Dokumentation af medicingivning i O-ambulatoriet
Beskrivelse
Sygeplejerskerne i O-ambulatoriet har ikke adgang til medicinmodulet.
Der opstår af og til situationer, hvor patienterne, der kommer til undersøgelse, får brug for ekstra smertestillende eller skal starte antibiotikabehandling op. Sygeplejerskerne kan i disse tilfælde, efter ordination fra lægen, give patienterne denne medicin. Sygeplejersken skal dog sikre, at lægen i journalnotatet dokumenterer, at medicinen er givet.
Medicinskabet indeholder følgende produkter, som kan gives ekstra til patienterne:
Tablet Pinex 500 mg/Pinemol/paracetamol
Tablet Burana 600 mg/Ibuprofen 400 mg
Kapsel Dicillin 500 mg/Dicloxacillin 500 mg
Tablet Tradolan 50 mg
Tablet Oxy Norm 5 og 10 mg
Fragmin 5000 IE/7500 IE/10.000IE
Tablet Moxifloxacin orion 400 mg
Tablet Pinex junior 125 mg
Inj. Midazolam 5 mg/ml
Tabl. Morfin 10 mg
Formål
At den medicin, der gives i O-ambulatoriet, dokumenteres af lægen i journalen.