Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Vurdering forud for procedurer i anæstesi

Beskrivelse

Der skal foreligge en patientjournal, der som minimum skal indeholde følgende punkter, hvoraf de fleste med fordel kan beskrives af patienten selv via spørgeskema forud for journaloptagelsen:

  • Tidligere sygdomme

  • • Hjertesygdomme

  • • Astma/bronkitis

  • • Nyresygdom

  • • Sukkersyge

  • • Blødersygdom

  • • Mavesår

  • • Halsbrand/sure opstød

  • • Forhøjet blodtryk

  • • Epilepsi

  • • Rygproblemer

  • • Knæ- eller hofteproblemer

  • • Stofskiftesygdom

  • • Andre sygdomme

  • Allergi/intolerans

  • • Latex

  • • Penicillin

  • • Andet

  • Tandstatus

  • • Skader/løshed på egne tænder

  • • Protese

  • • Bro/stifttand/krone

  • Forbrug af tobak og alkohol

  • Tidligere operationer eller sygdomme der krævede indlæggelse

  • • Hvornår

  • • Hvor (hospital og afdeling)

  • • Operation/sygdom

  • • Eventuelle problemer ved tidligere anæstesi – i bekræftende fald hvilke?

  • Nuværende medicin

  • • Medicinnavn

  • • Styrke (antal gram, milligram eller mikrogram)

  • • Hvordan tages medicinen fordelt på døgnet

  • Højde, vægt, puls og blodtryk

  • Funktionsniveau

Gerne udtrykt som Performance Status ved ECOG-score (cancerpatienter), NYHA eller CCS (hjertepatienter)

 

Lægen, der ordinerer procedurer i anæstesi, skal inden anæstesitilsynet sikre, at der i patientjournalen foreligger dokumentation for:

  • • Præoperativ diagnose

  • • Indikation for den ordinerede procedure

  • • Typen af indgreb

  • • Informeret samtykke til den ordinerede procedure, (se fælles regional retningslinje om informeret samtykke)

  • • Eget kompetenceniveau

  • • Lægen, der udfører proceduren skal, umiddelbart inden anæstesien indledes, sikre sig, at indikationen fortsat er gældende

  • • I akutte eller livstruende situationer skal der, forud for procedurer i anæstesi, foreligge dokumentation i journalen for, at der er indikation for akut undersøgelse/behandling. Øvrige journaloplysninger skal, i det omfang det er muligt, foreligge inden proceduren, alternativt umiddelbart efter (se fælles regional retningslinje om informeret samtykke ovenfor).

Ved præanæstesiologisk tilsyn skal anæstesilægen sikre, at der på anæstesiskemaet foreligger dokumentation for:

Øvrige forhold i forbindelse med procedurer i anæstesi:

  • • Ved ASA I- og ASA II- patienter skal anamnesen og den kliniske undersøgelse opdateres, hvis de er mere end tre måneder gamle. Ved ASA III- og IV-patienter aftales behov for opdatering lokalt.

  • • I forbindelse med elektive procedurer bør journalen foreligge tidsnok til, at anæstesitilsynet kan foregå senest dagen før, så patienten får tilstrækkelig tid og rum til at give sit samtykke.

Definition af begreber

Anæstesi: En tilstand af kontrolleret, medikamentelt forårsaget tab af en eller flere sansekvaliteter som fx smerte, reflekser eller motorik. Præfikserne "lokal" og "generel" til anæstesi henviser til henholdsvis mangel på eller tilstedeværelse af ledsagende bevidsthedstab.

 

ASA-klassifikation:

ASA I:

Patient som, fraset det planlagte, er fuldstændig rask.

ASA II:

Patient med let systemisk lidelse uden begrænsning af funktionsniveau.

ASA III:

Patient med systemisk lidelse, som virker begrænsende på funktionsniveau.

ASA IV:

Patient med svær systemisk lidelse, som er vedvarende livstruende.

ASA V:

Den svært syge patient, som ikke forventes at overleve et døgn – med eller uden indgrebet.

 

 

ECOG: Kriterier udarbejdet af Eastern Cooperative Oncology Group (ECOG), som bruges til vurdering af, hvordan en patients sygdom progredierer, og hvordan sygdommen påvirker patientens formåen i det daglige. Bruges desuden til at vurdere hvilken behandling, der skal anvendes, og til at vurdere prognosen.

Grad 0:

Fuldt aktiv og i stand til at fortsætte med alle de funktioner, som patienten kunne forud for sygdommen uden restriktioner.

Grad 1:

Begrænset i fysisk anstrengende aktiviteter, men oppegående og i stand til at udføre lettere fysisk arbejde så som let husarbejde eller kontorarbejde.

Grad 2:

Oppegående og i stand til at varetage personlig pleje, men ude af stand til at udføre arbejdsmæssige funktioner. Oppe i mere end 50 % af vågen tid.

Grad 3:

I stand til kun at varetage en del af personlig pleje. Bundet til seng eller stol I mere end 50 % af vågen tid.

Grad 4:

Fuldstændig handicappet. Ude af stand til nogen form for personlig pleje. Fuldstændig bundet til seng eller stol.

Grad 5:

Død

 

NYHA: New York Heart Associations (NYHA) klassifikation af funktionskapacitet ved hjerteinsufficiens.

NYHA klasse I:

Organisk hjertesygdom uden begrænsning af den fysiske kapacitet.

NYHA klasse II:

Organisk hjertesygdom med en let begrænsning af den fysiske kapacitet: Sværere grader af normal fysisk aktivitet resulterer i dyspnø, træthed eller palpitationer, men der er ingen symptomer i ro eller ved let legemlig anstrengelse.

NYHA klasse III:

Organisk hjertesygdom med svær begrænsning af den fysiske kapacitet: Selv let legemlig aktivitet udløser dyspnø, træthed og/eller palpitationer, men der er ingen symptomer i ro.

NYHA klasse IV:

Hjertesygdommen medfører symptomer allerede i hvile, som forværres ved enhver form for aktivitet.

 

CCS: Canadian Cardiovacular Society: International klassifikation af brystubehag/smerter.

Klasse 1:

Almindelig fysisk aktivitet udløser ingen symptomer

Klasse 2:

Angina Pectoris ved hurtig gang, trappegang gang op ad bakke trappegang efter måltider i kulde og blæst og efter psykisk stress.

Klasse 3:

Brystubehag ved let til moderat anstrengelse.

Angina Pectoris kan optræde efter mindre end 200 meter gang eller trappegang <1 etage i normal tempo.

Klasse 4:

Brystubehag i hvile

 

Målgruppe – modtagelse

Ledere og medarbejdere, der er involveret i procedurer, der foregår i anæstesi.

Formål

Formålet med retningslinjen er at sikre, at alle patienter, der forventes at gennemgå procedurer i anæstesi, vurderes på et ensartet grundlag. Desuden skal retningslinjen medvirke til at sikre, at der er dokumentation for de procedurer og arbejdsgange, der anvendes i forbindelse med procedurer med anæstesiologisk deltagelse.

Problemstilling

For at minimere patientens risiko i forbindelse med anæstesi er det vigtigt, at patienten forinden vurderes af en anæstesiolog. For at estimere risikoen skal der tages hensyn til patientens konkurrerende sygdomme, tidligere anæstesiforløb og aktuelle kliniske status. Når vurderingen sker før proceduren, er der mulighed for at bestille supplerende undersøgelser, indhente forløbsbeskrivelser fra tidligere anæstesiforløb, informere patienten om den planlagte anæstesi, samt indhente informeret samtykke hertil. Det er vigtigt, at alle relevante oplysninger og journalmaterialer er tilgængelige ved vurderingen for at sikre et optimalt, smidigt og ensartet forløb for patienten.

Metode

Retningslinjen er udarbejdet på baggrund af en litteraturgennemgang med hovedvægt på evidensbaseret litteratur samt nationale og internationale rekommandationer.

Referencer

Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 61. Bekendtgørelse af sundhedsloven med eventuelle senere ændringer.

Vejledning nr. 60258 af 1. maj 1998 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen.

Anesthesia and Analgesia, vol. 110; 2, s.: 280-2 og 596-600.

Anesthesiologi, V 96, No 2, Feb. 2002: s.485-496: Practice Advisory for Preanesthesia Evaluation. American Society of Anesthesiologists, Inc. Lippincott Williams & Wilkins, Inc.