Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Diabetes og hypoglykæmi.

  • • Hypoglykæmi er den hyppigste komplikation ved type 1 diabetes.

  • • Hypoglykæmi kan være den limiterende faktor for at opnå en god glykæmisk kontrol.

  • • Alvorlig hypoglykæmi er relateret til blivende hjerneskade hos små børn (<5 år).

  • • Natlig hypoglykæmi er relateret til pludselig, uventet død under søvn.

  • • Hypoglykæmi er involveret i trafikulykker.

Definition

Der er mange forskellige definitioner på hypoglykæmi, men flere undersøgelser har vist at hjernen hos børn og unge påvirkes ved blodsukre under 3,5 mmol/l.

Gradinddeling

  1. 1. let (insulinføling), hvor personen føler det lave blodsukker og selv kan behandle det.

  2. 2. moderat (insulintilfælde), hvor personen kan føle det lave blodsukker, men skal have hjælp af andre til behandlingen. Dette er f.eks. altid tilfældet hos helt små børn, selvom det i virkeligheden drejer sig om en insulinføling, hvis barnet var ældre og kunne klare sig selv.

  3. 3. alvorlig (insulinchok), hvor blodsukkeret er så lavt at personen er bevidstløs eller har kramper.

Forekomst af alvorlig hypoglykæmi

Ifølge data fra Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes var prævalensen af alvorlig hypoglykæmi hos børn og unge i 2004 i Danmark 10/100 personår.

Symptomer

  1. 1. Autonome symptomer, der overvejende skyldes adrenalinafgift og opstår ved blodsukre på ca. 3,5 mmol, højere ved dårlig blodsukkerregulation og lavere ved god blodsukker-regulation. Almindeligste tegn og symptomer er: Bleghed, svedtendens, rysten, adfærdsændringer, sult og hjertebanken.

  2. 2. Symptomer fra CNS er: træthed, hovedpine, synsforstyrrelser, taleforstyrrelser, svimmelhed, føleforstyrrelser, pareser, bevidstløshed og kramper.

Ved manglende evne til at føle hypoglykæmi (hypoglycaemia unawareness) mangler de autonome symptomer.

Prædisponerede faktorer

  1. 1. Små børn (<5 år) har væsentlig øget risiko.

  2. 2. Fysisk aktivitet.

  3. 3. Glemte måltider.

  4. 4. Sygdom (f.eks. gastroenteritis).

  5. 5. Tidligere hypoglykæmi.

  6. 6. Lav Hb A1C.

  7. 7. Alkohol.

Natlig hypoglykæmi

  1. 1. Forekommer hos mange børn, ofte uerkendt og i op til flere timer.

  2. 2. Blodsukkeret klokken 22-23 kan ikke altid bruges som rettesnor, men bør før sengetid være >6 mmol/l på almindelige dage og >10 mmol/ efter hård sport.

  3. 3. Medfører ofte at barnet sveder, har mareridt og hovedpine kan komme dagen efter.

  4. 4. Mange kan have koncentrationsbesvær dagen efter.

Hypoglykæmi og sport

  1. 1. Risiko for hypoglykæmi op til et døgn efter hård sport.

  2. 2. Ved høje blodsukre og insulinmangel risiko for yderligere blodsukkerstigning og ketose.

  3. 3. Kan undgås ved hyppig blodsukkermonitorering, samt tilsætning af ekstra kulhydrat og evt. fedt (som smør på brødet eller lign.) samt evt. reduktion i insulindosis.

Hypoglykæmi og alkohol

  1. 1. Der er en øget risiko for hypoglykæmi og insulinchok efter alkoholindtagelse.

  2. 2. Årsagen er dels manglende egenomsorg, men også nedsat glukoneogenese og dermed mobilisering af sukker fra leveren.

  3. 3. Glukagon virker ikke ved alkohol udløst insulinchok pga. leverpåvirkningen, og patienten skal derfor have i.v. glukose.

  4. 4. Alkohol udløst insulinchok er relateret til uventet natlig død.

Konsekvenser af hypoglykæmi

  1. 1. Recidiverende natlig hypoglykæmi kan påvirke indlæringsevnen.

  2. 2. Alvorlig hypoglykæmi (kramper og bevidstløshed) kan medføre blivende hjerneskader hos små børn.

  3. 3. Hypoglykæmi og lavt blodsukkerniveau gennem en længere periode kan føre til udvikling af manglende evne til at føle hypoglykæmi (hypoglycaemia unawareness).

  4. 4. Angst hos barn og familie.

Forebyggelse af hypoglykæmi

  1. 1. Undervisning i sport, kost, insulin, sygdom, alkohol etc.

  2. 2. Finde årsager.

  3. 3. Druesukker på sig.

  4. 4. Blodsukker ved sengetid > 6 mmol/l, 10 mmol/l efter hård fysisk aktivitet.

  5. 5. Ændring af insulinregime og dosis, f.eks. fra 2 – 3 gangs terapi, brug af langsomtvirkende insulinanaloger eller insulinpumpe.

  6. 6. Tilsætning af ekstra fedt til natmaden, f.eks. mælk, nødder, chips, nutella etc.

Behandling

Let til moderat hypoglykæmi:

      • • 10-20 gram hurtigt resorberbare kulhydrater. 10 gram kulhydrat svarer f.eks. til 1 dl. Juice, 2 dl mælk, 3 stk. druesukker á 3 gram eller 7 stk. druesukker á 1,5 gram. (0,15 g glukose/kg kropsvægt øger blodsukkeret ca. 2 mmol/l). Afvent 10-15 minutter før yderligere. Hvis længere end 1 time til næste måltid spises 1 stykke brød eller frugt.

Alvorlig hypoglykæmi, behandlet hjemme:

      • • Barnet er bevidstløst eller har kramper. Giv intet i munden da der er risiko for aspiration og optagelsen af sukker er uberegnelig. Læg barnet i sideleje.

      • • Til børn under 8 år injiceres 0,5 mg glukagon (½ sprøjte) i låret.

      • • Til børn over 8 år injiceres 1 mg glukagon (en hel sprøjte) i låret.

      • • Glukagon kan gives intramuskulært eller subkutant.

      • • Efter indgift af Glucagon ringes 112 og barnet køres til børnemodtagelsen til observation

Alvorlig hypoglykæmi behandlet på hospital:

      • • IV glukose 10% 200 mg/kg (2ml/kg) som bolus.

      • • Herefter fortsat glukose 10% 1-3 ml/kg/time, afpasset efter blodsukkerniveauet.

      • • IV glukose fortsætter til barnet kan spise og drikke.

      • • Reducer insulindosis i de næste 24 timer, da der er risiko for tilbagevendende hypoglykæmi.

      • • Vær opmærksom på, at barnet i mange timer kan være sløvt, have kvalme og kaste op (og specielt hvis der er givet glukagon).

Anbefalinger

  1. 1. Søg altid årsagssammenhænge ved hypoglykæmi og ret eventuelle fejl.

  2. 2. Sørg for at barnet altid har druesukker til rådighed.

  3. 3. Sørg for at der er glukagon i hjemmet.

  4. 4. Undervis hyppigt i insulin, mad, fysisk aktivitet, alkohol.

  5. 5. Sørg for at skole og institutioner er undervist.

  6. 6. Ved manglende erkendelse af hypoglykæmi bør man konsekvent øge gennemsnitsblodsuk-
    kerniveauet (Hb A1C = 1%) i en periode indtil patienten atter får symptomer (evt. ved kontrolleret insulinføling under indlæggelse).

 

Udarbejdet på grundlag af fælles national instruks omkring hypoglykæmi af en arbejdsgruppe, nedsat af DSBD, bestående af Birthe Olsen, Inger Bendtson og Thomas Hertel