Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Diabetisk fodinfektion

Generelt

Er ofte en hurtigt progredierende og nekrotiserende blandingsinfektion. Kræver aggressiv behandling, oftest indlæggelse og akut kirurgisk behandling. Altid målrettet antibiotisk behandling.

Wagner-klassificering af diabetisk fodsår

 

Grad 0

Hyperkeratose (hård hud)

Grad 1

Overfladisk sår

Grad 1A

Overfladisk sår med infektion

Grad 2

Dybt sår (til led, knogle, sene) uden infektion

Grad 3

Dybt sår med infektion

Grad 4

Nekrose

Grad 5

Nekrose af hele foden

 

Behandling

  1. 1. Akut dyrkning

    1. 1. Podning og vævsbiopsi fra urent væv

    2. 2. Bloddyrkning ved den klinisk påvirkede patient

  2. 2. Bredspektret antibiotisk behandling

    1. 1. Lokal infektion: Diclocil 1 g x 4 i.v. (evt. 1g x 3 per os) + Metronidazol 500 mg x 2 per os

    2. 2. Hos den klinisk påvirkede patient bloddyrkes og opstartes Diclocil 1g x 4 i.v. + Gentamicin initialdosis 5 mg/kg + tabl. Metronidazol 500 mg x 2 per os

    3. 3. Ved kontraindikation mod Penicillin gives Cefuroxim 750 mg x 4 i.v. + tabl. Metronidazol 500 mg x 2 per os

    4. 4. Behandling justeres efter dyrkningssvar. Gentamicin begrænses normalt til 3 dage. Ellers skal Se-Gentamicin kontrolleres før 3. dosis (se generelle retningslinjer)

  3. 3. Røntgenundersøgelse med henblik på differentialdiagnoser

    1. 1. Ostit er ofte først røntgenpositiv efter 3 uger. Se også efter luft i bløddelene som tegn på anaerob påvirkning. I særlige tilfælde kan MR komme på tale

  4. 4. Akut kirurgisk drænage og revision (se særskilt instruks fra Ortopædkirurgien, ALTID ortopækirurgisk tilsyn)

  5. 5. Akut distal blodtryksmåling, hvis der ikke er sikker normal puls

    1. 1. Hvis tåtryk <30mm Hg rekvireres akut karkirurgisk tilsyn indenfor 24 timer. Hvis man ikke kan foretage DBT pga. smerter bør patienten have anlagt epiduralkateder til smertebehandling og herefter have foretaget DBT

    2. 2. Når tåtryk er 30-60mm Hg rekvireres ambulant karkirurgisk vurdering eller subakut vurdering under indlæggelsen, hvis der ikke skerden forventede bedring

  6. 6. Hævelse

    1. 1. For at undgå hævelse skal benet eleveres let i sengen. Kortvarige toiletbesøg og bad er tilladt. Patienten skal opfordres til venepumpeøvelser med tæer og underben

 

Diabetesfodcenter Nordjylland

Et samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling, Karkirurgisk Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital