Akut gastroenteritis
Definition
Akut optrædende betændelse i mave-tarm-kanalens slimhinder, som regel med både opkastning og diare.
Patofysiologi
Den øgede væskeproduktion i mave-tarm kan skyldes flere mekanismer:
• Sekretorisk (bakt. toxin øger Na-udskillelsen) Eks. visse E. coli, kolera
• Osmotiske (ikke inflammatorisk skade af tyndtarmsoverfladen) Ekg. Rota-virus, Giardia
• Inflammatoriske (lokaliseret inflammation i tarmepitelet – blod, slim). Ekg. Salmonella, Shigella, Yersinia, Campylobacter m.fl.
Ætiologi
• Virale 70-80 % (Rota, Norwalk, Adenovirus. m.fl)
• Bakterielle 10-20 % (Salmonella, Shigella, Campylobacter, Yersinia, Clostridium m.fl)
• Parasitter <10 % (Giardia m.fl)
Undersøgelser
Anamnese: Tidligere vægt, kontakter, rejser.
Objektiv undersøgelse: vågenhed, puls, blodtryk, temperatur, respiration, afføring, abdominal?
Dehydreringsgrad:
5 %: Tørre slimhinder
7 %: som ovenfor + indsunkne øjne og/eller fontanelle.
10 %: Som ovenfor + nedsat turgor, hurtig-svag puls, kolde ekstremiteter.
15 %: Som ovenfor + lavt blodtryk.
Hyperton dehydrering: turgor mindre nedsat, men ofte cerebralt påvirket.
Laboratorieundersøgelser:
Hb, L+D, CRP, s-Na, -K, -carb, -kreat., BS og St. bikarbonat. (Syre-base) (urin-mikr., -dyrkning og evt. osmolalitet)
Faeces us.: KUN ved betydende diare og/eller svær almen-påvirkning.
• Us. først for Rota-virus (nov. - april) Er denne negativ da evt.(ved svært påvirket barn)
• Us. for Patogene tarmbakterier (hele året, og 2 prøver fra 2 forskellige afføringer)
• Evt. us. for Clostridium difficile
• Kun undtagelsesvis us. for Parasitter
Behandling
Rehydrering
- Ved mindre end 10 %’s dehydrering bør peroral rehydrering forsøges.
Deficit forsøges tilført i løbet af 4-6 timer i form af Ecolyte®
- Moderate opkastninger udfør ingen kontraindikation, men kræver langsom tilførsel, evt. med ske.
- Hvis peroral tilførsel ikke kan etableres indenfor 1-2 timer, da nasogastrisk sonde (Clinifeeding Ch 6-8), med kontinuerlig Ecolyte® tilførsel (5 % af barnets vægt over 4-6 timer.
- Ved mere end 10 % dehydrering rehydreres med sonde eller parenteralt, det samme gælder ved svære opkastninger og ved HYPERTON dehydrering. (se instruks for parenteral væskebeh.)
OBS Cola, sportsdrikke, æblejuice bør ikke benyttes til rehydrering.
Indeholder alt for få elektrolytter og er hyperosmolære pga. kulhydraterne.
Vedligehold
Reetablering af normal kost:
Som hovedregel altså IKKE behov for laktosefri eller reduceret kost.
- Har Barnet sonde, kan der via denne (efter rehydrering) gives flydende kost i en kortere periode.
- Moderat øgning af afføringsfrekvens og –volumen er acceptabel.
- Alt for langvarig brug af ”tynde” blandinger kan forlænge perioden med vandige diareer.
- Undgå evt. kost der er meget fiberrig, udtalt fedtholdig og indeholder store mængder enkle sukkerarter (juice, ”soft drinks”, etc.)
- Kost indeholdende magert kød, yoghurt, frugt, grøntsager og stivelse (ris, kartofler, brød, kornsorter) kan evt. være hensigtsmæssig.
Antimikrobiel behandling er kun helt undtagelsesvis aktuel:
Tarm-motilitets-hæmmende medikamenter benyttes IKKE
Anmeldelse
Kolera anmeldes telefonisk og skriftligt til embedslægen.
Salmonella typhi og paratyphi samt Shigella blanketanmeldes til embedslægen.
Profylakse, isolation
1. Salmonalle typhi, paratyphi og Shigella SKAL isoleres på enestue. Isolationen an ophæves efter hhv. 6, 3, og 3 negative faecesdyrkninger.
2. For alle andre er isolation på enestue optimal, men som regel ikke praktisk gennemførlig hos os (udenfor ”sæsonen”).
3. Barnet isoleres i sengen. Kan evt. (kort) forlade stuen på en voksens arm, men må ikke komme i direkte kontakt med gulv, møbler, legesager m.m.
4. Når barnet er raskt nok til at ”forlade” sengen, tilstræbes udskrivelse.
5. Personale i kontakt med opkast, afføring eller urin bærer kittel og handsker, samt vasker hænder, når handskerne tages af.
? - Allervigtigst er:
Skærpet håndhygiejne omfattende (hele) personalet, patient og familie, og vel at mærke på hele afdelingen (ikke kun på isolationsstuerne). |
Minimumskrav: 2. Handsker (og kittel) ved direkte kontakt med ekskreter (bleskift og lign) 3. Håndvask med sæbe (før og ) efter hver kontakt med patient, gerne kombineret med glycerolholdig spritdesinfektion. 4. Sprithånddesinfektion når man forflytter sig fra rum til rum.
Husk at diverse håndtag kan være smittekilder. |
Efter udskrivelsen
Barnet kan komme tilbage i dagpleje, børnehave, skole når det er raskt og afføringen er ved at være normal. Institutionen informeres om barnets sygdom og evt. årsag, men også her er det vigtigste at indskærpe grundig håndhygiejne.
Referencer
J. Pediatr 1997, 131:801-8, Läkartidningen 1998 22:2570-2
Pediatrics 1998, Vol No 3, Arch Dis Child 1998, 79:279-84