Mastitis – mammaabsces
Indholdsfortegnelse
Formål
Definition
Baggrund
Diagnose
Behandling
Differential diagnoser
ICD-10 koder
Referencer
Formål
Instruks vedrørende undersøgelse og behandling af inflammatoriske tilstande i mammae i puerperiet.
Galaktostase (mælkestase) opstår ved rigelig mælkeproduktion og ufuldstændig tømning med ophobning af mælk i mælkekirtlerne. Giver brystspænding og der kan være segmentær rødme og febrilia. Denne tilstand kan føre til inflammation. Optræder typisk 3-5 dage efter fødslen.
Galaktoforitis/Non-infektiøs mastitis (inflammation på baggrund af mælkestase) giver feber, rødme ofte i kvadranter, varme, hævelse, smerter og påvirkede infektionstal, fuldstændig som en bakteriel infektion. Den almene påvirkning er en influenzalignende tilstand. Optræder typisk 1-3 uger efter fødslen.
Mastitis (bakteriel infektion) giver helt de samme symptomer som non-infektiøs mastit og opstår, når der er samtidig forekomst af mælkestase og bakterier, oftest på grund af sår på papillen og areola, som så får adgang til brystvævet via mælkegange og/eller lymfesystemet. Det sker sjældent via hæmatogen spredning. Optræder typisk 1-3 uger efter fødslen.
Mamma absces kan opstå ved insufficient behandlet mastit. Symptomer og fund ligner de ovenfor beskrevne suppleret med typisk lokaliseret evt. fluktuerende og øm ansamling i brystet. Kan give hævede lymfeglandler i aksillen. Ved retromammære abscesser kan de objektive symptomer være sparsomme. Hyppigst årsag til infektion er S. aureus. Optræder typisk 6-8 dage efter infektiøs mastit.
De bakterier, der oftest forårsager infektionen, er stafylokokker (hyppigst S. aureus) samt hæmolytiske streptokokker gruppe A og B, desuden E. coli og i sjældne tilfælde anaerobe bakterier.
Det anslås, at 2-3 % af ammende kvinder får en reel antibiotisk behandlingskrævende mastit, og herudover ca. 15% der får en ikke behandlingskrævende tilstand i brystet.
Diagnose
Diagnosen stilles primært på det kliniske billede og anamnesen.
Modermælkprøve sendes til dyrkning og resistensbestemmelse (WR glas, opbevares på køl indtil forsendelse), infektionstal. Bloddyrkning ved temperatur >38,5. A-punktur ved mistanke om sepsis. UL af mamma ved mistanke om absces.
Hvis tvivl om fokus overvejes andre årsager til puerperal feber (urinveje, uterus, sectiocikatrice, bristning).
Behandling
Galtaktostase, non-infektiøs mastitis
Der opstartes konservativ behandling: Amning hver 2.-3. time. Supplerende udmalkning, hvis barnet ikke tømmer brystet. Rigelig væske (p.o. eller i.v. NaCl). Varme omslag, varme bade, let massage af brystet mod papillen. Oxytocin næsespray kan øge nedløbsrefleksen. Evt. Paracetamol og Ibumetin forud for amning. Indlæggelse ved behov for hjælp til opstart af konservativ behandling.
Infektiøs mastitis
Ved manglende effekt efter 12-24 timer er bakteriel infektion sandsynlig, og der opstartes antibiotisk behandling og fortsættes med samtidig konservativ behandling.
Ved almen påvirkning behandles systemisk med iv. Monoclox 1 g x 4, (Dicillin er udgået til i.v. brug) under indlæggelse. Der kan skiftes til per oral behandling med tablet Dicillin 1 g x 4 efter 1 døgns feberfrihed.
Ved penicillinallergi kan anvendes tablet Clindamycin 300 - 450 mg x 3 eller hvis behov for parenteral behandling: iv. Clindamycin 600 mg x 3.
Behandlingsvarighed: Optimal behandlingslængde er ikke sikker. 5 -7 dages antibiotikaterapi kan være tilstrækkelig ved fint klinisk og paraklinisk respons. Ved behov for parenteral behandling samlet behandlingsvarighed (parenteral og oral) i 10-14 dage.
Mamma Absces
Ved mistanke om mamma absces, som følge af objektive fund eller manglende effekt af antibiotisk behandling efter 1-2 døgn, bestilles akut UL og evt. punktur og drænanlæggelse. Ved anlagt dræn skylles 4-6 gange i døgnet. Kontrol UL før drænet fjernes. Antibiotisk behandling fortsættes. Amning fortsættes. Ved manglende respons på behandlingen eller komplikationer vurdering ved Mammaklinikken.
Differentialdiagnoser
Candidiasis/svamp
Klinisk diagnose. Oftest Candida albicans. Smerter kan være eneste symptom. Beskrives som stikkende, brændende eller sviende fornemmelse i brystet ofte mellem amninger og/eller i slutningen af måltidet. Der kan være skinnende rødme og kløe af papilla/areola. Fissurer ved udbredt infektion. Opstår ofte under eller efter antibiotikabehandling. Obs. trøske hos barnet. Både mor og barn skal behandles samtidig. Behandles med Nystatin eller Brentan creme på brystvorterne efter amning og Nystatin mikstur 1 ml x 4 dage i mundhulen på barnet i mindst 14 dage.
Malignitet
Malign tilstand (mastitis carcinomatosa) skal overvejes ved manglende effekt af behandling. Ved mistanke kontaktes Mammaklinikken.
ICD10-koder
DO972 mælkestase/ammeproblemer
DO911 mammaabsces
DO912 mastit
Referencer
Puerperale infektioner - Endometritis, mastitis m.m. DSOG Obstetrisk Guideline 2007.
