Stabilt brud på rygsøjlen og ergoterapi

Formål

At sikre, at alle patienter der indlægges med stabilt brud på rygsøjlen og behandles med 3-punkts korset får en ensartet og kvalitetssikret intervention.

At sikre, at alle patienter får de instruktioner og hjælpemidler, der er relevante i forbindelse med pådragelsen af et stabilt brud på rygsøjlen og behandlet med 3-punktskorset.

At sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet og opnår bedst mulig funktion i forhold til at mestre sædvanlige aktiviteter og deltagelse i hverdagen.

Definition af begreber

EPJ: Elektronisk Patient Journal

GOP: Genoptræningsplan

Stabilt brud på rygsøjlen: Et brud der ved røntgen og/eller scanning er vurderet til at være stabilt uden behov for operation, men med behov for 3-punkts korset.

ADL: Almindelig Daglig Livsførelse

Beskrivelse

Sengeafdelingens personale henviser via EPJ til henholdsvis ergoterapi og fysioterapi, når der er verificeret et stabilt brud på rygsøjlen.

Ergoterapeuten orienterer sig i EPJ specielt om baggrunden for rygtraumet, funktionsniveau før indlæggelsen, sociale forhold, boligforhold med mere.

Det sikres at ustabil fraktur er afkræftet. Patienter med ustabil fraktur skal overflyttes til Aalborg Sygehus til operation.

Lægen ordinerer 3-punkts korset, når det er afklaret ved røntgen og eventuel scanning, at bruddet er stabilt. Lægen sender henvisning til bandagisten, der tilpasser korsettet til patienten samt instruerer patienten i påsætning af denne. Mobilisering må først ske, når bandagisten har tilpasset 3-punkts korsettet til patienten.

Smertestillende medicin efter rygtraumet er nødvendigt for at gøre patienten klar til øvelsesinstruktion og mobilisering samt for at kunne klare almindelige daglige færdigheder efter udskrivelsen.

Ergoterapeuten vurderer behov for hjælpemidler og indhenter oplysninger om boligforhold med mere. Behandlingsforløbet sker i tæt samarbejde med fysioterapeuten.

Ved første møde med patienten spørges ind til daglige aktiviteter, funktionsniveau, hjemmepleje, boligforhold og brug af hjælpemidler i hjemmet. Herved opnås et billede af patientens hverdag, og patient og terapeut kan sammen lægge en strategi for, hvilke mål der skal nås. I samarbejde med fysioterapeuten og plejepersonalet på afdelingen, påbegyndes mobilisering hvor det vurderes hvilke hjælpemidler der kræves, for at patienten bliver så selvhjulpen som muligt. Ergoterapeuten udleverer pjecen ”Information til patienter med stabilt brud på ryggen” (se bilag).

Forholdsregler for patienten i korsetperioden

• • må maximalt bøje 80 grader i hoften

• • skal undgå vrid i ryggen

• • må ikke krydse ben eller sidde med ben over kors

• • skal respektere smerter

• • må maximalt sidde 10 – 15 minutter af gangen. Hvis smerter ikke fremkaldes/forværres ved dette, kan siddetiden gradvist øges til 45 – 60 minutter over dage/uger.

• • skal holde pauser i løbet af dagen liggende fladt på ryggen

• • må kun løfte 2 kg de første 6 uger og herefter gradvis øge byrden til 5 – 10 kg

• • de første 6 uger skal man være tilbageholdende med at køre bil, bus eller tog. Efter 3 måneder må man igen køre bil

• • Korsettet skal bruges hele tiden de første 3 måneder undtagen i liggende stilling.

Ergoterapeutisk intervention

Formålet med interventionen er at patienten får information og ADL instruktion med henblik på at kunne klare sig bedst mulig i korsetperioden.

Der udleveres pjecen: ”Information til patienter med stabilt brud i ryggen” (jf. bilag)

Ud fra pjecen instrueres patienten i følgende:

Siddestillinger med sundhedssæde, eller eventuelt skråkile

Brug af hjælpemidler til bad, påklædning og toiletbesøg. Hvis det skønnes nødvendigt udføres ADL træning.

For at følge regimet, er det ligeledes vigtigt at sørge for at stole og seng, der hvor patienten udskrives til har den rette højde

Måleskema udleveres og bedes udfyldt for at klarlægge hjælpemiddelbehovet i hjemmet

Dokumentation med SKS koder:

Følgende koder skal bruges mindst én gang i indlæggelses forløbet:

ZZ5049: Ergoterapeutisk undersøgelse og

BTP: Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse

Derudover kan følgende SKS-koder anvendes:

BTNB: Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer

BLNR: Aktivitetstræning af fysisk funktion

BVA: Kommunikation

BVD: Generelle pædagogiske interventioner

Referencer