Ergoterapi til patienter med ekstensorsenelæsion i tommelfingeren
Formål
Definition af begreber
Beskrivelse
Patientgruppe
Overordnet fremgangsmåde
Før patientkontakt
Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Specielle forholdsregler
Ergoterapeutisk undersøgelse
Formål
Indhold
Konklusion
Ergoterapeutisk behandling
Formål
Indhold
Relevant tværfagligt samarbejde
Referencer
Bilag
Formål
Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske behandling til patienter med ekstensorsenelæsion i tommelfingeren, med henblik på at
• sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet
• sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser
• sikre, at alle ergoterapeuter i afdelingen med særligt fokus på OE-teamets ergoterapeuter har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter med ekstensorsenelæsion i tommelfingeren
Definition af begreber
Funktionsevne: overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer (1).
Funktionsevnenedsættelse: overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. Termen angiver de negative aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer (1).
Behandling: undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (2).
Beskrivelse
Patientgruppe
Instruksen retter sig mod patienter med ekstensorsenelæsion i tommelfingeren. Tommelfingeren er inddelt i 5 zoner. Efterbehandlingen er den samme for alle zoner. Zoneinddeling ses i bilag 1.
Ekstensorsenelæsioner på tommelfingeren behandles altid kirurgisk, enten ved direkte senesutur eller senetransposition/-transplantation.
Patienterne får postoperativt håndled og tommelfinger immobiliseret i gips i 5 uger.
Patienterne skal betragtes som værende enhåndede i 8 uger postoperativt, da hånden ikke må benyttes til andet end genoptræningsøvelser. Fra 8 uger postoperativt instruerer ergoterapeuten patienten i, at hånden må benyttes til lette daglige aktiviteter, og 12 uger postoperativt må patienten bruge hånden efter evne.
Overordnet fremgangsmåde
Patienterne er henvist til ambulant ergoterapi fra Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Aalborg Sygehus eller fra Håndkirurgisk Dagafsnit, Dronninglund Sygehus.
Den ambulante ergoterapeutiske behandling påbegyndes 5 uger postoperativt med instruktion i øvelser og information om aflastning af hånden.
Ergoterapeuten vurderer ved behandlingsforløbets start patientens funktionsevne og behov for hjælpemidler og sætter i samarbejde med patienten mål for behandlingen.
Før patientkontakt
Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Ergoterapeuten indhenter oplysninger om
Specielle forholdsregler
I immobiliseringsperioden informeres patienten om dagligt at bevæge fingrenes frie led samt skulder og albue.
Ergoterapeuten informerer patienten om, at hånden ikke må bruges til tunge daglige aktiviteter før 12 uger postoperativt.
Når gipsen seponeres, må patienten flektere tommelfingeren til stramning af ekstensorsenen, og fleksion må ikke fremkalde smerter. Ergoterapeuten instruerer patienten i at være særligt opmærksom på tenodese-effekten ved samtidig fleksion af håndled og tommelfinger.
Ergoterapeutisk undersøgelse
Formål
Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på funktionsevne og behov for ergoterapeutisk behandling. Ergoterapeuten har særligt fokus på patientens
• mål med behandlingen
• inddragelse af hånden i daglige aktiviteter
• behov for hjælpemidler
• bevægelighed i skulder-, albue-, hånd- og fingerled
• ødem og adhærencedannelse
• mestring af øvelser og forholdsregler vedrørende aflastning og aktivitet
Indhold
I interviewet klarlægger ergoterapeuten
• patientens tidligere funktionsevne
• skademekanisme
• patientens smerter: lokalisation, intensitet, hyppighed, varighed og information om patienten er i medicinsk smertebehandling
• patientens funktionsevnenedsættelse
• patientens sociale forhold
• patientens forventninger til og mål med ergoterapi
Inspektion og palpation
• ødem i fingre, hånd og underarm sammenlignet med rask side
• hudens tilstand: farve, svedtendens, tørhed, temperatur
• adhærencedannelse
Ledbevægelighed
• patientens aktive og passive bevægelighed i skulder-, albue-, hånd- og fingerled undersøges under hensyntagen til, hvor langt patienten er i behandlingsforløbet
• ledbevægelighed i fingerled og håndled måles med goniometer
ADL observation
• patientens aktivitetsproblemer afdækkes. Der kan anvendes COPM (3), ADL-taxonomi (4) eller semistruktureret interview. Ergoterapeuten vælger det/de undersøgelsesredskab(er), der giver mest fyldestgørende information om patientens aktivitetsproblematikker med henblik på at tilrettelægge det ergoterapeutiske forløb.
• patientens måde at inddrage hånden og dermed bruge kroppen i aktivitetsudførelse observeres. Som udgangspunkt vælges aktiviteter, som patienten har defineret i forbindelse med målsætningerne, men ergoterapeuten observerer også de aktiviteter, patienten naturligt udfører i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen som for eksempel at tage jakken af, åbne sin taske m.v.
Specifikke test
• ”Figure-of-eight (5), hvis relevant
• Touch Test ved hjælp af ”Semmes-Weinsteins monofilamenter” (6)
Konklusion
Der konkluderes på undersøgelserne og med baggrund heri tilrettelægges individuelt ergoterapeutisk behandlingsforløb.
Ergoterapeutisk behandling
Formål
Formålet med den ergoterapeutiske behandling er at hjælpe patienten til at blive i stand til, selvstændigt eller med hjælpemidler, at mestre almindelige dagligdags aktiviteter, der er meningsfulde og formålstjenlige for ham/hende. Herunder er der følgende målsætninger
• at patienten opnår god bevægelighed i fingre og håndled og dermed bliver i stand til at inddrage hånden naturligt i ADL-aktiviteter
• at sikre, at patienten forstår og mestrer anvisningerne for henholdsvis inddragelse og aflastning af hånden i ADL-aktiviteter
• at patienten er velinstrueret i selvtræning og mestrer dette
• at forbygge og behandle ødem og adhærencedannelse
Indhold
Information og vejledning
Ved første kontakt informerer ergoterapeuten mundtligt patienten om det ergoterapeutiske behandlingsforløb efter ekstensorsenelæsion i tommelfingeren.
Patienten vejledes i brug af hånden i daglige aktiviteter indtil 12 uger postoperativt. Hånden må gennem hele forløbet kun bruges i lette daglige aktiviteter eksempelvis tørre støv af, spise med kniv og gaffel, let personlig hygiejne.
Træning af ledbevægelighed
Formålet med træning af ledbevægelighed er at opnå normal ledbevægelighed i hånd- og fingerled. Desuden er formålet at modvirke og/eller reducere ødem og adhærencedannelse i led og bløddele samt forebygge kapselskrumpning.
Hvis patienten er indlagt efter operation, instruerer ergoterapeuten patienten i elevation, aflastning og vedligeholdelse af bevægelighed i frie led.
5 uger postoperativt
• gipsen seponeres sædvanligvis i Ortopædkirurgisk Ambulatorium
• ergoterapeuten instruerer patienten i aktive fleksions- og ekstensionsøvelser for tommelfinger og håndled med særligt opmærksomhed på tenodese-effekten
• ergoterapeuten instruerer patienten i oppositionsøvelser samt nøgle- og pincetgreb
• øvelserne udføres til stramning af ekstensorsenen, og der må ikke udføres passiv fleksion
• patienten må bruge hånden i forbindelse med lette daglige aktiviteter
8 uger postoperativt
• aktive øvelser fortsætter
• ved betydeligt nedsat aktiv fleksion kan ergoterapeuten, i samråd med håndkirurg, eventuelt iværksætte passive øvelser
• belastningen i forhold til ADL-aktiviteter kan gradueres, men patienten må fortsat ikke bruge hånden frit
12 uger postoperativt
Som udgangspunkt skal øvelserne gennemføres hver 2. time, 10 gentagelser. Bevægeøvelserne gradueres løbende efter behov.
Træning af ledbevægelighed bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter og fysioterapeuter (7, 8, 9,10).
Ødemprofylakse og ødembehandling
Formålet er at forebygge og/eller eliminere ødem i vævet således, at patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.
Ved første kontakt introducerer og afprøver ergoterapeuten ødemprofylaktiske øvelser i samarbejde med patienten. Ødemprofylakse og -behandling består primært i venepumpeøvelser. Disse udføres ved, at patienten løfter armen op over hovedet og knytter og strækker fingrene i en jævn rytme 30 gange hver halve til hele time efter behov.
Hvis der er behov for yderligere ødembehandling kan ergoterapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Det mest benyttede til fingrene er Dema Finger Sleeves, Dananet eller Coban og til hånd/underarm kompressionshandske.
Ergoterapeuten kan desuden udføre Manuel Ødem Mobilisering (MEM), som er en let massage, der stimulerer lymfesystemet til øget væskeoptag.
Til at støtte de øvrige tiltag med henblik på ødemreduktion kan anvendes elastisk tape.
Ødemprofylakse og ødembehandling bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter og fysioterapeuter (7, 8, 11).
Træning i aktiviteter
Formålet med træning i aktiviteter er at bedre patientens funktionsevne i forhold til dennes ønskede og/eller nødvendige daglige aktiviteter, samt at patienten genindlærer naturlige bevægemønstre i relation til disse.
Ergoterapeuten vejleder i og afprøver relevante aktiviteter med patienten eksempelvis i forhold til personlig hygiejne, af- og påklædning, husligt arbejde, madlavning, indkøb, hobbyaktiviteter og transport. Ergoterapeuten stimulerer patienten mod hensigtsmæssige bevægemønstre og strategier for aktivitet samt graduerer aktiviteten ud fra patientens funktionsevne.
Træning i aktiviteter bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.
Arvævsbehandling
Formålet med arvævsbehandling er at forebygge og mindske adhærencer omkring cikatricen med henblik på at bedre bevægeligheden samt smidiggøre det overfladiske arvæv.
Når såret er helet, kan arvævsbehandling påbegyndes. Arvæv kan behandles på følgende måder
• silikonebelagt fingerrør anvendes ved ar på fingre. Derudover kan fingerrør give en ødemreducerende effekt. Fingerrøret bruges mest muligt, men bør dog fjernes i mindst 3-4 timer pr. dag.
• arvævsplaster (Mepiform) kan anvendes ved hypertrofiske ar men vil ofte hæfte dårligt på en finger på grund af bevægeligheden. Dette kan anvendes 24 timer i døgnet.
• elastisk tape kan anvendes ved adhærente ar. Det anvendes primært til ar på håndryg og underarm. Det kan dog også anvendes på fingre men vil ofte hæfte dårligt på grund af håndvask og daglig brug af hånden.
• specialfremstillet silikoneplade (Elastomer) anvendes typisk på hypertrofiske ar på fingre om natten, hvor den fæstnes med en tynd forbinding. Derudover kan silikonepladen fungere som statisk ekstensionsskinne
• tværmassage kan anvendes ved adhærente ar
Arvævsbehandling bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter og fysioterapeuter (7, 8, 11).
Relevant tværfagligt samarbejde
Ved komplikationer i forbindelse med den ergoterapeutiske behandling vurderes patientens helbredstilstand af opererende læge eller håndkirurg i samarbejde med tilknyttede ergoterapeut.
Referencer
1. ICF – den danske vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen, april 2005.
2. Den Danske Kvalitetsmodel, 2009.
3. Law M et al. Canadian Occupational Performance Measure, Dansk oversættelse 3. udgave 2007
4. Törnquist K, Sonn U. ADL Taxonomi. En bedömning av aktivitetsförmåga. FSA, 2001.
5. Leard JS et al. Reliability and Concurrent Validity of the Figure-of Eight Method of Measuring Hand Size in Patients With Hand Pathology, J Orthop Sports Phys Ther. 2004; 34-6: 335-340
6. Jerosh-Herold C. Assessment of Sensibility after Nerve Injury and Repair: a Systematic Review of Evidence for Validity, Reliability and Responsiveness of Tests, J Hand Surg (British and European vol. 2005) 30B:252-264.
7. Skirven et al. Rehabilitation of the Hand and Upper Extremity, sixth edition, vol. 1+2.
8. Runnquist K, Cederlund R, Sollerman C. Handens rehabilitering, vol. 1+2.
9. Brault J. Rehabilitation of extensor tendon injuries, Operative Techniques in Plastic and Reconstructive Surgery, vol. 7, 2000;1
10. Pratt AL et al. A Prospective Review of Open Central Slip Laceration Repair and Rehabilitation, J Hand Surg 2002, vol. 27B;6
11. Kase K et al. Clinical Therapeutic Applications of the Kinesio Taping Method, 2003
Bilag
Bilag 1: Zoneinddeling for ekstensorsener
