Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ogilvies syndrom – akut pseudoobstruktion

 

Formål

At beskrive diagnostik og behandlingsprincipper ved Ogilves syndrom.

 

Definition af begreber

Ogilvies syndrom eller akut pseudoobstruktion af kolon er en tilstand med akut indsættende, progredierende dilatation af den proksimale kolon uden påviselig mekanisk årsag. Ubehandlet kan tilstanden føre til coecum perforation og peritonitis med en intrahospital mortalitet på op til 30%. Ved adækvat behandling reduceres mortaliteten til 4-18%.

 

Beskrivelse

Ætiologi

Ukendt ætiologi, men formentlig forstyrrelser i det autonome nervesystem til tarmen. Mere end 80 % af patienterne er i forvejen syge af anden årsag.

Hyppigst ses:

  • • Kirurgi i bækken eller hofteregion.

  • • Graviditet og ikke mindst sectio.

  • • Traumer, bl.a. columnafrakturer

  • • Tumorindvækst i Plexus Coeliacus.

  • • Medicinske lidelser (bl.a. lungesygdom, diabetes, hypertension ).

  • • Medicinsk behandling, bl.a. morfica

 

Symptomer

Kolonileus med abdominal distension og afføringsstop. Evt. – men ikke nødvendigvis – opkastninger og abdominalsmerter.

 

Diagnose

Oversigt over abdomen viser kolonileus med luft og dilatation i hø. kolon. Efterfølgende kolonindhældning viser intet mekanisk stop, idet kontrasten løber frit over i den dilaterede hø. kolon. Er kolonindhældning ikke praktisk mulig (immobile intensivpatienter) kan CT af abdomen anvendes for at udelukke mekanisk stop.

Er coecum bredere end 12 – 13 cm. er der akut perforationsrisiko (mortalitet over 50 %) – det samme gælder, hvis patienten er peritoneal i hø. side.

 

Behandling

Almen behandling:

Korrigering af væske og elektrolytbalance (OBS S-Kalium) og om muligt seponering af morfica og anticholinerge stoffer.

Ventrikelsonde ofte indiceret hvorimod rectalsonde ikke giver nogen mening.

Specifik behandling

Erythromycin og prepulsid har været prøvet; men bedre (40% succesrate) er Neostigminbehandling:

Neostigmin 2,5mg ( opløsningen uden Rubinol ) givet langsomt intravenøst over 5 minutter. Kan evt. gentages (effekten optræder indenfor 1 – 2 timer).

På grund af risikoen for bradycardi (behandles med atropin) skal pt. EKG-monitoreres på intensivafdelingen under infusionen og det næste par timer efter.

Ved manglende effekt er næste trin

Koloskopi hvor man forsigtigt – og med indblæsning af så lidt luft som muligt – fører skopet helt over i coecum og tømmer hele hø. kolon. Proceduren kan vanskeliggøres eller umuliggøres af bl.a. fæces-røntgenkontrast, patientens tilstand mm. Skal ofte gentages pga. symptomrecidiv.

Hvis det er praktisk muligt lægges en lang sonde over lang guidewire. Sonden skal ligge med spidsen forbi højre flexur og holdes åben med jævnlige gennemskylninger med vand.

Kan koloskopisk desufflation ikke gennemføres eller kommer der gentagne recidiver gøres:

Coecostomi (se nedenfor). Ileostomi og transversostomi giver dårlig tømning af coecum og vanskeliggør vurderingen af coecums vitalitet. Er forbundet med højere mortalitet og kræver et operativt indgreb ved senere tilbagelægning, hvorfor de må frarådes!

Hvis der er nekroser af coecum eller perforation gøres hø. hemicolectomi. Som oftest (og altid ved perforation!) vil man undlade anastomose og i stedet anlægge en ileostomi og en colostomi/colonfistel. Disse anlægges så vidt muligt nær hinanden (3 – 5 cm hudbro imellem) for at lette tilbagelægning. Grundig peritonealtoilette med skylning er vigtig ved perforation med fæcal forurening.

Coecostomi

Der anlægges en lille tværincision i hø. fossa iliaca over coecum. Tjek forinden coecums beliggenhed på rtg-billederne – til tider ligger den ret højt.

Der anlægges to tobaksposesuturer – den ene udenom den anden - et passende sted på coecum (gerne i en taenie men undlad at bruge appendix selv om den ligger lige for). Tobaksposesuturerne knyttes ikke.

Coecum tømmes for luft med en tyk knæpunkturkanule indført i centrum af tobaksposesuturerne. Inden coecum punkteres skal der være TO VELFUNGERENDE SUG til rådighed idet det ene ofte hurtigt stopper til med risiko for forurening til følge.

Når coecum er faldet sammen udvides stikincisionen (uden at klippe tobaksposesuturerne!) og der indføres tilklippet Pezzerkateter. (spidsen og det yderste af cuffen klippet af), tykt ballonkateter. eller – allerbedst – almindelig vinklet tracheostomitube.

Tobaksposesuturerne knyttes og cuffen blæses op.

Såret lukkes med resorberbare knuder i peritoneum/bagerste fascieblad idet kath./tuben trækkes taut imod bugvæggens inderside og coecum fixeres til bugvæggens inderside med et par af suturerne.

Fascie og hud lukkes på hver side af kateter/tuben.

Pasning: Der skylles med 100ml saltvand mindst hver 4 time igennem sonden for at den ikke skal stoppe til.

Seponering: Såfremt tarmfunktionen er normal kan sonden seponeres efter 14 dage, idet man blot tømmer ballonen og trækker tuben ud. Der påsættes initialt stomipose; men hvis der ikke kommer større mængder fæces kan der skiftes til plaster. Herefter lukker hullet i bugvæggen næsten altid spontant.

 

Referencer

Beskrevet af Ogilvie i 1948.