Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til patienter med sutureret rotator cuff ruptur

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse1

3.1 Patientgruppe1

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle forholdsregler2

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse2

3.4.1 Formål2

3.4.2 Indhold2

3.4.3 Konklusion3

3.5 Fysioterapeutisk behandling3

3.5.1 Indhold3

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde5

3.7 Vedrørende afslutning af behandlingsforløbet5

4. Referencer5

 

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til patienter, der har gennemgået operation for rotator cuff ruptur med henblik på at

  • • sikre at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet.

  • • sikre kvalitet af de fysioterapeutiske ydelser.

  • • sikre, at alle fysioterapeuter i afdelingen, med særlig fokus på fysioterapeuter i det ortopædkirurgiske område, har kendskab til fremgangsmåden, indholdet og rammerne for behandling af patienter med sutureret rotator cuff ruptur.

 

2. Definition af begreber

Artroskopisk subakromial dekompression (ASD): Kirurgisk indgreb, der har til hensigt at mindske gener i skulderleddet, grundet manglende pladsforhold i leddet.

A-C resektion: Fjernelse af yderste del af kravebenet.

Biceps tenodese/tenotomi: Såfremt der ses ruptur af musculus biceps caput longum, kan kirurgen vælge enten at fiksere det med ankre i sulcus (tenodese) eller lade den retrahere (tenotomi).

Cuff sutur: Den overrevne rotator cuff sene syes fast til knoglen ved hjælp af suturer og ankre.

 

3. Beskrivelse

 

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter, der er henvist til specialiseret genoptræning efter rotator cuff suturering. Desuden beskriver instruksen den fysioterapeutiske procedure for den ambulante genoptræning.

Patienten har, for at opnå bedst mulig heling efter påsyning af sene/sener aflastet armen i enten collar´n cuff (vanligt regime) eller abduktionsbandage i 6 uger. Patienten har derfor begrænset funktion af den opererede skulder på grund af stramme muskler og stram ledkapsel. Patienten har nedsat muskelstyrke i rotator cuff og kan opleve påvirket muskelbalancen over scapula.
Patienten har ofte smerter ved bevægelse i skulderleddet grundet det kirurgiske indgreb.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Efter operation henviser ortopædkirurgen patienten til specialiseret genoptræning. Fysioterapeuten ser patienten på operationsdagen, hvor patienten instrueres i øvelser og regime, samt genoptræningsplan udarbejdes.

Ved vanlig procedure ser fysioterapeuten patienten til 3 uger postoperativt kontrol. Den specialiserede genoptræning starter 6 uger postoperativt. I enkelte tilfælde ser kirurgen patienten inden den fysioterapeutiske genoptræning påbegyndes. Patienten overgår senere til almen genoptræning, efter aftale med kirurg.

 

3.3 Før patientkontakt

Fysioterapeuten orienterer sig i operationsbeskrivelsen om

  • • hvilke dele af rotator cuff, der er blevet sutureret.

  • • der er foretaget anden form for kirurgi, eks. ASD, SLAP, bicepstenodese eller -tenotomi, AC-leds resektion.

  • • andre forholdsregler som medfører, at patientens genoptræning ikke følger vanligt regime.

3.3.1 Specielle forholdsregler

Der er risiko for at patientens suturede sene/sener ikke hæfter sig tilstrækkeligt på tuberculum major postoperativt, hvormed der kan ske re-rupturer. Der er risiko for reruptur i minimum 6 måneder postoperativt ved overbelastning af rotator cuff. Derfor opstilles restriktioner i forhold til påbegyndelse af belastning via styrketræning, som først tillades fra 10. uge postoperativt.

Fysioterapeuten er særlig opmærksom på at informere patienten om vigtigheden af at træne bevægelighed af skulderen 5-6 gange dagligt. Patienten kan forvente øgede smerter i skulderen op til 30 minutter efter endt træning. Træningsintensitet bør tilpasses således, at der ikke opstår længerevarende forværring af hvilesmerter, flere smerter ved bevægelse samt deraf følgende nedsat bevægelighed i skulderleddet. (1,5,7,9)

 

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på patientens ressourcer i forhold til anbefalede træningsmængde, forventede funktionsevne samt behov for manuel behandling og øvelsesterapi.

 

3.4.2 Indhold

Fysioterapeuten tager udgangspunkt i ”Den fysioterapeutiske undersøgelse” med særligt fokus på følgende:

I anamnesen klarlægger fysioterapeuten følgende om patientens:

  • • Traumeforløb

  • • Forventninger til fysioterapi og mål med behandlingen

  • • Funktionsevne

  • • Smerter, herunder intensitet, karakter og døgnrytme

  • • Medicinforbrug

  • • Erhvervssituation

  • • Sportsgren

  • • Personlige ressourcer og motivation for genoptræning

 

Funktionsundersøgelse:

  • • Observation af patientens spontane bevægemønstre, herunder af – og påklædning, med fokus på skulderleddet.

 

 

Inspektion i stående stilling:

  • • Patientens kropsholdning, herunder særlig inspektion af cervikal - og thorakalcolumna samt skulderled.

  • • Patientens aktive og ledet aktive bevægelser af skulderen med fokus på kompensatorisk bevægemønster og smerter.

  • • Muskelatrofi- og hypertrofi i skulderleddet.

 

 

Ledbevægelighedsundersøgelse:

  • • Patientens aktive, ledet aktive og passive bevægeudslag af skulderled og nakke. Desuden undersøges translatoriske bevægelser i skulderregionen

 

 

Palpation:

  • • Muskulaturen omkring skulderen palperes med fokus på kontrakt væv og aktive triggerpunkter.

 

3.4.3 Konklusion

På baggrund af ovenstående tilrettelægger fysioterapeuten den efterfølgende intervention, som primært baseres på skulderens bevægelighed, muskelkontraktur og patientens smerter og ressourcer.

 

3.5 Fysioterapeutisk behandling

Den fysioterapeutiske behandling har til formål at fremme patientens funktionsniveau gennem bl.a. information, manuel behandling og øvelsesterapi.

3.5.1 Indhold

 

Information

Information har til formål at give patienten viden om og forståelse for baggrunden for genoptræningen samt at motivere patienten til at tage ansvar for selvtræning.

Fysioterapeuten informerer patienten om:

  • • Formål med den fysioterapeutiske behandling.

  • • Forløbet for den fysioterapeutiske behandling.

  • • Indholdet i den fysioterapeutiske behandling.

  • • At patientens accepterer planen for genoptræningsforløbet.

 

Informationerne har særligt fokus på:

  • • At patienten får forståelse for, at den fysioterapeutiske behandling ikke kan stå alene, men kræver selvtræning for at bevare den opnåede bevægelighed i skulderleddet.

  • • At patienten skal selvtræne 5-6 gange dagligt, hver 2. time, ud fra et specifikt tilrettelagt træningsprogram udarbejdet af fysioterapeuten.

  • • At informere om at det specialiserede genoptræningsforløb ofte efterfølges af et alment genoptræningsforløb.

  • • At patienten først kan, afhængig af deres erhverv, forvente at genoptage arbejde efter 6-12 uger.


Informationerne bygger på evidensniveau, Level 2-3 (2,5,10).

 

Øvelsesterapi

Øvelserne har til formål at vedligeholde og forbedre den bevægelighed i skulderleddet som patienten opnår gennem forløbet. Patienten udfører alle øvelserne med god kvalitet, f.eks. at patienten ikke kompenserer med scapulaaktivitet for nedsat bevægelighed i scapulo-humerale led. Fysioterapeuten tilpasser løbende øvelsesprogrammet i samarbejde med patienten, for hele tiden at opnå optimal udbytte af træningen. Øvelserne kan laves som passiv, ledet aktiv eller aktiv træning skulderleddet.

Patienten udfører bevægeøvelserne i træningsprogrammet i form af ca. 3 x 10 repetitioner med en lille pause imellem, 5-6 gange dagligt. Rotator cuff-øvelser udføres i starten isometrisk, herefter dynamisk med langsom progression, 1-2 gange dagligt

Intervention for øvelsesterapi bygger på evidensniveau, Level 1-3 (2,6).

 

Supplerende behandling

  • • Tapening kan anvendes ved behov.

  • • Akupunktur.


Supplerende behandling bygger på evidensniveau, Level 1-2 (8,9,10)

 

Manuel behandling

Manuel behandling har til formål at normalisere ledkapsel- og muskelvæv, således at patienten opnår øget bevægelighed i skulderleddet. Endvidere har den manuelle behandling til hensigt at dæmpe patientens smerter.

Den manuelle behandling kan bestå af:

  • • Ledmobilisering, traktion og bevægetræning.

  • • Udspænding af kontrakt væv, der er relateret til skulderleddet, eksempelvis muslulus pectoralis minor og major, muskulus levator scapula og muskulus. teres major og minor.

  • • Behandling af triggerpunkter.
     

Inden manuel behandling påbegyndes kan vævet opvarmes ved hjælp af trisseøvelser eller med varmepakning.

Patienten kommer til behandling ca. 2 gange ugentligt i det fysioterapeutiske behandlingsforløb


Den manuelle behandling bygger på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter, Level 5.

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med henvisende læge angående den postoperative smertebehandling og eventuel behov for release-operation, hvis der fortsat findes betydelig indskrænket bevægelighed i skulderleddet efter udført specialiseret fysioterapeutisk behandling.

 

3.7 Vedrørende afslutning af behandlingsforløbet

Når fysioterapeuten vurderer, at patienten er færdigbehandlet i det specialiserede forløb, aftales det i samarbejde med henvisende læge, at patienten overgår til alment genoptræningsforløb.

Patienten er færdigbehandlet i det specialiserede forløb når:

  • • Nedtrapning af smertestillende medicin forløber planmæssigt.

  • • Patienten smertefrit kan udføre lette dagligdagsfunktioner med skulderen under 90 graders elevation, herunder at kunne føre hånden til nakken.

  • • Patienten har opnået ledet aktiv eller aktiv elevation af armen til 120 grader i scapulas plan.

 

4. Referencer
 

  1. 1. Mulligan EP et al.: Factors that impact rehabilitation strategies after rotator cuff repair. Phys Sportsmed. 2012:(vol.40):102-140

  2. 2. Klintberg et. al.: Early loading in physiotherapy treatment after full-thickness rotator cuff repair: a prospective randomized pilot-study with a two-year follow-up.Clin Rehabil, 2009:(vol.23):622-638

  3. 3. Olivier A van der Meiden et al.: Rehabilitation after arthroscopic rotator cuff repair: current concepts review and evidence-based guidelines. Rehabilitation after arthroscopic rotator cuff repair: current concepts review and evidence-based guidelines. The international journal of sports physical therapy, 2012:(vol.7):197-218

  4. 4. Przemyslaw Lisinski et al.: Supervised versus uncontrolled rehabilitation of patients after rotator cuff repair – clinical and neurophysiological comparative study. Int J Artif Organs, 2012(vol. 35):45-54

  5. 5. Barth J et al: Critical period and riskfactors for retear following arthroscopic repaier of the rotator cuff. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc, 2017:(vol.27):2196-2204

  6. 6. Thigpen C et al: The American Society of Shoulder and Elbow Therapists’ consensus statement on rehabilitation following arthroscopic rotator cuff repair , J Shoulder and Elbow, 2016:(vol.25):521-531

  7. 7. Hsu JE et al.: Immobilization After Rotator Cuff Repair: What Evidence Do We Have Now? Orthop Clin North Am, 2016:(vol.47):169-177

  8. 8. Thomson S et al.:Rehabilitation following surgical repair of the rotator cuff: a systematic review. Physiotherapy, 2016:(vol.102):20-28

  9. 9. Chang VK. Et al.: Early Versus Delayed Passive Range of Motion Exercise for Arthroscopic Rotator Cuff Repair: A Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Sports med, 2015:(vol.43):1265-1273

  10. 10. Baumgarten et al: Are Pulley Exercises Initiated 6 Weeks After Rotator Cuff Repair a Safe and Effective Rehabilitative Treatment? The American Journal of Sports Medicine, 2016:(vol.44):1844-1851

  11. 11. Ratte-Larouche et al.: M: Rotator cuff tendon surgery and postoperative therapy. Journal of Hand Therapy, 2017:(vol.30):147-157