Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til patienter der deltager på hjerterehabiliteringshold på grund af iskæmisk hjertesygdom

 

Formål1

Definition af begreber1

Beskrivelse1

Patientgruppe1

Overordnet fremgangsmåde2

Specielle forholdsregler3

Fysioterapeutisk undersøgelse3

Fysioterapeutisk behandling3

Indhold4

Relevant tværfagligt samarbejde6

Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling6

Referencer6

 

Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til patienter der deltager på hjerterehabiliteringshold på grund af iskæmisk hjertesygdom, med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysioterapeuter i Fysio- og Ergoterapien, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på fysioterapeuter i Team Rehab, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af denne patientgruppe

 

Definition af begreber

Behandling: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (1).

Hjerterehabilitering: en fælles betegnelse for efterbehandling af patienter med kronisk hjertesygdom. Hjerterehabilitering er defineret som en tværfaglig indsats med deltagelse af læge, sygeplejerske, fysioterapeut og diætist. Rehabilitering inddeles i 3 faser, hvor fase 1 er den primære kontakt med sygehusvæsenet, fase 2 er den tidlige opfølgning med specialiseret hjerterehabilitering af 8-12 ugers varighed, og fase 3 er den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase (2, 3).

 

Beskrivelse

Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter, der har været indlagt med ST-elevations infarkt (STEMI) og kompliceret non-ST-elevations infarkt (non-STEMI) og som er henvist til specialiseret iskæmisk hjerterehabilitering på Aalborg Universitetshospital.

Under indlæggelsen på Kardiologisk Afdeling S1 eller S2 vurderer læge eller sygeplejerske, om patienten skal tilbydes specialiseret eller almen genoptræning. Patienter til specialiseret genoptræning kendetegnes ved et eller flere af følgende

  • • nedsat venstre ventrikelfunktion med behov for optitrering af medicin

  • • behov for medicinsk regulering

  • • særligt kompliceret forløb, eksempelvis tilstødende hjerterytmeproblemer

  • • manglende fuld revaskularisering

  • • særlige sociale forhold

  • • særlig psykisk påvirkning eksempelvis angst eller depression

Det er en sygeplejerske fra Kardiologisk Afdeling, der udfærdiger genoptræningsplanen, idet de fleste patienter i denne gruppe ikke modtager fysioterapi under indlæggelsen.

Patientgruppen er kendetegnet ved at opleve træthed. Dette kan skyldes selve blodproppen eller medicinpåvirkning. Patienterne kan være utrygge ved fysisk aktivitet, og flere er psykisk påvirkede efter den ofte meget akutte indlæggelse.

Der indkaldes 12 patienter til hvert hold. Holdet foregår 2 gange om ugen á 2 timer over en 4 uges periode, i alt 8 gange.

 

Overordnet fremgangsmåde

Patienterne indkaldes til forsamtale hos sygeplejerske og til symptomlimiteret arbejdstest eller Borg 15 snakketest og samtale hos fysioterapeut cirka 14 dage efter udskrivelsen.

Der igangsættes et til to hold hver måned. Der er knyttet en fast fysioterapeut og en fast sygeplejerske til hvert hold. Begge deltager i træning og fysioterapeuten deltager i undervisningen, når sygeplejersken ellers ville være alene med patienterne. Hver gang består den første time af fysisk træning, som varetages af fysioterapeut og den anden time af undervisning, som varetages af enten sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, læge eller præst.

Undervisningen omfatter emnerne

  • • iskæmisk hjertesygdom og forebyggelse heraf

  • • risikofaktorer

  • • hjertevenlig kost

  • • fysisk aktivitet og motion

  • • psykiske følger efter hjertesygdom

Patienterne får løbende foretaget medicingennemgang og blodtryksmåling.

Den fysiske træning er tilrettelagt som et standardforløb med mulighed for individuelle hensyn.

 

Specielle forholdsregler

Kontraindikationer

  • • akut iskæmisk hjertesygdom (akut myocardieinfarkt eller ustabil angina pectoris) indtil tilstanden har været stabil i mindst 5 dage

  • • hviledyspnø

  • • pericarditis, myocarditis, endocarditis

  • • symptomgivende aortastenose

  • • svær hypertension. Almindeligvis anbefales det at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk over 180 mmHg eller diastolisk blodtryk over 105 mmHg

  • • febrilia

  • • svær ikke-kardiel sygdom (4)

Det skal altid være muligt at tilkalde læge fra Kardiologisk Afdeling, eksempelvis ved akut forværring af patientens tilstand.

Når træningen foregår udendørs, er det væsentligt, at fysioterapeut og sygeplejerske begge har en mobiltelefon og nitroglycerin med.

 

Fysioterapeutisk undersøgelse

Den fysioterapeutiske undersøgelse inden opstart af holdforløb tager udgangspunkt i den test og samtale, der er foregået ved forsamtalen.

Umiddelbart inden holdstart gennemgår læge, sygeplejerske og fysioterapeut hver enkelt patient med henblik på patientens nuværende tilstand, især med hensyn til pumpefunktion og revaskularisering.

 

Fysioterapeutisk behandling

Formålet med den fysiske træning i hjerterehabilitering er, at

  • • patienten opnår eller fastholder et niveau for fysisk aktivitet, der som minimum følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger (5)

  • • patienten bliver tryg ved at være fysisk aktiv i hverdagen

  • • præsentere patienten for forskellige motionsformer

  • • patienten opnår forståelse for sammenhæng mellem egne risikofaktorer, nødvendige livsstilsændringer og medicinsk behandling

Der er god evidens (Level 1) for effekten af fysisk træning af patienter med iskæmisk hjertesygdom i en dosis svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for rehabilitering til patienter med iskæmisk hjertesygdom. Det vil sige minimum 12 ugers forløb med træning 2 gange ugentligt med udgangspunkt i aerob træning og med en træningsintensitet på 60-80% af målt arbejdsintensitet ud fra symptomlimiteret arbejdstest (7).

Fysisk træning reducerer risikoen for kardiovaskulær død og øger livskvalitet (6) (Level 1). Desuden reducerer fysisk træning totalkolesterol og triglyceridniveau samt systolisk blodtryk (4)

Fastholdelse af den fysisk aktive livsstil er afgørende og det vigtigste mål for det videre forløb.

Generelt anbefales superviseret træning med individuel tilrettelagt træningsprogram efter initial arbejdstest minimum 2 gange/uge af 30-60 minutter med intensitet 50-80% af maksimal arbejdskapacitet i minimum 12 uger. Træningen tilrettelægges som aerob træning eventuelt interval træning og kombineret med styrketræning (se senere) (7).

På Aalborg Universitetshospital tilbydes fysisk træning 4 uger med i alt 8 lektioner.

 

Indhold

Aerob træning

Formålet med aerob træning er at øge iltoptagelse og udholdenhed og dermed arbejdskapacitet.

En del patienter er utrygge ved at belaste sig selv og ved få pulsen langt op. Til rehabilitering kan patienterne i trygge rammer prøve at presse sig selv og opleve egne reaktioner på belastning, og derved blive mere trygge ved selv at fortsætte fysisk træning med moderat til høj intensitet efter rehabiliteringsforløbet.

Aerob træning kan foregå kontinuert eller i form af intervaller. Kontinuert aerob træning skal have intensitet over minimum Borg 14-16 i minimum 20-30 minutter af gangen. Metoder kan være

  • • træning på ergometercykel kontinuert eller som intervaltræning (se nedenfor)

  • • udendørs træning – gerne i bakket terræn

  • • cirkeltræning (se nedenfor)

  • • trappegang

  • • løb og hop eventuelt til musik

  • • leg med bolde, stikbold, hockey eller andet

 

Intervaltræning kan for eksempel foregå således:

Opvarmning i cirka 5 minutter med lav belastning, hvorefter cyklens display nulstilles. Patienten starter intervaltræningen med en belastning svarende til 60% af maksimal arbejdsbelastning (beregnet ud fra den symptomlimiterede arbejdstest eller Borg 15 snakketest).

Patienten kører i starten med et omdrejningstal på 60 i 3 minutter (Borg 13-15). 1 minut på 70-90 omdrejninger (Borg 16-17). Gentages 4 gange. Afsluttes med nogle minutters cykling med lav belastning.

Der tages individuelle hensyn og data fra kondicyklen og vurdering på Borg skala efter sidste interval noteres på et træningsark.

Patienterne cykler som minimum ved 1. og 6. træningsgang.

Intervaltræningen kan progredieres ved, at intensiteten af intervallerne øges, og perioderne med lav intensitet gøres kortere.

Aerob træning i form af intervaltræning har evidens Level 1. Der er en positiv sammenhæng mellem træningsintensitet, frekvens og arbejdskapacitet (8).

 

Styrketræning

Formålet med styrketræning er at forbedre udholdenhed, muskelstyrke og muskelmasse. Styrketræning supplerer, men kan ikke erstatte den aerobe træning. Styrketræning kan især være relevant for de patienter, der har lavere fysisk formåen og som på grund af co-morbiditet for eksempel i form af hjerteinsufficiens ikke kan følge de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6).

Fysioterapeuten instruerer patienterne i at lave de enkelte øvelser med en belastning, så de kan klare højst 10 gentagelser i træk, holde en kort pause og gentage i alt 3 gange (6).

I styrketræningen kan bruges træningselastikker, terapibolde, redondobolde eller egen kropsvægt. Fysioterapeuten udleverer styrketræningsøvelser til hjemmetræning.

 

Cirkeltræning

Cirkeltræning er kombineret aerob træning og styrketræning og har til formål at øge kondition og muskelstyrke og bringe variation i træningen.

Ved cirkeltræning skiftes mellem forskellige øvelser og muskelgrupper. Øvelserne vælges som en kombination af kredsløbs- og styrkeøvelser,

Fysioterapeuten tilrettelægger cirkeltræningen, så der er øvelser for arme, ben, mave og ryg og øvelser, hvor patienten kommer ned på gulvet. Cirkeltræningen kan indeholde funktionstræningsøvelser som eksempelvis at løfte en indkøbspose og at rejse/sætte sig i en stol.

Træningsintensitet ved cirkeltræning bør være minimum Borg 13 med intervaller med intensitet op til 17.

 

Afspænding

Formålet med afspænding er at øge patientens velvære og kropsbevidsthed.

Fysioterapeuten præsenterer patienten for forskellige afspændingsteknikker så som hold/slip, stræk, små bolde, afspænding efter CD eller andet.

Afspænding udføres 1-2 gange i rehabiliteringsforløbet. Afspændingen foregår efter den fysiske træning og har en varighed på 5-10 minutter.

Afspænding bygger på klinisk erfaring.

 

Undervisning

Målet med undervisning er, at patienterne bliver bekendt med fysiologiske faktorer omkring fysisk aktivitet og motion, og at de lærer Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring motion og fysisk aktivitet til hjertepatienter at kende.

Fysioterapeuten underviser patienterne om

  • • betydningen af fysisk aktivitet

  • • vigtigheden af at fastholde det anbefalede fysiske aktivitetsniveau

  • • særlige forhold, der gør sig gældende for iskæmisk hjertesygdom

  • • mulighederne for træning i kommunalt regi og om andre muligheder lokalt

Fysioterapeuten udleverer pjecer fra kommunale træningstilbud.

 

Patienten begynder i forbindelse med undervisningen at lægge en plan for sin videre træning, og fysioterapeuten laver senest sidste gang sammen med hver enkelt patient konkrete aftaler om, hvordan træningen fortsættes.

Fysioterapeuten sender øvelsesprogrammer for elastik-, bold- og styrketræningsprogram samt løbeprogram pr. mail til de patienter, der ønsker det.

 

Relevant tværfagligt samarbejde

Det tværfaglige rehabiliteringsteam består af en kardiologisk læge, fire sygeplejersker, to fysioterapeuter, to diætister, en præst og to sekretærer.

Rehabiliteringsteamet samarbejder med de involverede kommuner omkring udvikling af det samlede rehabiliteringstilbud.

 

Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Patienterne bliver henvist til et alment genoptræningsforløb i kommunen, hvis de fortsat har behov for og ønske om superviseret træning og undervisning i hjertevenlig levevis. Patienter, der er i stand til at varetage træning på egen hånd, fortsætter med hjemmetræningsprogram i lokale træningstilbud eller andet.

Fysioterapeuten laver notat til journal med oplysning om patientens deltagelse på hold og aftaler om fortsat træning.

Alle patienter kommer til tre måneders kontrol, hvor fysioterapeuten igen foretager en symptomlimiteret arbejdstest eller Borg 15 snakketest på det fysiske aktivitetsniveau i hverdagen.

 

Referencer

  1. 1. IKAS, Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehus, 2. version, 2012)

  2. 2. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for Hjerteklapsygdom og Hjertesvigt. Kbh: Sundhedsstyrelsen, 2009

  3. 3. Det Nationale Indikator Projekt – Hjerteinsufficiens. Dokumentalistrapport. Kbh: 2010

  4. 4. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Del 3.15. Kbh: Sundhedsstyrelsen; 2011. 2008 (Internet) (lokaliseret 2013 aug 27) http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/BOFO/FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf

  5. 5. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Del 1.2 og 1.3. Kbh: Sundhedsstyrelsen; 2011. 2008 (Internet) (lokaliseret 2013 aug 27) http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/BOFO/FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf

  6. 6. Rasmusen H, Prescott E, Zwisler AD et al. DCS Holdningspapir: Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens. Dansk Cardiologisk Selskab; 2008 (Internet) (lokaliseret 2013 aug. 27)http://cardio.dk/rapporter/holdningspapir-menu/184-fysisk-traening-ved-iskaemisk-hjertesygdom-og-kronisk-hjerteinsufficiens

  7. 7. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen; 2013. (Internet) (lokaliseret 2013 okt. 17) http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/F276E39E72CE4D918C44CA47FF35378A.ashx

  8. 8. Mølsted S, Dall CH, Hansen H, Beyer N. Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom. Region Hovedstaden; 2013. Internet) (lokaliseret 2013 okt. 17) http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/10788E36-74DA-48F7-9E15-02F832C3FB4A/0/2206717238_RapportRHLauraJenniferMunkø_low.pdf