Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hepatitis-virus A, B og C – Klinik Medicin, RHN

 

Baggrund

Mange forskellige påvirkninger kan fremkalde inflammatoriske forandringer i leveren, ledsaget af det kliniske og parakliniske billede af hepatitis. Betegnelsen virus hepatitis anvendes om en række virus infektioner, hvor leveren er det primært angrebne organ.

I daglig praksis er der hovedsageligt tale om hepatitis A, B og C. Vedrørende de øvrige typer: Hepatitis D, E, og G henvises til lærebøger i klinisk hepatologi. Andre vira kan give hepatitis, som ikke umiddelbart kan skelnes fra egentlig virus hepatitis: Ebstein-Barr (infektiøs mononucleose), CMV infektion, infektion med Herpes Simplex virus, Coxsackie B virus, adeno virus, varicella virus, mæslinger og røde hunde.

Danmark er et lavincidens område for virus hepatitis.
Akut virus hepatitis er anmeldelsespligtig, og der anmeldes ca. 200 tilfælde årligt, hvoraf ca. 100 tilfælde er hepatitis B.
 

Symptomer

Klinisk kan man ikke skelne hepatitis A og B fra hinanden, og hepatitis C er oftest asymptomatisk. Ofte er der initialt gastrointestinale symptomer i form af kvalme, opkastninger og evt. diarré. Herefter tilkommer icterus, mørk urin og kitfarvet afføring. Symptomerne er ofte sværere jo ældre patienten er. Paraklinisk er der forhøjet bilirubin samt forhøjede "levertal" med "parenkymatøst" mønster: Aminotransferaserne er stærkt forhøjede (ASAT og ALAT) (hepatitis B ofte > hepatitis A) med normale eller let forhøjede basiske fosfataser. Der kan sjældent ses "kolestatisk" enzym mønster (hyppigst hepatitis A) med stærkt forhøjet bilirubin, stærkt forhøjede basiske fosfataser og moderat forhøjede aminotransferaser. P.g.a. nedsat syntese af koagulationsfaktor 2,7 og 10 ses forhøjet INR.

 

Serologiske og virologiske markører ("pakker") ved viral hepatitis

 

Akut viral hepatitis (HEP-AKUT)

Anti-HAV (IgM), HBsAG og HCV-RNA

Kronisk viral hepatitis (HEP-KRON)

HBsAG og anti-HCV

Hepatitis A immunstatus (HAV-IMM)

Anti-HAV (total)

Hepatitis B immunstatus (HBV-IMM)

HBsAG og anti-HBs

Hepatitis C immunstatus (HEP-KRON)

HBsAG og anti-HCV

() Refererer til nomenklaturen i LABKA systemet (blodprøve rekvisitionen).

Klassifikation og karakteristika af de alm. hepatitis virus

 

 

Hepatitis A

Hepatitis B

Hepatitis C

Virus genom

RNA

DNA

RNA

Antigen(ER)

HAV

HBsAG
HBcAG
HBeAG

HCV

Antistoffer

anti-HAV-IgM

anti-HBs
anti-HBc
anti-HBe

anti-HCV

Serologisk diagnose

anti-HAV-IgM

HBsAG
HBsAG
anti-HBc-IgM
HBV-DNA (PCR)

anti-HCV
HCV-RNA
(PCR)

Serologisk immunitet

anti-HAV-total

anti-HBs

 

Smittevej

fæco-oralt

blod-blod
sexuelt

blod-blod
sexuelt

Inkubationstid

2-4 uger

2-4 mdr.

ca. 2 mdr.

Kronisk bærertilstand

nej

ca. 5 - 10%
(voksne, _>_ 6 : 1)
ca. 90%
(neonatale)

ca. 80%

Fulminant hepatitis

sjældent

<1%

sjældent

Immun profylakse

HAVRIX®

 

 

 

Referencer

"Medicinsk Kompendium", 15. udg. 1999
"Diseases of the liver and biliary system", Sherlock and Dooley, 10. ed. Blackwell, 1997
"Oxford Textbook of Clinical Hepatology", 2. ed. Oxford University Press, 1999