Viral hæmoragisk feber

Formål

Introduktion til en lang række af flavi-, arena-, bunya-, filo- og toga-virus infektioner (tidligere arbovirus: Arthropode-born virus) forekommende uden for Danmark, som kan forårsage hæmoragisk diatese på grund af endotellæsion og trombocytopeni, evt. ledsaget af koagulationsaktivering (DIC) og hypotension på grund af kapillær lækage.

Definition af begreber

Et klassiske eksempel er gul feber. De hyppigste er Hantaan hæmoragisk feber (Asien) og Dengue hæmoragisk feber (tropisk Asien, Afrika og Latinamerika). Andre kendte er Krim/Congo hæmoragisk feber (USSR, Mellemøsten, Afrika), Rift Valley feber (Østafrika), Chikungunya feber (Sydøstasien, Indien, Afrika), Lassa (Vestafrika), Marburg (Kenya), Ebola (Cameroun, Gabon, Zaïre) samt Junin (Argentina) og Machupo (Bolivia) hæmoragisk feber.

Beskrivelse

Smitteforhold

Infektionerne overføres oftest med insektstik eller urin fra gnavere, men fire (Lassa, Marburg, Ebola og Krim/Congo) kan overføres ved patientkontakt, hvorfor særlige forholdsregler er påkrævet. Infektionsrisikoen har tidligere været stærkt overvurderet, hvorfor de tidligere isolationsregler (Sundhedsstyrelsen 1981) er revideret (1991).

Visitation

Mistænkte tilfælde indlægges på regional infektionsmedicinsk afdeling. Ved særlige situationer (udbrud af ebola etc.) følges vejledning fra Sundhedsstyrelsen, dvs at patienten primært visiteres direkte til Skejby Sygehus. Modtagelse af patienten aftales telefonisk med bagvagt, infektionsmedicin, Skejby.

Hvis en patient indlægges på grund af mistanke om en af disse sygdomme, skal patienten tilses i ambulancen. Under tilsynet skal lægen være iført hue, mundbind, beskyttelsesbriller, overtrækskittel, handsker samt træsko eller sko-overtræk. Hvis mistanken om en af de ovennævnte sygdomme opretholdes, skal lægens tøj opsamles i plastiksæk og sendes til desinfektion, og lægen skal tage brusebad.

Patienten isoleres på slusestue

Mistanke om Lassa-feber (visiteres til Skejby)

Foreligger hos en patient, som har været i Vestafrika (Nigeria) inden for de sidste 21 dage, og som har en influenzalignende sygdom med tiltagende tegn på affektion af de øvre og nedre luftveje, dyspepsi, opkastninger, diarré, påvirkning af CNS, nedsat hørelse, makulopapuløst udslæt og evt. DIC med shock.

Mistanke om Marburg-sygdom (visiteres til Skejby)

Foreligger hos en patient, som har været i Afrika inden for de sidste ti dage, som har feber, hovedpine, diarré og efter 5-7 dages sygdom har udviklet et makulopapuløst udslæt. Leverfunktionen er påvirket, der er cerebral påvirkning samt øget blødningstendens. Marburg-sygdom er kun påvist i to udbrud, henholdsvis i 1967 og 1975.

Mistanke om Ebola-sygdom (visiteres til Skejby)

Foreligger hos en patient, der har været i tropisk Afrika inden for de sidste 16 dage, og som har influenzalignende symptomer, ofte smerter i thorax og tør hoste samt diaré, opkastninger og påvirkning af CNS. Efter 5-10 dages sygdom udvikles hæmoragisk diatese.

Diagnose

Eksposition; inkubationstid (tre dage til tre uger);
Klinik: Svære influenzasymptomer med muskel- og ledsmerter og påvirket AT samt evt. makulopapuløst eksantem, konjunktivit, faryngit og organpåvirkning (tarm, lever, nyrer). Hæmoragiske manifestationer fra femte til syvende dag, evt. ledsaget af hypotension eller cirkulatorisk kollaps.

Differentialdiagnoser er især malaria, tyfus og rickettsiose.

Laboratorieprøver

Virologisk diagnostik udføres i Tyskland efter aftale med Statens Seruminstitut (husk telefonisk kontakt først):

Virusisolering: 10 ml blod i sterilt tørglas. 5 ml urin i sterilt glas med 5 ml 2% humant

 albumin i saltvand.

  Svælgpodning i sterilt glas med 1 ml 1% humant albumin i saltvand.

10 ml blod i sterilt tørglas til IgM antistof.

Bloddyrkning, malaria udstrygningspræparater + dråbepræparat, anden mikrobiologi efter behov.

Hæmatologi, DIC-prøver, elektrolytter, lever- og nyretal.

Behandling

Arena- og bunyaviridae'er er følsomme for ribavirin, hvorfor svære, sandsynlige tilfælde af Hantaan- eller Lassafeber umiddelbart skal påbegynde behandling (konferencebeslutning).

Desuden gives sædvanlig symptomatisk terapi af shock, DIC, etc

Dengue Feber.

Mortalitet ved komplikationer til Dengue feber (mortalitet ses i aldersekstremer og ved reinfektion med ny subtype) kan nedsættes markant ved adækvat væsketerapi.

Dvs. tæt monitorering af Hb-stigning og vigende BT med faldende diastolisk/systolisk difference som resultat af kapillærlækage. Skal behandles intravenøst med plasmaexpandere og væske.

Profylakse

Mistænkte tilfælde af de fire smitsomme infektioner anmeldes omgående telefonisk til embedslæge. I fællesskab identificeres tætte kontakter (som ved meningokoksygdom) og andre evt. eksponerede (urin, blod, svælgsekret). Disse instrueres i daglig temperaturmåling x 2 i tre uger samt henvendelse til Infektionsmedicinsk Afdeling ved symptomer.

Profylaktisk Ribavirin kan overvejes hos massivt eksponerede (konferencebeslutning).