Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

CT - KAG FLASH SKANNING

 

I en testperiode, der varer fra start til medio 2020, benytter vi ikke flash teknik til hjerte CT!

 

Forberedelse, topogram, Flash check, calcium score og test bolus, se CT KAG SIEMENS Generelt.

 

Hvornår kan man vælge Flash skanning til KAG?

  • • Stabil puls mellem 40 og 60, hvor pulsen højest varierer med 3 slag

  • • Når skanfeltet/hjertet ikke er længere end 12 cm

 

OBS! OBS!

  • • Undgå at lave en Flash skanning, hvis der er rigtig meget kalk i et enkelt aksialt snit Dette vil give blooming artefakter. Agatston score max 200.

  • • Undgå at lave en Flash skanning hvis patienten har stents.

  • • Undgå at lave en Flash skanning ved meget store patienter, da røntgenrørene ikke kan levere nok dosis på så kort tid.

 

Vigtigt ved Flash skanning for bedste billedkvalitet:

  • • Lille FOV.

  • • Korrekt centrering = hjertet i isocenter.

 

Ved en Flash skanning er det yderst vigtigt, at indskrænke skanområdet så meget som muligt.

Find øverste snit, i calcium score serien, der viser koronarkar. Vær opmærksom på, at venstre koronarkar, LAD, efter afgangen ofte buer opad! Få evt. hjælp af kardiologen. Når dette snit er fundet, lægges test bolus snittet, 4-5 snit over. Flash skanninger startes altid ved test bolus snittet. Find det nederste billede der fremstiller hjertet, i calcium score serien. Her placeres seriens sidste snit.

 

Test bolus

Ved Flash skanning lægges 4 s til max opladning i aorta (Ex: 4 s + 21 s = 25 s).

Indtast delayet i Delay under fanebladet Routine på Flash serien. For evaluering af test bolus, se CT KAG SIEMENS Generelt.

 

CARE kV og kontrast

Vurder patient størrelse (thorax) og sammenhold med den valgte kV. Skanneren vælger typisk 80, 100 eller 120 kV, men først når test bolus er udført.

 

Ved undersøgelse af normalvægtige patienter gives 50 ml Ultravist® 370 mgI/ml og 70 ml NaCl. Vælg Cardiac kontrastprotokol på skanneren i Contrast - bjælken lige over Flash serien, og tjek at automatsprøjten følger med.

 

Ved undersøgelse af adipøse patienter og store mammae gives 60 ml Ultravist® 370 mgI/ml og 50 ml NaCl. Vælg Cardiac Large kontrastprotokol på skanneren i Contrast - bjælken lige over Flash serien, og tjek at automatsprøjten følger med.

 

Rekonstruktioner

Første rekonstruktion er en serie på 3 mm, denne sendes ikke til PACS eller arbejdsstationen.

Recon Job 2, sættes i gang hvis 3 mm billederne er OK, og al interessant anatomi er med på billederne. Hvis dette ikke er tilfældet, laves en Overview.

Recon Job 2 sendes manuelt til PACS og AW Server.