Spiral endoskopi (SE)
SE er endoskopisk undersøgelse og behandling af sygdomme i tyndtarmen. Patienter kan henvises til Visitationen, Mave- Tarmkirurgisk Afdeling. SE foretages i Avanceret Endoskopistue (AVA 1). Afhængig af indikationen foretages enten øvre (oftest) eller nedre SE. Alle procedurer er i generel anæstesi.
Indikationer
1. Blødning:
a. Pt. med mistanke blødning fra tyndtarmen, hvor gastroskopi og koloskopi ikke har påvist blødningskilden.
b. Pt. med erkendt blødning fra tyndtarmen med henblik på endoskopisk hæmostase.
2. Efter kapselendoskopi: Patienter hvor yderligere diagnostik f.eks. biopsi eller behandling er indiceret.
3. Tyndtarmsstenoser: Diagnostik (biopsi) og behandling (ballondilatation) af stenoser.
4. Tumores og andre forandringer: Diagnostik og histologisk biopsi af tumores eller andre forandringer påvist ved andre billedmodaliteter, forud for stillingtagen til operation/behandling.
5. Tuschmarkering præoperativt til patienter forud for planlagt resektion af diskrete forandringer.
6. Fremmedlegeme fjernelse, f.eks. retineret kapsel.
7. Endoskopisk og histologisk diagnose af Mb. Crohn i tyndtarm.
8. Endoskopisk og histologisk diagnose af obstruktion, herunder invagination og uforklaret tyndtarmssygdom.
9. Endoskopisk adgang til postoperativ anatomi, herunder galdevejs aflastning efter Billroth II eller Roux-en-Y operation, samt postbariatic kirurgi adgang til galdetræ eller ventrikel rest.
10. I særlige tilfælde, hvor koloskopi ikke har kunnet udføres og yderligere billeddiagnostik, afgiver indikation for endoskopi.
Kontraindikationer
1. Mistanke om perforationstruet ventrikel, tyndtarm eller colon. I øvrigt som ved gastroskopi og koloskopi.
2. Funktionelle abdominalsmerter uden jernmangel anæmi, påvirkede infektionstal eller obstruktive symptomer.
Forberedelse
• Væsketal og efter ordination BAC-test
• Anæstesitilsyn
• Faste fra midnat (helst 12 timer)
• Særligt for nedre adgang er, at patienten skal udrenses som til koloskopi – se instruks.
Komplikationer: SE er en sikker procedure med få komplikationer. Komplikationer er som ved anden endoskopi perforation og blødning, og herudover kan der være komplikationer til anæstesi.