inden behandlingen påbegyndes.
Er der fælles børn i hjemmet, tilbydes ikke fertilitetsbehandling på offentlig sygehusklinik.