Perifert anlagte venekatetre – sygepleje

Beskrivelse1

Forberedelse:1

Overvejelser før anlæggelse af PVK:1

Anlæggelse af PVK:2

Remedier:2

Ved cranievenedrop desuden:2

Fremgangsmåde ved anlæggelse af PVK:2

Pleje og observation:2

Infusionsvæsker:3

Hvordan observeres PVK:3

Gennemskylning af PVK:4

Ved behov for Heparinisering af venflon4

Gennemskylning af PVK ved medicinindgift:4

Observation af PVK ved kontinuerlige infusioner:4

Holdbarhed af PVK, infusionsvæske, infusionsslanger og posiflow:5

Dokumentation:5

Formål5

Definition af begreber5

Referencer5

Beskrivelse

Forberedelse:

• • Barnet[1] og forældrene informeres om formålet med PVK, hvordan det skal gøres og mulige komplikationer, fx. flebitis og infiltration. Barnet og forældrene vises, hvad en venflon er og forklares hvad det er, der bliver lagt i venen (2,3).

• • Det aftales med forældrene og barnet, hvordan proceduren skal foregå (2,3).

• • Barnet kan få EMLA - eller Ametop creme på før anlæggelse.

• • Børn, for hvem det må anses for særligt traumatisk med PVK-anlæggelse, kan efter aftale med læge få lattergas eller sederes med dormicum

• • Der kan eventuelt gives sukkervand per os til babyer.

• • Ved cranievenedrop informeres forældrene om nødvendigheden af fjernelse af lidt af barnets hår, og at PVK ikke ligger inde i hjernen.

Overvejelser før anlæggelse af PVK:

• • For at forebygge mekanisk flebitis, og sikre maksimalt blodflow, anvendes den mindst mulige kanyle i den størst mulige vene (1,4).

• • Vener i den ikke dominante hånd, anvendes så vidt muligt (1)

• • Hos børn vælges primært vener på hånd, fod eller skalp (1,4)

• • Undgå, så vidt muligt, at anlægge PVK, hvor huden er inficeret eller af anden grund ødelagt (fx. eksem eller SSSS)

Anlæggelse af PVK:

Remedier:

• • Engangskapsel til remedier.

• • PVK i passende størrelse.

• • Staseslange, elastik til cranievenedrop.

• • Vattamponer.

• • Handsker.

• • Mediswaps.

• • Plastre, brug gennemsigtigt Tegaderm iv-plastre (Bamse-plaster).

• • Sprøjte med isotonisk NaCl.

• • Forlængerslange, 1 eller 2-grenet med posiflow fyldt med isotonisk NaCl.

• • Elastikbind, elastisk net (carefix).

• • Eventuelt infusionspumpe, infusionsvæske og – slanger.

Ved cranievenedrop desuden:

• • Elektrisk barbermaskine (4)

• • Et halvt medicinbæger, delt på langs og polstret med plaster.

• • Mefix

• • Nethue til fixering.

Fremgangsmåde ved anlæggelse af PVK:

• • Anlæggelse af PVK foretages med aseptisk teknik, håndvask eller hånddesinfektion (4)

• • Plastre gøres klar til fiksering.

• • Tag eventuelt handsker på (4).

• • Hjælp med at holde barnet, så barnet er lejret så behageligt og hensigtsmæssigt som muligt

• • Der påsættes stase.

• • Huden afsprittes med swabs x 2 (4)

• • Lægen anlægger PVK.

• • PVK fikseres straks med et smalt hvidt tegaderm iv-plaster (som sidder på bamseplaster) og gennemskylles med isotonisk NACL. Undgå unødig tilplastring af hensyn til observation.

• • Læg eventuel et lille stykke vat under venflonen for at beskytte huden mod tryk.

• • PVK fikseres med 1 styk bamseplaster, og forlængerslange (Posiflow, Q-syte) fyldt med isotonisk NaCl og eventuel iv-væske tilsluttes. Vær opmærksom på at undgå træk på infusionsslange og tryk fra infusionsslange og klemmeskruer.

• • Fixer med eventuel skinne og 2 elastikbind i passende bredde. Afslut med elastisk net.

• • Ved cranievenedrop placeres det halve medicinbæger øverst, så det beskytter venflon mod tryk. Fixeres med Mefix og herefter nethue.

Pleje og observation:

Observation af PVK:

Hyppighed af observationer:

Hyppighed af observation af PVK, afhænger af om barnet er i stand til at kommunikere, dvs. reagere på om der er ved at opstå smerte/svie/ubehag ved indstikssted. Derudover afhænger observationshyppigheden af om infusionen/injektionen er vævsskadelig/vævsirriterende.

PVK observeres jf. nedenstående skema.

Infusionsvæsker:

NB: Ved tilsætning af store mængder Na og KCl i KEB, kan væsken blive hyperton.

Hvordan observeres PVK:

• • Forbindingen fjernes helt indtil tegaderm-plasteret, og indstiksstedet observeres for tegn på infektion/flebitis/infiltration i form af rødme, varme, hævelse, misfarvning, og pussekretion.

• • Kun hvis der er tegn på infektion/flebitis/infiltration fjernes venflon, og sterilt plaster påsættes.

• • Forbindingen skiftes hver 7. dag, eller hvis den er løs, uren eller fugtig (4).

• • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik.

Gennemskylning af PVK:

• • Opretholdelse af et PVK, som ikke aktuelt bruges, kan sikres ved at skylle PVK´et med isotonisk NaCl hver 8. time. (Kliniske studier viser at gennemskylning med NaCl er lige så effektivt som heparin til at holde et korttids perifert kateter åbent (1)). Mængden af NaCl skal være minimum dobbelt gange volumen af kateter og tilkoblet udstyr (1).

• • For at minimere risiko for skade på vene, venflon og tilkoblede slanger, anbefales det at anvende stor størrelse sprøjte og at der ikke anvendes stor kraft ved gennemskylning(1).

• • Injektionsmembranen desinficeres, og der skylles igennem med 1 ml. (se nedenstående skema) isotonisk NaCl for at bekræfte kateterets funktion og korrekt placering i venen. For at undgå tilbageløb af blod anvendes ”Positiv Tryk Teknik” (1).

• • 

Ved behov for Heparinisering af venflon

Hvis pvk ikke kan gennemskylles hver 8.time kan Heparin 100 i.e/ml 0,5 ml anvendes hver 24 time

Gennemskylning af PVK ved medicinindgift:

• • PVK/indstikssted observeres altid ved medicinindgift (hånddesinfektion inden).

• • Injektionsmembranen desinficeres og der skylles med 0,5 ml isotonisk NaCl før, medicinindgift og 0.5 ml efter medicinindgift. Hvis der skal indgives flere slags medicin, skylles med 1 ml isotonisk NaCl mellem medicinindgift.

• • Positiv Tryk Teknik anvendes.

• • Der skylles med isotonisk NaCl før, mellem og efter, for at:

1. 1. bekræfte kateterets funktion og korrekt placering,

2. 2. sikre, at al medicinen er indgivet samt for at fjerne medicinrester fra kateteret,

3. 3. minimere risiko for kemisk flebitis,

4. 4. undgåelse af væske/medicin-interaktion.

• • Erfaring viser at nogle stoffer kan svie og give anledning til flebit, selvom de ikke er egentlig vævsskadelige/vævsirriterende. Disse gener kan afhjælpes ved ”fortynding” med isotonosk NaCl og gives langsomt over terumopumpe. Se ”Samnet” for blandingsmuligheder.

• • OBS: helt små børn tåler ikke store mængder isotonisk NaCl – konferer med læge for mængde.

Observation af PVK ved kontinuerlige infusioner:

• • Ved manglende indløb af infusionen, eller infusionspumpen alarmerer for okklusion, undersøges årsagen. Dette kan være tegn på, at venen er irriteret, at der er opstået infiltration, eller at der er knæk på infusionsslangen eller lukkede klemskruer.

• • Ved fejl på udstyr rettes dette. Hvis der ikke er fejl på apparatur eller slanger, observeres PVK som beskrevet ovenfor. Ved flebitis eller infiltration seponeres PVK. Hvis der ikke er flebitis eller infiltration forsøges gennemskylning med isotonisk NaCl, jf. ”Gennemskylning af PVK”. Ved eventuel modstand, kan der forsøges med stillingsændring (hvis PVK er anlagt ved fx håndled) eller få millimeters tilbagetrækning af PVK (1). Hvis PVK stadig ikke fungerer, må PVK seponeres og et nyt anlægges.

Holdbarhed af PVK, infusionsvæske, infusionsslanger og posiflow:

• • Klare væsker uden additiver, væsker tilsat medikamenter og parenteral ernæring må maksimalt hænge i 24 timer, med mindre kortere holdbarhed er angivet på pakningen (4,5).

• • Infusionssæt som har været anvendt til blodtransfusion, skal skiftes efter højest 6 timer (4).

• • Infusionssæt og tilkoblinger kasseres, hvis de har været frakoblet kateteret, (dvs. ved pause med iv-væske og ved skift af PVK). Ellers skiftes infusionssæt og tilkoblinger hver 72. time.

• • For holdbarhed af isotone væsker tilsat medicin og koncentrerede salte 5, 7.

Dokumentation:

• • Lægen ordinerer type af infusionsvæske og evt. tilsætning samt infusionshastighed og infusionsvarighed på gråt infusionsark. Lægen noterer desuden initialer og dato.

• • Sygeplejersken noterer tidspunkt for infusionsstart, dokumenterer PVK-tilsyn med ”O” omkring klokkeslæt, samt initialer og antal ml. væske pr. time.

• • Skift af infusionsslanger dokumenteres med ”X” på infusionsarket.

Formål

• • At ensrette sygeplejen hos børn med Perifer Vene Kateter

• • At etablere intravenøs adgang i perifer vene til f.eks. væsketerapi og/eller medicinering.

• • At forebygge iv-relaterede infektioner, flebitis, infiltrationer og ekstravasationer.

Definition af begreber

• • PVK: Perifert vene kateter, dvs. venflon eller sommerfugl

• • IHR: Infektionshygiejniske retningslinjer

• • Flebitis: Inflammation af venens inderste lag. Kan være mekanisk, kemisk eller bakteriel betinget (1)

• • Infiltration: Fremkommer når medicin eller væske utilsigtet gives i det omgivende væv, i stedet for i venen (1)

• • Ekstravasation: Utilsigtet administration af irriterende eller vævsskadelige stoffer i det omliggende væv, i stedet for i venen (1).

• • Vævsskadelige/vævsirriterende stoffer: Hypertone væsker, og væsker/medicin med ph <5 eller>9.

• • Positiv Tryk Teknik: Ved ikke forfyldte sprøjter: Klemskruen på forlængerslangen lukkes samtidig med at det sidste saltvand indgives (beregn ekstra NaCl, udover anbefalet mængde (se ”Gennemskylning”)). Ved forfyldte sprøjter: Hold sprøjtestemplet nede mens klemskruen lukkes (forfyldte sprøjter er designet til at undgå vacuum i sprøjten). Herved undgås tilbageløb af blod i PVK(1).

Referencer

1. 1. Håndbog i Perifer IV-terapi, Becton Dickinson a/s, Brøndby December 2008 www.bdeurope.com (Bogen er udleveret til alle afsnit. Findes bl.a. i ”Referencemappen” på afsnit 301).

2. 2. Rigshospitalets Juliane Marie Centret: Samarbejde med børn om pleje- og behandlingsprocedurer. (skriv titel i søgefeltet)

3. 3. Grønseth, Randi. Markestad, Trond. Fagbokforlaget. 2.udgave.2005. Pediatri og pediatrisk sykepleie.

4. 4. INR: Intravaskulære katetre 5.1

5. 5. NR: Retningslinje 5.1.7. Tilsætning af lægemidler til infusionsvæsker

6. 6. Samnet