Amnioninfusion

Baggrund

Variable decelerationer antages oftest at være udløst af navlesnorskompression, især i tilfælde med oligohydramnios. Formålet med amnioninfusion er at ophæve navlesnorskompression i tilfælde med repetetive variable decelerationer og dermed minimere antallet af interventioner i fødslen som sectio og instrumentelle forløsninger. Flere studier viser, at man ved hjælp af amnioninfusion på nedenstående indikationer kan halvere antallet af interventioner i fødslen uden samtidig at få flere asfyktiske børn.

Den rapporterede hyppighed af maternelle komplikationer til amnioninfusion er meget lav. Der har været rejst mistanke om en sammenhæng mellem amnioninfusion og alvorlige bivirkninger som lungeødem, amnionemboli og intrauterine infektioner. Dette har man dog ikke kunnet finde holdepunkter for i litteraturen.

Indikationer

Forudsætning

Gestationsalder ≥ 37+0.

Vandafgang eller hindesprængning.

Orificium dilateret ca. 1 finger, så kateteret kan anlægges.

Ingen mistanke om intrauterin asfyksi: Normal STAN og om muligt normalt laktat.

Kontraindikationer

Patologiske CTG-forandringer som indicerer umiddelbar forløsning/skalp-pH < 7,20.

Mistanke om abruptio placentae.

Svær præeklampsi.

Manifest chorioamnionitis.

Overvågning

Kontinuerlig CTG og STAN.

Skalplaktat på vide indikationer.

Anlæggelse af kateter

Amnioninfusion og anlæggelse af intrauterint kateter skal altid konfereres med vagthavende læge. Kateteret kan anlægges ved steril procedure enten ved læge eller jordemoder.

Kvinden kan ligge på fødelejet med bøjede ben eller i GU-leje.

Der eksploreres og det mest egnede sted at indføre kateteret identificeres, oftest langs fostrets nakke eller kinder. Indføringshylster føres ind til den ledende finger og IKKE længere. Trykkateteret føres ind gennem indføringshylstret til 45 cm mærket.

Hvis man mærker modstand, må man ikke forcere indføringen. I stedet trækkes kateteret tilbage, og man ændrer indføringsretningen eller finder et andet sted at indføre kateteret.

Hvis der ikke kommer tilbageløb i kateteret, og der er modstand mod vandindløb, kan det indikere, at kateteret er anlagt ekstramembranøst. Hvis der kommer blod i kateteret, skal det fjernes, idet man må mistænke, at placeringen er forkert. Hvis kateteret coiler lige indenfor orificium, kan man forsøge at flytte indføringshylsteret til en anden lokalisation.

Ved korrekt placering ligger spidsen af kateteret i fundus uteri, og der kommer hurtig stigning på tokokurven (spike) ved host. Indføringshylstret trækkes forsigtigt tilbage, mens kateteret med den anden hånd holdes på plads. I pakningen findes klæbende plade med velcrobånd på ydersiden. Den klæbes fast på indersiden af låret (eller på abdomen, hvis det passer bedre). Kateteret kan nu, ved hjælp af velcrobåndet, fastgøres, så det ikke glider ud.

Infusion af NaCl foregår via dropstativ (pumpe må ikke anvendes): Initialt infunderes 500 ml NaCl-bolus over 30 min. Ved effekt på variable decelerationer da ikke yderligere, ellers gentages bolus på 500 ml over 30 min. Herefter 60 dråber per minut indtil barnet er født. Der må ikke bruges infusionspumpe, hvis NaCl ikke løber frit ind, skal infusionen afbrydes. Der skal være udløb. Hvis der ikke er udløb, manipuleres med caput for at få NaCl ud. Hvis der fortsat ikke er udløb af NaCl, må infusionen pauseres.

Referencer

DSOG Sandbjerg guideline om Amnioninfusion 2008

http://gynobsguideline.dk/sandbjerg/Amnioinfusion_220408.pdf