Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pleje, observation, forbindskift, skylning og seponering af dræn

 

Indholdsfortegnelse

Formål1

Indikation1

Observation og pleje1

Observation1

Forbindningsskift2

Materiale2

Procedure2

Tømning og skift af drænagesystem2

Skylning i dræn2

Seponering af dræn3

Fremgangsmåde3

Bortskaffelse af drænagesystem3

Referencer3

 

 

Formål

At sikre, plejepersonalet har viden om hvorledes dræn plejes og observeres.

 

Indikation

Dræn anlægges for at drænere vævsvæsker, sikre fri passage af sekreter og ekskreter fra organer fx ascites- og pleuravæske.

 

Observation og pleje

Et dræn kan være indgangsport for mikroorganismer og indebære risiko for infektion. Se endvidere retningslinjen ”Hygiejne ved brug af dræn” udarbejdet af infektionshygiejnen.

Dræn giver sjældent anledning til svære smerter. Patienten skal sikres relevant smertebehandling, så patienten kan opretholde et rimeligt mobiliserings- og aktivitetsniveau.

Drænet er fixeret enten direkte på huden indpakket i gaze eller på en ”fix”-plade, så knæk, tryk og træk minimeres.

Drænet er oftest tilsluttet et lukket drænagesystem med pose evt. med 3-vejshane uden sug. Drænsystemet skal holdes lukket og må kun brydes til fx: skylning eller skift af drænagesystem.

 

Observation

Straks efter anlæggelsen skal drænet tilses, da for hurtig udtømning kan påføre patienten smerter og ubehag, og der kan forekomme ”krillerhoste”.

Ved for hurtigt udløb kan drænet afklemmes for en kort periode.
Drænets funktion skal observeres 1 gang i hver vagt, dette dokumenteres i Clinical under fanen ”Adgange" og “Vedligehold af invasive og noninvasive adgange”.
Indstikssted observeres ved forbindingsskift for tegn på infektion, smerter og utæthed.
Observationerne og registeret mængde af væske dokumenteres i Clinical og evt. på væskeskema.

 

Forbindningsskift

Forbinding skal skiftes mindst hver 72. time, eller hvis den bliver forurenet, løs eller fugtig.

Hvis drænet er fixeret på en ”fix”-plade skiftes den mindst hver 72. time.

Der skal anvendes sterile engangshandsker eller non touch teknik.

 

Materiale

  • • Usterile engangshandsker

  • • Evt. skiftesæt eller sterile pincetter og saks

  • • Absorptionsforbinding

  • • ”Fix”-plade eller plaster

  • • Nacl eller klorhexidinsprit 0,5% til soignering (evt. servietter)

  • • Evt. sterilt afdækningsstykke

  • • Affaldspose

 

Procedure

  • • Håndvask og håndesinficering

  • • Den yderste forbinding fjernes med usterile, rene handsker

  • • Inderste forbinding eller ”fix”-plade fjernes med pincet

  • • Drænsted soigneres

  • • Ny ”fix”-plade eller gazestykke lægges omkring drænet

  • • Drænet fixeres

  • • Absorptionsforbinding lægges på

  • • Rullebord afsprittes og synlig forurening afvaskes med sæbevand

 

Tømning og skift af drænagesystem

  • • Drænageposen tømmes inden den er ¾ fyldt.

  • • Der anvendes usterile engangshandsker

  • • Studsen aftørres efter tømning med sugende papir (cellestof, engangshåndklæde eller lign.)

  • • Der anvendes aseptisk teknik

  • • Inden dræn og drænagesystemet skilles ad, lukkes 3 vejshanen ind til patienten

  • • Der skal desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% eller ethanol 70-85% ved drænsamlingen

  • • Drænet tilkobles en ny, ren drænpose

 

Skylning i dræn

Skylning kan være relevant ved mistanke om tilstopning, dog skal det være lægeordineret. Ordinationen findes ofte i journalen under procedurenotatet.

  • • Der anvendes rene, usterile engangshandsker til skylleproceduren.

  • • Skyllevæsken er tempereret isoton NaCl 0,9%. Mængde ud fra ordination.

  • • 3-vejshanen anvendes til skylning forudgået af afspritning og der monteres nye, sterile propper på hanen ved lukning.

 

Obs. der skal ikke suges på drænet.

Skyllevæsken observeres – mængde, art og farve.

Der observeres om det indgivet skyllevæske kvitteres umiddelbart via dræn.

 

Seponering af dræn

Seponering af dræn er lægeordineret. Tidspunktet for seponering er afhængig af patientens samlede status på behandlingen, dog ofte efter 24 timer.

Når der ikke kan udtømmes mere væske, skal drænet seponeres

Forberedelse:

  • • Patienten lejres godt enten liggende eller i siddende stilling

  • • Patienten informeres om, at det kan gøre ondt lige når drænet fjernes, samt at det er en kortvarig smerte

  • • Der er behov for 1-2 personer; en til at støtte patienten og fjerne dræn, samt en til at påsætte forbinding

Materialer som medbringes ved fjernelse:

  • • Usterile handsker

  • • Blå mesorp

  • • Steril tør forbinding (ikke jelonet)

  • • Kompres fra skiftesæt

  • • Affaldspose

 

Fremgangsmåde

  • • Forbindingen fjernes, eventuelle suturer fjernes også, mens drænet støttes af hjælper

  • • Forbinding til at dække hullet efter fjernelse klargøres

  • • Patienten instrueres i at tage en dyb indånding, holde vejret og presse (Vasalvas manøvre)

  • • Patienten øver sig inden selve fjernelsen

  • • Patienten med pleuradræn instrueres i, at tage en dyb indånding og holder vejret, mens drænet fjernes i et jævnt hurtigt træk

  • • Blod eller sekret ved indstikssted kan aftørres med klorhexidinsprit 0,5& eller sterilt isoton NaCl 0,9%

  • • Ved aftørring skal der anvendes usterile engangshandsker eller non touch teknik

  • • Indstikssted dækkes med en steril tætsluttende forbinding

  • • Ved seponering af ascitesdræn, hvor der er megen siven af ascitesvæske fra indstikssted, kan der påsættes en ren stomipose (lukket system) til opsamling af væsken.

Det er lægeordineret om der skal foretages kontrolrøntgen af thorax efter seponering.

 

Bortskaffelse af drænagesystem

Tømbart og ikke-tømbart drænagesystem kan bortskaffes som dagrenovation efter indholdet er udtømt i toilet eller bækkenkogeren.

 

Referencer

Hygiejne ved brug af dræn (5.7)