Undersøgelse og behandling af patienter med perifer facialisparese
Beskrivelse
Ergoterapeuten fastslår, at der er tale om en perifer facialisparese vha. den ergoterapeutiske undersøgelse. Når undersøgelsen er foretaget, får patienten et individuelt tilpasset træningstilbud.
Undersøgelse
Undersøgelsen foregår med udgangspunkt i F.O.T.T. undersøgelse. Se instruksen ”Ergoterapeutisk undersøgelse og behandling af dysfagi og facialisparese”.
Mulige årsager til perifer facialisparese: Borelia, infektion af nerve VII n. facialis, Guillian-Barres syndrom og herpes zoster.
Symptomer på perifer facialisparese
Venstresidig og/eller højresidig lammelse med hængende mundvig, nedsat muskelaktivitet omkring mund, kind og næse. Desuden kan der være lammelse og/eller nedsat styring af tungen samt påvirket smag/duft.
Desuden ses påvirket øjenlukkefunktion samt nedsat panderynkning, hvilket er differentieldiagnostisk, da det ikke ses ved en central facialisparese.
Indhold i træningen
Individuelle ansigtsøvelser
Ergoterapeuten faciliteterer eller hæmmer alt efter om musklen er hypo- eller hyperaktiv.
• Der startes med små ansigtsøvelser (let kraft) for ikke at overstimulere rask side.
• Øjenlukkefunktionen samt panderynken stimuleres ved øvelser, som spærrer øjnene kraftigt op og lukker øjnene igen.
• Musklerne omkring munden til fremme af spidsmund og læbelukning stimuleres. Patienten opfordres til at drikke med sugerør for at aktivere musklerne omkring munden mod spidsmund.
• Mundskærm til at forbedre læbelukke. Se bilag 3.
• Shake: Patienten skal lave lang nakke ved at presse hage mod brystben, både i liggende og siddende stilling.
• Program med ansigts- og mund/tunge øvelser, herunder isstimuleringsprogram udleveres til selvtræning ved første patientkontakt under indlæggelsen. Programmet tilpasses og finjusteres den enkelte patient. Patienten opfordres til at udføre programmet 3 gange dagligt og gentage hver øvelse 5-10 gange.
Taktil sensorisk stimulering
• Kinesiotape på afficeret ansigtsmuskulatur anvendes til stimulering samt normalisering af sensibiliteten i ansigtet. Evt. et foto + udlevering af tape til hjemmebehandling.
• Stimulering i form af vibration med el-tandbørste på yderside af kind, mund og pande, højest 5-10 sekunder hvert sted.
• Tapping/vibration på inaktiv ansigtsmuskel eller ansigtsmuskel med nedsat funktion (3). Derefter facilitering af muskler i kind, overlæbe og hage.
• Stimulere tungen med is på vatpind og tungetræk.
Aktiviteter
• Gurgle med vand i munden, for at fremme læbelukning.
• Patienten aktiverer mundvig i højre eller venstre side.
• Opfordre patienten til at tygge med mest afficerede side for at normalisere tyggefunktionen.
Information
Ergoterapeuten gør patienten opmærksom på, at smags- og duftesanserne kan være påvirket i forbindelse med sygdommen, samt at øget tendens til træthed kan forekomme.
Forløb/procedure
Der foretages ergoterapeutisk undersøgelse for at verificere, at der er tale om en perifer facialisparese.
Efter undersøgelsen instrueres patienten i selvtræning efter program, som ergoterapeuten udleverer. Program for isstimulering, se bilag 2 og øvelser for ansigtsmuskler, se bilag 1.
Ergoterapeuten journaliserer i EPJ.
Hvis ergoterapeuten vurderer, at der er behov for specialiseret genoptræning, udarbejder hun en specialiseret genoptræningsplan. Herefter fortsætter patienten genoptræning ambulant ved ergoterapeut i sygehusregi. Begrundelsen for specialiseret genoptræning er behov for tæt tværfagligt samarbejde, i dette tilfælde med medicinsk læge. Ergoterapeuten henvender sig til lægen ved forværring af symptomer og/eller manglende remission.
Definition af begreber
Perifer facialisparese
Affektion af alle facialisgrenene med manglende evne til panderynkning og mangelfuld øjenlukning, kaldet Belles parese.
Shake
En udspændingsmetode, hvor patienten laver lang nakke ved at presse hage mod brystben, både i liggende og siddende stilling.
Mundskærm
En skærm af plastik, som placeres mellem patientens tænder og læber under træning af læbelukkemuskler.
Formål
• At ergoterapeuterne, som er ansvarlige for undersøgelse og behandling, kender til indhold af procedurer for træning af patienter med perifer facialisparese.
• At sikre kvaliteten og ensartetheden af den ergoterapeutiske intervention.
• At patienterne oplever kontinuitet i undersøgelse og træning, samt tæt tværfaglig kontakt til den ansvarlige læge.
• Sikre at ergoterapeuterne kan registrere og genfinde relevante oplysninger med henblik på kommunikation, både inden for egen faggruppe, tværfagligt og tværsektorielt.
Referencer
1. Annette Kjærsgaard: Ansigt, mund og svælg. FADL´s forlag, 2005
2. Sundhed.dk
www.sundhed.dk
3. Morales, Rodolfo Castillo: Orofacial regulationsterapi, 2009
www.studentlitteratur.se
