Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hospitalserhvervet pneumoni

Patienter i cytotoksisk behandling er ikke omfattet af instruksen. Instruksen dækker ikke behandling af COVID-19.

Formål

Vejledning i undersøgelse og behandling af hospitalserhvervet pneumoni hos voksne.

Definitioner

Hospitalserhvervet pneumoni (engelsk forkortelse HAP): Pneumoni der opstår 48 timer eller senere efter indlæggelse.

Ventilator-associeret pneumoni (VAP): Pneumoni der opstår >48 timer efter intubation.

Baggrund

HAP har den højeste mortalitet blandt alle hospitalserhvervede infektioner.

Hos hospitaliserede patienter ændres bakteriemikrobiotaen i de øvre luftveje inden for få døgn, og der sker kolonisering med mikroorganismer med øget resistens. Mikroaspiration af sekret fra oropharynx og regurgitation af ventrikelindhold fra gastrointestinalkanalen er de vigtigste mekanismer, som fører til HAP. Hos intuberede patienter er smittevejen ofte håndbåren, dvs. via pleje og manipulation af tube m.m.

Stigning i pH i ventriklen pga. sygdom, medicin (ulcusprofylakse) og enteral ernæring spiller formentlig også en rolle.

Klinik

Diagnostiske kriterier

 

Nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax

samt

nyopstået feber, purulent ekspektoration, leukocytose og fald i oxygenering.

Diagnostik

  • • Rtg af thorax, evt. CT scanning mhp pleuraexudat/lungeabces.

  • • Blodprøver (leukocytter inkl. differentialtælling, CRP, hæmoglobin, trombocytter, karbamid, kreatinin, ALAT, LDH, basisk fosfatase, INR, albumin, natrium, kalium)

  • • Arteriepunktur

  • • Evt. EKG

 

Mikrobiologiske undersøgelser

Prøvetagning skal så vidt muligt ske før start eller skift af antibiotisk behandling.

  • • Nedre luftvejssekret – enten ekspektorat, trakealsekret, bronkioalveolær lavage (BAL), eller bronkial lavage (BL) til dyrkning og resistens.

  • • Bloddyrkning

 

Eventuel supplerende diagnostik

  • • Dyrkning af pleuravæske

  • • Nedre luftvejssekret til PCR for atypiske agens (Legionella pneumophila, Chlamydia pneumoniae, Chlamydia psittaci, Mycoplasma pneumoniae). PCR dækker alle serogrupper af Legionella pneumophila, mens LUT kun dækker serogruppe 1.

  • • Nasofaryngealt sug eller podning fra næsesvælg til PCR for influenza og RS-virus.

  • • Svælgpodning eller nedre luftvejssekret til PCR for SARS-CoV-2

  • • Hos patienter med risikofaktorer for TB sendes ekspektorat/trachealsekret/BAL væske til PCR og dyrkning for TB (SSI).

  • • Hos patienter med risikofaktorer for Pneumocystis jirovecii pneumoni sendes mundskyllevæske eller nedre luftvejssekret til PCR.

Ætiologi

Bakterier/svampe

 

Virus

Staphylococcus aureus

Escherichia coli (evt. ESBL), Klebsiella pneumoniae (evt. ESBL), Enterobacter arter

Streptococcus pneumoniae

Haemophilus influenzae

Pseudomonas aeruginosa

Anaerobe bakterier

Polymikrobiel infektion

Legionella arter

Acinetobacter arter

Skimmelsvampe (Aspergillus)

Pneumocystis jirovecii

TB

Influenza (sæson)

SARS-CoV-2

Respiratorisk Syncytial (RS) Virus

CMV

Adenovirus

Bakterier af ætiologisk betydning kan ikke med sikkerhed skelnes fra koloniserende flora. Grænsen er flydende mellem kolonisation og infektion, bl.a. på grund af mikroaspiration (se afsnittet ”Baggrund).

Gærsvampe tilhører koloniserende mikrobiota. Candida arter er sjældent årsag til pneumoni (og da oftest hæmatogen).

Skimmelsvampe kan kolonisere øvre og nedre luftveje. Gentagne fund af skimmelsvampe kan have klinisk betydning hos patienter med neutropeni, organtransplantation, emfysem eller andre forandringer af lungearkitekturen.

Initial empirisk behandling

Anbefaling til særlige patientgrupper (se afsnittet ”Risikofaktorer”)

Indtil der foreligger mikrobiologisk ætiologi gives empirisk behandling, som bør iværksættes hurtigst muligt efter de initiale undersøgelser, er afsluttet.

 

Hospitalserhvervet pneumoni (HAP)

 

Vurdér sværhedsgrad

 

Let/moderat HAP

Førstevalg Piperacillin/tazobactam

Ved penicillinallergi Cefuroxim

Svær HAP (hvis respirator eller septisk shock)

Førstevalg Piperacillin/tazobactam + clarithromycin

Ved penicillinallergi Meropenem + clarithromycin

Patient overflyttet fra lande uden for Skandinavien

Konfereres med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling eller Infektionsmedicinsk Afdeling

 

Primært vælges:

Meropenem + vancomycin eller meropenem + linezolid

Ventilator-associeret pneumoni (VAP)

 

Førstevalg

Ved penicillinallergi

Piperacillin/tazobactam

Meropenem

 

Risikofaktorer

  • • Kendt kolonisation i luftvejene med P. aeruginosa: Vælg målbehandling efter resistensmønster. Som udgangspunkt vælges højdosis piperacillin-tazobactam + ciprofloxacin.

  • • Risiko for MRSA: Konferér med klinisk mikrobiolog eller infektionsmediciner.

 

Nylig antibiotisk behandling

Ved nylig antibiotisk behandling (≤4 uger) tilstræbes at øge dækningsgraden:

 

Tidligere behandling

 

Nu vælges

Penicillin

Amoxicillin/clavulansyre

Cefuroxim ± ciprofloxacin

Piperacillin/tazobactam

Moxifloxacin

Piperacillin/tazobactam

Piperacillin/tazobactam

Meropenem

Afstemning af behandling

Hvis relevant behandling er iværksat < 1-2 døgn fortsættes denne, og behandlingsrespons afventes (relevans kan afstemmes med tabellerne ovenfor).

Antibiotisk behandling tilpasses efter dyrkningssvar og patientens kliniske tilstand. Hvis der ikke er vækst af MRSA i sekretprøve efter 3 døgn, kan behandling for MRSA seponeres.

Behandlingen revurderes efter 48 (-72 timer).

Patienter i klinisk bedring, som er hæmodynamisk stabile og i stand til at tage peroral medicin kan skiftes til peroral antibiotika.

 

Varighed af behandling

Normalt 7 dage.

P. aeruginosa: normalt 10 dage, dog kortere hvis den kliniske tilstand tillader det.

Dosering af antibiotika ved empirisk behandling

Alle doseringsforslag er til voksne med normal nyrefunktion.

 

 

 

Intravenøst

Oralt

Cefuroxim

1,5 g x 3

-

Piperacillin/tazobactam

4 g/0,5 g x 4 eller kontinuel 4 g/0,5 g x 3

-

Meropenem

1 g x 3

-

Ciprofloxacin

400 mg x 2/*600 mg x 2

500 mg x 2/*750 mg x2

Moxifloxacin

400 mg x 1

400 mg x 1

Vancomycin

Se instruksen ”Vancomycin: Systemisk behandling

-

Linezolid

600 mg x 2

600 mg x 2

Clarithromycin

500 mg x 2

500 mg x 2

*Dosering ved kendt kolonisation i luftvejene med P. aeruginosa

Manglende kliniske fremgang

Revurder behandling og klinik samt laboratoriesvar ved manglende klinisk fremgang efter 48-72 timer. Hyppigste årsager til behandlingssvigt ved pneumoni:

 

Kategori

 

Eksempler

Forkert diagnose

 

Lungeemboli, lungeødem, malignitet, vaskulitis

Forkert behandling

Atypiske agens, resistente bakterier, pneumocyster, mykobakterier, virus

Intrapulmonale komplikationer

Atelektase, parapneumonisk pleuraeffusion og empyem, absces, Adult Respiratory Distress Syndrome (ARDS)

Ekstrapulmonale komplikationer

 

Metastatisk infektion (f.eks. endocardit)

Konkurrerende sygdom

Lungeemboli, myokardieinfakt, nyresvigt, anden nosokomial infektion (f.eks. urinvejsinfektion)

Exacerbation af komorbiditeter

 

Hjertesvigt, KOL, lungefibrose

Behandling ved kendt ætiologi

 

Bakterie

 

Antibiotika

MSSA (Methicillin-følsom Staphylococcus aureus)

 

Cloxacillin

MRSA (Methicillin-resistent Staphylococcus aureus)

 

Vancomycin eller linezolid

Streptococcus pneumoniae

 

Benzylpenicillin

Haemophilus influenzae

 

 

Ampicillin følsom

 

Ampicillin

Ampicillin resistent

 

Efter resistensbestemmelse

Klebsiella pneumoniae, andre enterobakterier og Pseudomonas aeruginosa

Antibiotisk behandling planlægges efter resistensbestemmelse i samarbejde med KMA.

Legionella pneumophila

Clarithromycin eller ciprofloxacin

(ved svær Legionella pneumoni kan overvejes dobbeltbehandling)

Pneumocystis jirovecii

 

Se særskilt instruks

Adjuverende behandling

Lungefysioterapi evt. CPAP

Hurtig mobilisering

Referencer

Kalil AC, Metersky ML, Klompas M et al. Management of adults with hospital-acquired and ventilator-associated pneumonia: 2016 clinical practice guidelines by the Infectious Diseases Society of America and The American Thoracic Society. CID 2016; 63: e61-111.

Torres A., Niederman MS, Chastre J, et al. International ERS/ESICM/ESCMID/ALAT guidelines for the management of hospital-acquired pneumonia and ventilator-associated pneumonia. Eur RespirJ/ 2017; 50:

Jones R.N Microbial Etiologies of Hospital-Acquired Bacterial Pneumonia and Ventilator-Associated Bacterial Pneumonia. CID 2010; 51

DLS og DSI retnningslinjer for håndtering af voksne patienter indlagt med pneumoni (2021)

www.uptodate.com