Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Colorektalpolypper

 

Primær undersøgelse og behandling af kolorektal polyp
Koloskopi inkl. polypektomi

 

Baggrund for kontrolprogram

Næsten alle kolorektale adenokarcinomer udvikles fra et adenom, men kun de færreste adenomer udvikler sig til et karcinom. Det er sandsynliggjort, at fjernelsen af adenomer nedsætter hyppigheden af karcinomudvikling væsentligt.

Det er muligt at opdele patienter med adenomer, efter den primære koloskopi, i 3 grupper ifølge en af Europakommissionen nedsat ekspertgruppe.

Risikoen for udvikling af karcinom i colon eller rektum efter tidligere adenom afhænger af adenomets størrelse, histologiske type og dysplasigrad. Ved kombination af disse faktorer kan adenompatienter deles i 3 risikoklasser, (lav, mellem og høj).

NB: Alle adenompatienter skal udspørges om forekomsten af kolorektal karcinom eller adenom blandt 1. grads slægtninge (forældre, søskende eller børn). Obs. HNPCC.

 

Lav risiko:

< 3 adenomer og hver < 10 mm og tubulære med lav dysplasigrad.

 

Mellem risiko:

3-4 adenomer eller mindst 1 adenom mellem 10 og 20 mm eller mindst 1 adenom med svær dysplasi eller villøst.

 

Høj risiko:

≥ 5 adenomer eller 1 adenom ≥ 20 mm eller adenom fjernet med piecemeal teknik.

 

Serrate adenomer betragtes som adenomer, hyperplastiske er ikke adenomer.

Kontrolprogram kan stoppes ved 75 års alder, eller ved betydelig komorbiditet.

 

Kontrol:

 

Lav risiko:

Ingen kontrol, kan dog indgå i screening.

 

Mellem risiko:

Koloskopi efter 3 år, hvis ingen adenomer ny koloskopi efter 5 år, hvis fortsat ingen adenomer afsluttes eller screening.

Findes høj risiko er næste koloskopi indenfor 1 år.

Findes lav eller mellem risiko ved koloskopien er næste koloskopi efter 3 år.

 

Høj risiko:

Koloskopi efter 1 år, findes ingen, lav eller mellem risiko adenomer er næste koloskopi efter 3 år.

Findes høj risiko er næste koloskopi indenfor 1 år.

Er 2 på hinanden følgende koloskopier uden polypper, er næste koloskopi efter 5 år.