Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

K-Kir. - Subduralt hæmatom/hygrom

Beskrivelse

Subduralt hæmatom

Veneblødning under dura forårsaget af udefra kommende traume.

Udtømmes via et borehul i kraniet eller lille kraniotomi. Der kan evt. anlægges dræn til frit afløb.

Subduralt hygrom

Er et kronisk subduralt hæmatom (forårsaget af et lille traume mod hovedet), der langsomt over tid suger væske til sig fra omgivelserne og tiltager i størrelse.

Udtømmes via borehuller i kraniet. Der anlægges evt. dræn til frit afløb.

Basisobservation/pleje

Se ”Basisobservationer af patienter i Opvågningsafsnittet”.

Udvidet observation/pleje

Glasgow coma score hver 15. minut pga. risiko for forhøjet intrakranielt tryk forårsaget af blødning Basisobservationer - patient på intermediært afsnit eller intensivafsnit

Pupiller hver 15. minut: Størrelse, lysfølsomhed, facon og ensartethed.

Hovedpine, kvalme og opkast - kan være pga. forhøjet intrakranielt tryk.

Dræn

Placering skal altid være lægeordineret. Kan ligge ved siden af patienten i sengen eller hænge under patientens niveau.

Lejring

Såfremt patienten har dræn - fladt sengeleje, evt. let eleveret hovedgærde.

Ellers fri lejring.

Smertebehandling

Ordineres af anæstesilæge. Får sædvanligvis Paracetamol 1g X 4 og inj. Morfin i.v. p.n.

Udskrivelse

Afdelingens procedurer for udskrivelse følges. Patientbehandling i opvågningsafsnittet