Visitation af elektive karkirurgiske patienter
Formål
Formålet med en visitation er at få fordelt patienterne på en sådan måde, at de patienter, der har størst behov for at blive vurderet hurtigt, kommer først til.
Formålet med dette dokument er at sikre en ensartet visitation.
Elektive patienter
Patienter der er henvist fra egen læge eller anden hospitalsafdeling til undersøgelse og/eller behandling på Karkirurgisk Afdeling.
Beskrivelse
Henvisninger kommer enten fra
Henvisningerne kommer elektronisk og kan ses i NordEPJ i organisatorisk kontekst under menuen ”Visitation”, hvor ”Henvisninger til visitation” vælges.
Tilsynsanmodninger kan ligeledes ses i NordEPJ i organisatorisk kontekst under menuen ”Visitation”, hvor ”Tilsyn og undersøgelser” vælges.
Det er vagthavende bagvagt, der har visitationen i det døgn, man har vagt. Det betyder, at man som vagthavende selv afgør, om en henvisning virker så akut, at man tilser patienten i løbet af vagten, eller om det lyder mere fredeligt, så patienten kan håndteres som en almindelig henvisning.
Er man bedt om en akut vurdering, bør man altid gøre dette. Et absolut minimum kan være telefonisk kontakt med den aktuelle bagvagt på anden afdeling, for at afklare hastegraden.
For læger i hoveduddannelse vil man først være visitator et stykke tid inde i sit forløb, og man bør støtte sig til den overlæge, der har ”bag-bagvagt” eller anden speciallæge, hvis man er det mindste i tvivl.
Alle læger med bagvagtskompetence kan dog visitere de elektive henvisninger, hvis bagvagten er optaget, eller man selv har tid.
Visitationsoplysninger, herunder sygdomsforløb (Karsygdomme eller Venesår), forløbsspor (Udredning, Somaik), ventegruppe, ansvarlig (visiterende læge), evt. DBT og diagnosekode, udfyldes. Herefter klikkes på ”Visiter”.
Langt de fleste patienter kan rubriceres under en af følgende:
• Claudicatio Intermittens (I73.9A)
• Iskæmiske hvilesmerter (I73.9C)
• Gangræn (I70.2A)
• Aortaaneurisme (I71.4)
• Sårpatienter til Venesårsambulatoriet (I83.2 eller L97.9)
Der er selvfølgelig flere diagnoser, men dette dækker hovedparten. Vanligvis bruges ikke diagnoser som IDDM med komplikationer i perifere kar eller lignende.
Sårpatienter og lymfødem-patienter visiteres af ansvarlig læge for sårambulatoriet.
Claudicatiopatienter:
Claudicatiopatienter er langt den største enkeltgruppe af henviste, og er som udgangspunkt ikke hastende i lægefaglig forstand.
Der skal, så vidt det er muligt, foreligge en DBT-måling, når patienten ses i ambulatoriet. Foreligger der en sådan via egen læge indenfor det seneste halve år, vil det normalt ikke være nødvendigt med en ny DBT, medmindre situationen har ændret sig væsentligt.
Denne gruppe ses stort set uden undtagelse efter ”almindelig ventetid”. Undtagelse fra dette kunne være erhvervstrussel. Der vil næsten aldrig være baggrund for yderligere supplerende undersøgelser, før patienten ses i ambulatoriet udover DBT. Hvis ikke andet noteres, bliver alle patienter bedt om at få taget standardblodprøver inden ambulatoriebesøget – det vil sige Hb, væsketal, lipidstatus, glucose og HbA1c.
Aortaaneurismer
• Patienter med abdominale aortaaneurismer bør ses indenfor 1 måned, medmindre der er tale om små aneurismer (< 5 cm), som kan kontrolleres for vækst via egen læge eller sættes i kontrolprogram hos os (standardfrase i visitationssystemet).
• Er der tale om aneurismer med diameter over 5,5 cm, og foreligger der kun ultralyd, bør der ved visitationen bestilles en CT-scanning, som så kan foreligge ved den ambulante forundersøgelse.
Dels sparer det tid for patienten, men det giver også mulighed for en mere kvalificeret diskussion om muligheder ved 1. besøg (operation eller ikke operation, AAA eller TAAA, EVAR eller åben operation). Herved kan også spares et ambulant besøg. Det kræver selvfølgelig, at der dikteres et brev til patienten, om hvad man gør, og hvad formålet er.
Gangrænpatienter
Gangrænpatienter bør ses indenfor få dage, og man bør kontakte en af vores sekretærer for at sikre, at patienten kommer ind subakut. Det vil typisk være en patient til de akutte/subakutte tider tirsdag formiddag, men må ellers ses som en overbookning.
Der vil sjældent være mulighed for at få lavet en DBT.
Iskæmiske hvilesmerter
Patienter med iskæmiske hvilesmerter er en mellemgruppe, som bør ses inden for højst en måned, men der kan være tilfælde, hvor det skønnes rimeligt med maks. 2 uger.
Der er i høj grad ønskværdigt, at der foreligger en DBT til besøget, men man kan komme i den situation, at man må vælge mellem en hurtig tid uden DBT eller en senere tid med DBT. Det er visitator, der afgør dette.
Den uklare henvisning
I nogle tilfælde er der utilstrækkelige oplysninger på henvisningen til at man kan visitere patienten. I disse tilfælde kan man vælge at skrive tilbage til den henvisende læge for at få suppleret oplysningerne eller foreslå supplerende undersøgelser for at afklare diagnosen. I mange tilfælde forkorter det dog forløbet for patienten, hvis spørgsmålet kan afklares pr. telefon.
