Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Usteril og steril sårvask – Akutmodtagelsen afsnit 402, RHN

 

Formål1

Definition af begreber1

Beskrivelse1

Forberedelse1

Usteril vask2

Ved ikke sutur krævende sår2

Ved sutur krævende sår2

Steril vask2

Opfølgning2

Oprydning3

Referencer3

 

Formål

At forebygge sårinfektion og fremme heling.

At vurdere sårets omfang med henblik på videre behandling.

 

Definition af begreber

Overfladiske sår: sår, der er begrænset til hud og øvre subcutis.

Store/dybe sår går dybere end subcutis.

Swarfega: Håndrens til skånsom afrensning af olie, fedt, tjære, maling og snavs. Skylles efter med vand.

 

Beskrivelse

Ved overfladiske sår anvendes usteril sårvask.

Dybere sår, senelæsioner eller åbne frakturer kræver steril vask.

 

Forberedelse

  • • Patienten lejres, så vedkommende ligger/sidder godt, og lægen kan sidde i en god stilling til inspektion og evt. suturering. OBS at mange patienter bliver utilpasse under sårvasken

  • • Evt. nødforbinding opløses med tempereret postevand eller saltvand

  • • Sygeplejersken vurderer såret (størrelse, overfladisk/dybt, smerter mv.)

  • • Tetanus vaccinationsstatus oplyses af patienten, og sygeplejersken handler ud fra oplysningen. Tetanus/difteri-vaccination

  • • Skal såret sutureres, og sygeplejersken vurderer, at det er dybt, eller patienten har mange smerter, tilkaldes lægen for at lægge lokalbedøvelse inden sårvask

  • • Der kan evt. bruges lidokaingel i såret

  • • Ved urolige/angste børn, der har smerter, kan der bruges lattergas

 

Usteril vask

  • • Der anvendes et rent usterilt vaskefad

  • • Der bruges usterile handsker 2.1.5

  • • Der bruges almindelig tempereret postevand fra vandhanen. Nedkøling af såret forlænger ophelingsprocessen

  • • Patienten kan enten skylle såret ved vasken under rindende vand eller få såret skyllet i vaskefadet

  • • I sjældne tilfælde kan hånden/foden sættes i blød i vaskefadet. NB brug aldrig sæbe

  • • Sår andre steder på kroppen vaskes af med sterile krøller/kompresser og tempereret postevand

  • • Synlige fremmedlegemer/snavs fjernes med skylning/”højtryksspulning” m/sprøjte, neglebørste med svamp, kanyle eller engangspincet

  • • Meget snavset hud omkring såret kan vaskes med flydende sæbe (pH ca. 5, da det understøtter hudens forsvar mod mikroorganismer), som skylles af. OBS der ikke kommer sæbe i såret, da det hæmmer sårhelingsprocessen

  • • Ved maskinolie på huden omkring såret, kan der bruges swarfega. OBS det ikke kommer i såret

 

Ved ikke sutur krævende sår

  • • Lægen vurderer, om der skal limes Dermabond hudlim, påsættes steristrips eller sættes et plaster på såret.

Ved sutur krævende sår

  • • Suturbakken pakkes sterilt ud på et rullebord

  • • Sutur, sterile handsker og evt. hulstykke pakkes sterilt ud

  • • Der hældes klorhexidinsprit 0.5 % i koppen med sterile krøller

  • • Der kan evt. hældes natriumklorid i den tomme kop (til brug under sutureringen)

  • • Lyset fra operationslampen rettes til

  • • Sygeplejersken assisterer lægen under proceduren

  • • Efter sutureringen soignerer sygeplejersken huden omkring cikatricen

  • • Der sættes plaster på.

 

Steril vask

Steril vask anvendes som nævnt ved store/dybe læsioner, senelæsioner eller åbne frakturer.

  • • Såret skylles godt med natriumklorid inden den sterile vask. Læg sugende underlag under, som fjernes lige efter

  • • Skiftesæt pakkes sterilt ud på rullebord

  • • Der hældes natriumklorid i koppen med krøller

  • • Der pakkes sterile kompresser og/eller servietter ud, alt efter hvor stort såret er, og hvor meget det bløder

  • • Der bruges sterile handsker, mundbind, operationshue og evt. beskyttelsesbriller. 2.1.5 og 2.2

  • • Såret vaskes sterilt med de sterile kompresser/krøller

  • • Der sættes steril forbinding på

  • • Evt. ordineret antibiotika gives, og der gives evt. tabletter med hjem eller recept på FMK.

 

Opfølgning

  • • Patienten informeres om infektionsrisiko og specielle forholdsregler af både lægen og sygeplejersken

  • • Hvis såret er sutureret, informerer lægen om, hvornår patienten skal gå til egen læge og få fjernet suturerne

  • • Pjece: ”Sådan forholder du dig til sår og bandager” udleveres af sygeplejersken. Dato for suturfjernelse kan evt. skrives i pjecen.

 

Oprydning

  • • Alt engangsmateriale smides ud

  • • Lægen smider nåle og andre spidse genstande i kanyleboksen, som er på stuen

  • • Instrumenterne skylles af i koldt vand og kommes i opvaskemaskinen i skyllerummet. OBS sakse og nåleholdere åbnes, inden de lægges i trådnettet.

 

Referencer

Skadestueinstruks

Sygeplejersken nr.4/2011: ”Sæbe frarådes ved rensning af sår”. Susan Bermark og Jette Skriveren.

Center for Kliniske Retningslinjer: ”Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår”

Rensning af akutte og kroniske sår