Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Compartmentsyndrom – Observation og opfølgning på kritiske observationsfund.

 

Formål

At patienterne observeres i forhold til compartmentsyndrom, så tilstanden identificeres tidligt i forløbet. Samt hurtig indgriben, så udvikling af alvorlige komplikationer forebygges.

 

Definition af begreber

Compartmentsyndrom

Compartmentsyndrom er en tilstand, som kan opstå ved revaskularisering af det arterielle kredsløb efter udtalt iskæmi.

Når compartmentsyndromet optræder i vores regi, forekommer det oftest i crusmuskulaturen.

 

Grundet revaskulariseringen vil der være et øget arterielt tryk. Dette vil udvikle et øget vævstryk, idet væske fra karbanen presses ud i intercellulærvævet. Muskulaturen på crus ligger i fire loger omgivet af en fascie. Det øgede tryk på arterier og væv kan ikke tilgodeses af den ueftergivelige fascie. Det resulterer i øget ødemdannelse interstitielt med afklemning af det venøse tilbageløb, og senere nedsættes kapillærperfusionen markant.

Konsekvensen er iskæmisk påvirkning af muskler, nerver og kar i fascierummet.

 

Ved compartment vil myoglobin frigøres fra den tværstribet muskulatur i forbindelse med iskæmiske og metaboliske skader. Ved værdier over 1000 mikrogram/l er risikoen for myoglobinsk nyreskade stor, idet massiv myoglobin ofte ledsages af akut tubulær nekrose og anuri.

 

Tilstanden udvikles over få timer, og der skal foretages akut fasciotomi, idet tilstanden elles kan resultere i varige skader som f.eks. muskelnekrose og peroneus-parese eller i værste tilfælde, at benet mistes.

 

Beskrivelse

Parametre der skal observeres og dokumenteres af afdelingens sygeplejersker:

  • • Stærke smerter i crusmusklen

  • • Ødematøs og spændt crusmuskel

  • • Rigiditet

  • • Nedsat kraft ved aktiv brug af crusmuskulaturen (patienten kan ikke aktivt flektere fodled)

  • • Paræstesier

  • • Nedsat sensibilitet

  • • Kølig hudtemperatur

  • • OBS: Der kan være palpabel fodpuls

 

Sker der yderligere forværring, eller opfylder patienten flere af parametrene, er det tegn på en kritisk forværring af patientens tilstand.

Ved akut forværring kan patientens almentilstand blive stærkt medtaget, og der kan opstå febrilia, hypotension og bradykardi.

Forvagten kontaktes, og der informeres om ovenstående observationer.

Evt. kontaktes bagvagt af forvagt eller sygeplejerske.

 

Ved kritisk forværring sørges for:

  • • Væsketal, Hgb, BAC-test, INR og se-myoglobin.

  • • I.v. adgang og evt. iv. væske.

  • • Kateter a´demeure anlægges, og diuresen observeres, hvis ikke patienten kører direkte til operation.

 

I tilfælde af akut operation

Lægen kontakter operationsgangen og bestiller anæstesitilsyn.

 

Postoperativ sygepleje

Sygeplejeobservationer og handlinger er i henhold til standardplejeplan til perifer karkirurgi.

 

Speciel sygepleje til patienter med compartmentsyndrom:

  • • Der føres væskebalance.

  • • Ved forhøjet se-myoglobin føres forceret timediurese. Ved behov gives iv. Furosemid og i.v. væske (glukose øger den oxidative metabolisme).

  • • Væsketal og se-myoglobin bestilles til 1. postoperative dag, herefter kun ordination af læge.

Sårpleje til fasciotomien i henhold til Sårmappen side 15.

 

Referencer

Bækgaard, Niels og Roed, Margir: ”Karkirurgi” i Kirurgi og – Sygdomslære og sygepleje.

Redigeret af: Christoffersen, Jens Krogh og Scharff-Smith, Bente

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2. udgave 2005.

 

Paaske, Willam: Karkirurgi. 3. udgave 2001, kap. 5.6 Compartmentsyndrom