Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Håndledsbrud – ergoterapeutisk behandling

Beskrivelse

Patientgruppe:

Instruksen kan anvendes til patienter med håndledsbrud, som er blevet behandlet operativt med indsættelse af osteosyntesemateriale på Regionshospitalet i Hjørring.

 

Overordnet fremgangsmåde

  • • Patienten henvises fra Ortopædkirurgisk Ambulatorium (OKA) via intern henvisning eller specialiseret GOP.

  • • Patienter fra andre hospitaler henvises via specialiseret GOP.

  • • Den ergoterapeutiske intervention starter om muligt samme dag eller så hurtigt som muligt efterfølgende.

  • • Behandlingshyppighed vurderes ud fra skadens omfang.

 

Før patientkontakt
  • • Før første patientkontakt læser ergoterapeuten patientens journal med henblik på information om skadens omfang, frakturtype, operation, eventuelt bløddelsskade og eventuelle restriktioner.

 

Ergoterapeutisk undersøgelse

Formål:

Vurdere patientens helbredstilstand med henblik på:

  • • Interview om tidligere og nuværende aktivitets- og deltagelsesfunktion. Patienten udfylder Patient Rated Wrist/Hand Evaluation (PRWHE)

  • • Observation af patientens aktivitetsudførelse

  • • Vurdering af patientens mentale funktionsevne og mestringsevne.

  • • Undersøgelse på kropsniveau

  1. a) Ødem

  2. b) Ledbevægelighed i fingre og håndled

  3. c) Smerter

  4. d) Inspektion af hud og sår/cikatrice

  5. e) Sensibilitet

 
Konklusion

Med baggrund i undersøgelsen vurderes behovet for:

  • • ergoterapeutisk behandling og vejledning.

  • • information til patient og eventuelt pårørende.

 
Ergoterapeutisk behandling

Formål

  • • Det primære mål med behandlingen er, at patienten så hurtigt som muligt inddrager den skadede hånd i daglige aktiviteter.

  • • Målet på længere sigt er, at patienten opnår så god bevægelighed og styrke, at primær ADL, evt. arbejde og fritidsinteresser udføres med naturligt brug af begge hænder og uden smerter.

 

Specialiseret genoptræning

Information

  • • For at fremme patientens motivation og forståelse for optræningsforløbet samt for at etablere et godt samarbejde mellem ergoterapeut og patient, er det vigtigt at patienten er velinformeret. Der informeres om skaden, den primære behandling og optræningsforløbet samt om vigtigheden af, at patienten også selv inddrager hånden i daglige aktiviteter og træner hjemme.

 

ADL og evt. udlån af hjælpemidler

  • • Det er vigtigt, at hånden inddrages så hurtigt som muligt i lettere ADL-aktiviteter med henblik på at genopnå optimalt funktionsniveau. Om nødvendigt udlånes midlertidigt relevante hjælpemidler, som f.eks. spisebestik med fortykket greb. Særligt ængstelige patienter skal vejledes i, at det ikke skader at bruge hånden, heller ikke selv om bevægelsen kan give smerter. Aktiv brug af hånden vedligeholder muskelstyrken og bevægeligheden. Det holder gang i venepumpen, som fremmer blodcirkulationen og dermed mindsker eller forebygger ødem og fremmer helingsprocessen. Hånden skal være en naturlig del af kroppen.

 

Ødemprofylakse/-behandling

  • • Ødembehandlingen har højeste prioritet i den tidlige fase. Formålet med ødembehandlingen er at forebygge og/eller eliminere ødem i hånden, så patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled.

Ødemprofylakse består primært i venepumpeøvelser. Patienten instrueres i aktive øvelser med hånd og arm eleveret over hjertehøjde. Desuden anbefales at lejre armen på puder, når patienten sidder stille og om natten.

Det kan være nødvendigt at kombinere aktive øvelser og elevation med andre metoder til at reducere ødem.

Det kan være kompression ved hjælp af ødemhandske eller kompressionsbandager til fingre. Der kan også anvendes Kinesio Tape (dekompression).

 

Ledbevægelighed

  • • Der kan være flere årsager til, at patienten har begrænset bevægelighed i et led. Ergoterapeuten må først fastslå, hvad årsagen til bevægeindskrænkningen er for at kunne målrette genoptræningen. Der kan blandt andre være følgende årsager: ødem, kontrakturer i leddet, beskadigelse af ledfladen, arvæv, smerter, motoriske nerveskader, nedsat muskelkraft.

Det er vigtigt at starte træning af ledbevægelighed så hurtigt som muligt. Patienten skal i starten udføre aktive, ubelastede bevægeøvelser af leddet som udgangspunkt 3 gange dagligt med 3 x 10 gentagelser. Øvelserne gradueres og kan suppleres med ledet aktiv ledbevægelighedstræning, passiv ledbevægelighedstræning, Continuous Passive Motion (CPM) og eventuelt skinner og bandager.

 

Arvævsbehandling

  • • Adhærencer og mindre elastisk arvæv kan give stramning eller smerter ved bevægelse og kan medføre nedsat ledbevægelighed.

Afhængig af typer af arvæv og symptomer er der forskellige behandlingsmetoder. Det kan være aktivitet og øvelser, massage og manuel mobilisering, papirtape, silikoneprodukter, Kinesio Tape, skinnebehandling og desensibilisering.

 

Afslutning

Patienten afsluttes fra ergoterapi, når læge og/eller ergoterapeut i samarbejde med patient vurderer, at der ikke længere er behov for specialiseret genoptræning. Ved behov kan patienten henvises til almen genoptræning.

 

Formål

At beskrive den ergoterapeutiske intervention i forbindelse med træning af patienter med distal antebrachiumfraktur med henblik på at:

  • • Fremme, at patienterne oplever kvalitet, sammenhæng og ensartethed i den ergoterapeutiske intervention.

  • • Fremme kvaliteten af den ergoterapeutiske intervention.

  • • At ergoterapeuterne, som er ansvarlig for træningen, kender til indhold i, rammer og fremgangsmåden for interventionen.

 

Definition af begreber

Håndledsbrud

Brud på distale del af radius og/eller ulna. (herunder Colles fraktur, Smiths fraktur, distale antebrchium frakturer).

 

 

GOP

Genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter behandling på sygehus. Genoptræningsplanen skal være skriftlig og udarbejdes i samarbejde med patienten. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, af patientens funktionsevne på udskrivningstidspunktet samt af patientens genoptræningsbehov ved udskrivningen, samt hvilke begrænsninger i funktionsevnen, som genoptræningen skal rette sig imod. (Bek.1266 om genoptræningsplaner).

 

Referencer

  1. 1. Referenceprogram vedrørende Colles' frakturer. Klaringsrapport nr. 14, 2001. Lægeforeningens Forlag. ISSN 1398-1560; Thomas AP, Brooks S.

  2. 2. Alice Ørts Hansen, Susanne Boel. Lærebog i Håndterapi, Munksgaard. 1 udgave, 1. oplag 2020.

  3. 3. National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer – Sundhedsstyrelsen 2014.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2014/~/media/EB0328BE70DE4D4AB5C6E164EC87C3BA.ashx?m=.pdf